Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Ideen om en selvtægtsmand på renden af vanvid, er vel nærmest en klassiker inden for kriminalgenren, og enhver actionskuespiller med respekt for sig selv, har højest sandsynligt stiftet bekendtskab med en sådan karakter. Skuespilleren Mark Wahlberg har allerede lavet én film om selvtægt, nemlig den middelmådige ”Shooter” fra 2007 og selvom filmen fik en lunken modtagelse af publikum, har det ikke holdt Wahlberg tilbage for at lave endnu en film om hævn og selvtægt. Denne gang trækker Mark Wahlberg nemlig i læderjakken og giver den gas i rollen som politibetjenten med seriøse ar på sjælen, Max Payne.
Filmen er baseret på spilserien af samme navn, og handler om politibetjenten Max Payne, der efter at have fundet sin kone og barn brutalt myrdet, er blevet en bitter og indelukket mand, som kun kan tænke på én ting, nemlig hævn over den ukendte mand, der myrde hans familie. Da max bliver indviklet i en sag om en myrdet prostitueret og et ukendt narkotikum, går det op for ham, at sagen muligvis er forbundet med hans kones brutale død. Problemet er bare at Max, ved en tilfældighed, er endt som eneste mistænkte i sagen, hvilket bestemt ikke gør opklaringsarbejdet nemmere. Stærkt opsat på at finde hustruens morder, drager Payne, sammen med den kvindelige gangster, Mona (Mila Kunis), ud på et korstog mod mafiaen i New York. Kuglerne flyver og blodet sprøjter, når Payne rydder op, og pløkker den ene håndlanger efter den anden.
Det kom egentlig ikke som en overraskelse, da det blev annonceret at spillet om Max Payne skulle laves til en spillefilm. I sig selv minder computerspillet nemlig ret meget om en film. Spillet blandede klassisk film-noir med John Woo’ske slowmotion effekter, kaldet ’bullittime’, hvilket gav spillet en helt speciel visuel stil, der gjorde det yderst populært blandt actionhungrende gamere verden over. Spillets unikke visuelle stil er heldigvis bevaret i filmen, der udover flotte effekter og en benhård Mark Wahlberg, desværre ikke rigtig har noget andet at byde på rent underholdningsmæssigt.
Historien er utrolig tynd og forudsigelig, hvilket resulterer i, at man et kvarters tid inde i filmen, allerede har regnet plottet ud. Det er synd og skam, da det ikke ville have krævet megen videreudvikling af manuskriptet, for at få de sidste detaljer på plads. Sagt på en anden måde, så har ”Max Payne” en fæl stank af venstrehåndsarbejde hængende over sig.
Skuespillerne gør et nogenlunde stykke arbejde, men så heller ikke mere. End ikke den altid seværdige Beau Bridges formår at gøre sin birolle til andet end en fladtrykt karakter uden nogen form for kant. Mark Wahlberg overrasker positivt i rollen som Max Payne, og skuespilleren evner at gøre karakteren helt sin egen. Mange af spillets fans mente at Wahlberg var den forkerte til rollen som Max Payne, da skuespilleren på ingen måder minder om spilfiguren rent udseendemæssigt. Jeg vil dog mene at udseendet ikke har den store betydning for en film, der i den grad handler om den indre kamp mellem moral og hævntørst, hvilket Wahlberg bestemt evner at personificere i sin version af Payne.
”Max Payne” er en flot og visuelt drevet spændingsfilm, der desværre lider af en tynd historie og et dårligt manuskript, og derfor ender den på en middel karakter. Hvis man bare havde brugt lidt mere krudt på at udvikle plottet, kunne ”Max Payne” sagtens have gået hen og blevet en af de bedste filmatiseringer af et spil nogensinde.
Ekstramateriale
Bonusmaterialet til ”Max Payne” er et strålende eksempel på, at lidt også kan være godt. Først og fremmeste indeholder filmskiven en fremragende dokumentarfilm, der går bag om produktionen. Dokumentarfilmen er hudløst ærlig og den kommer helt ind bag facaden på filmsettet. Alle, lige fra instruktøren John Moore til filmsettets håndværkere bliver interviewet, hvilket giver et sjældent indblik i hvordan en filmproduktion egentlig fungerer. Der bliver heller ikke lagt fingere imellem de udtalelser, som skuespillerne og filmholdet kommer med. Eksempelvis er instruktøren John Moore ikke bleg for at udtrykke sin pessimistiske holdning til Hollywoods magtfulde pengemænd eller filmpirater, der alle får et ordentlig slag på snuden. Dokumentarfilmen er delt i to dele, der tilsammen har en længde på cirka en time. Udover dokumentarfilmen får man ydermere en animeret tegneserie, der fortæller den tragiske historie om Michelle Payne, Max Paynes kone. Den tretten minutter lange film blander på finurlig vis tegnede stillbilleder med animation, og resultatet er ganske spændende og interessant.
En ny trend inden for bonusmateriale til film, er de såkaldte digitale kopier, der gør det muligt at overfører filmen til ens ipod eller lignende. Personligt har jeg ikke løst til at se film på en skærm, der ikke er meget større end et dankort. Men filmselskaberne satser i disse tider stort på nye distributionsmuligheder, så vi har næppe set det sidste af den slags ekstra lir.
5 on-z stjerner til bonusmaterialet.
Lydformat: Dolby Digital Surround 5.1
Billedformat: 1.85:1 Widescreen 16:9
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk og Finsk
Filmen er venligst stillet til rådighed af: SF/Fox.
