Filmen begynder in-medias-res med en direkte og rå tone. Vi møder hovedpersonen Thierry (Vincent Lindon) på et fransk jobcenter, Pôle Emploi. Han diskuterer med rådgiveren om, hvor intetsigende og spild af tid det har været for ham at tage et seksugers lastbilkørekort. Thierry er 51 år og har ufrivilligt været arbejdsløs i 20 måneder. Han var tidligere fabriksmedarbejder, men fabrikken lukkede. Han er gift og har en handicappet søn. En gang om ugen går han og konen til dans.
Trods de ydmygelser som hagler ned over Vincent dagligt, bevarer han sin værdighed og medmenneskelighed. Vi følger ham i det altopædende arbejdsløshedssystem. Et team af rådgivere på jobcentret skulle rådgive ham om at gå til jobinterviews, men i stedet nedgør de ham ved at bl.a. omtale ham i tredjeperson, selvom han er tilstede. De vurderer ikke hans kropssprog, attitude og talemåde fagligt efter at de har filmet ham, og han er fuldstændig forsvarsløs.
Vincent er tvunget til at tage en del møder med banken. På overfladen fremstår banken professionel og bankrådgiveren udviser forståelse for hans svære økonomiske situationer. Bankens ’grimme ansigt’ og intentioner skjules ikke længe, da bankrådgiveren ligesom en grib straks begynder at komme med forslag og forsøger at sælge bl.a. et større lån.
Med Markedets lov viser den franske instruktør, Stéphane Brizé igen (jf. Mademoiselle Chambon, Quelques heures de printemps), at han mestrer at styre uden om klichéerne og karikaturerne, når han skildrer de menneskelige relationer med største autenticitet og følelsesmæssig intensitet.
I Markedets Lov benytter Brizé lange, uredigerede sekvenser og forskellige kameraindstillinger til at ’bore’ ind i et menneskets psyke. Der er få locations og fortællingens struktur er minimalistisk. Han dvæler længe med kameraet ved hovedpersonens små hverdagssituationer, hvor kropssproget taler, som f.eks. Thierrys jobsamtale over skype. Han har nervøse antrækninger, retter på skrivebordstingene, papirblokken med spørgsmål og skype-mikrofonen.
Det usagte og stilheden er med til at fremhæve personernes tanker, tvivl og ikke mindst ydmygelsen, deres sårbarhed og udstillelsen af deres svære livssituationer og økonomiske fattige kår.
Med Markedets Lov har Brizé skabt et intelligent, universelt stykke socialrealistisk værk om menneskene på bunden af samfundet, ikke kun det franske, men et hvilket som helst.