Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Master and commander : Til verdens ende. 2 Disc Special Edition.

15. maj 2004 af Henrik Andersen

5 stjerner Skriv en kommentar

Master and commander : Til verdens ende. 2 Disc Special Edition.  billede

Russel Crowe står med benene solidt plantet på dækket i denne stort anlagte film.

Vi befinder os ud fra Brasiliens kyst i det herrens år 1805, ombord på den britiske fregat HMS Surprise. Napoleonskrigene raser og missionen lyder:” Find det franske kaperskib, Acheron. Sænk, brand det eller tag det som bytte”.
Missionen bliver ledet at Kaptajn ” Lucky” Jack Aubrey ( Russell Crowe.), der er en hærdet og hædret kaptajn i den britiske flåde. Ved hans side står hans ven og skibets læge Stephen Maturin ( Paul Bettany. ), og et mandskab der er parat til at følge ham igennem ild og vand.
Men en tåget morgen overraskes de dog af det skib de er sendt ud for at indfange. Det bliver en kort med voldsom ildkamp, der ender med at Jack Aubrey må flygte i ly af tågen. HMS Surprise er sønderskudt og nærmest ude af stand til at forsætte jagten på franskmændene.
Det til trods beslutter Jack sig for at forsætte forfølgelsen af det franske skib, der nu blandt mandskabet går under navnet ” Fantomet ”. Jack er fanget imellem hans pligt overfor den britiske hær og overfor venskabet og følelserne for hans sårede mandskab. Han ved, at hvis det lykkedes ham at kapre den franske fregat vil det gøre ham endnu mere berømt. Men han er også klar over at hans dumdristige jagt kan koste ham selv og hans besætning livet.
Jack Aubrey’s valg fører HMS Surprise og hendes besætning på en lang og farefuld rejse, hvor elementernes rasen bestemt ikke gør det nemmere at finde franskmændene. Og før det endelige slag skal stå har de rundet Kap Horn i en voldsom storm, kæmpet imod et spirende mytteri og gjort forunderlige opdagelser på galapagosøerne.

Master and Commander er instrueret af den australske instruktør Peter Weir. Den er baseret på hans eget og John Collee’s manuskript, efter Patrick O’Brians romaner om Jack Aubrey og Stephen Maturin’s oplevelser. Der er skrevet 20 bøger i serien og filmen henter sin overordnede handling fra den 10’ene i serien: ”The far side of the world”, der efter Peter Weir’s mening havde en spændende, direkte og filmegnet handlingsstruktur.
En af Peter Weir’s opgaver var at fremstille livet ombord på skibet som realistisk og tidssvarende. Derfor blev der brugt lang tid på at finde et skib, der kunne svare til den litterære beskrivelse af Fregatten HMS Surprise. Twentieth Century Fox, købte derfor det forhenværende skoleskib, fuldriggeren The Rose og byggede den om til det stolte skib vi ser i filmen. Efter optagelserne blev skibet skænket til det flådehistoriske selskab.
Men der måtte også bygges en tro kopi af HMS Surprise. Denne kopi der var blevet kopieret ned til mindste detalje blev placeret i den gigantiske vandtank, der var blevet bygget til optagelserne af Titanic. Her kunne filmholdet selv styre elementernes rasen og i sikkerhed for disse filme mange af filmens mere voldsomme scener.
Master and Commander er Peter Weir’s dyreste produktion til dato, og med et budget på 135 millioner dollars er alle sejl sat, for at det skal blive en storslået filmoplevelse.

Peter Weir er født i 1944 og fik sit gennembrud med den mystiske thriller Picnic at Hanging Rock. Han lavede senere The last wave med Richard Chamberlin og Gallipoli med Mel Gibson. Men det er nok fra film som Witness , The Mosquito Coast ( begge med Harrison Ford. ), Dead Poets Society, Green Card og Fearless at folk kender hans navn. Han lavede i 1998 også The Truman Show, der bragte ham en Oscar-nominering som bedste instruktør.

Russell Crowe, som spiller Kaptajn Jack Aubrey, blev Oscar-nomineret som bedste mandlige skuespiller 3 år i træk. I 2000 for The Insider, i 2001 for Gladiator, i 2002 for A Beautiful Mind. For Rollen som Romersk Gladiator modtog han i 2001 oscar statuetten for bedste mandlige hovedrolle. Så det bliver spændende, om han også denne gang kan blive nomineret som den fremragende sømand og geniale strateg Jack Aubrey.
Russell Crowe spiller med en fin fornemmelse for de små detaljer. Derfor virker han troværdig i de situationer, hvor hans karakter står overfor de både menskelige og strategiske beslutninger, han skal træffe. Vi er som tilskuere med ham, når han vælger rigtigt, men oplever også med største medfølelse, når han skal træffe valg, der kommer til at berører menneskeliv.

Paul Bettany spiller skibets læge og Jacks bedste ven Stephen Maturin. Paul Bettany og Russell Crowe spillede også overfor hinanden i A Beautiful Mind. Paul Bettany har en lang Tv karriere bag sig, men har også medvirket i A Knight’s Tale og spillede senest overfor Nicole Kidman i Lars Von Triers Dogville.

Desuden ses Billy Boyd i en mindre rolle som styrmand på HMS Surprise. Billy Boyd kender man sikkert fra Peter Jacksons trilogi over Tolkiens The Lord Of The Rings, Hvor han spiller Hobitten Pippin.

Master And Commander: The far side of The World er en storslået og helstøbt film der i sine voldsomme og imponerende søslag ikke glemmer de menskelige følelser der ligger bag en hver form for krig.
Skuespillet er godt og man bliver hurtigt fortrolig med alle de bipersoner der befinder sig rundt om kaptajnen.
Udover dette er der nogen utroligt flotte billeder af de gamle træskibe i eksotiske omgivelser og kombineret med filmens fængslende soundtrack, gør det, at man fra start til slut, bliver grebet af den intense fortælling om en af søens sande helte, Kaptajn ” Lucky” Jack Aubrey.

Denne 2 DVD special edition, får Master And Commander til at være et værdigt gensyn værd. Selvom den nu gør sig bedst på det store lærred. Billedet står knivskarpt og den sprøde DTS lyd får kanonerne til at buldre skarpt og klart i dagligstuen. Mater And Commander er bestemt et genkig værd, også i hjemmebiografen.

Special Features:

På Disc 2 er der en stor bunke ekstra materiale.

Making Off : The Hundred days.
Peter Weir on directing: In the wake of O’Brian.
2 x minidokomentare: om sound disign og Special vissual effects.
HBO first look
6 slettede scener.
The last Battle: Multi angel studies.
Still galleries.

Og på Disc 1, er der udover filmen et HBO first look på filmen I’ROBOT.
Ekstra materialet er faktisk ret godt. Det er spændende at høre om tilblivelsen af filmen og alt det arbejde der er lagt i at gøre filmen så realistisk som mulig.
De 6 slette scener er også spændende at se, selvom man godt kan forstå at nogle af dem ikke kom med i det endelige cut.
Still gallerierne med koncept art og skitser er også spændende.

Karakter for ekstra materialet: ****

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
ASF/Fox.

Titel: Master and commander. til verdens ende
Original Titel: master and commander. far side of the world
Premieredato: 3. maj 2004
Instruktør: Peter Wier.
Skuespillere: Russell Crowe, Paul Bettany, Billy Boyd, James D’Arcy, lee Ingleby, Chris Larkin, Max Pirkis, Max Benitz.
Spilletid: 133 min.
Selskab: Twentieth Century fox. SF-film. 2003
Genre: Drama
Link: http://www.masterandcommanderthefarsideoftheworld.com





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...