Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
For 1 ½ år siden kiggede denne signatur Maze Runner: Infernoet efter i sømmene, og nu er det så tid til at berette lidt om hvordan trilogien afsluttes. Den ganske forrygende og actionmættede ”1’er” gav gode løfter for spændingsfilm for teenagere, men som jeg kunne konstatere i seneste anmeldelse, så var al mystik og neglebideri ladt tilbage i labyrinten, som selvsagt dannede navn for roman- og filmtitel. Da Thomas og hans ”Gladers” først var undsluppet denne fælde, så droslede al hype også ud af begivenhederne. Infernoet fik en lettere lunken medfart. Hvad så med kapitel tre kaldet Dødskuren (Death Cure)?
Den starter ganske hæsblæsende med Thomas, Newt, Chuck m.fl. på jagt efter et fangetog. Kunsten er at redde så mange som muligt af disse ”Gladers”, som er på vej til WCKD (Wicked), som er den skumle organisation der bruger ganske almindelige drenge som eksperimenter. De har gennem længere tid været på flugt fra WCKD, men må nu indse at de rent faktisk er nødt til at bryde ind i Last City, for at sætte en stopper for forbrydelserne. De møder dog adskillige udfordringer undervejs, ikke mindst det faktum at en zombielignende epidemi er brudt ud, som gør aktionen særdeles vanskelig.
Maze Runner: Death Cure samler den gamle bande med Dylan O’Brien, Barry Pepper, Will Poulter og Thomas Brodie-Sangster og Giancarlo Esposito overfor skurkene Aidan Gillen og Patricia Clarkson. Wes Ball styrer atter slaget gang fra instruktørstolen, så alt er som vi kender det. Vi er i de samme trygge hænder kan man sige, men desværre er det ikke udtryk for nogen underholdningsmæssig sikkerhed. Selvom der sker en hel masse i en handlingsmættet afslutning på Maze Runner-filmene, så er luften for længst gået af ballonen. Nerve og intensitet er ikke længere den samme, og al det som engang var så nyskabende, er nu bare ordinært. Min anke har hele tiden været at Maze Runner ligner The Hunger Games alt for meget, både som tematisk romanværk henvendt til samme målgruppe, men også som rammefortælling.
Jeg er nu ret sikker på at den primære publikumsgruppe ikke lider overlast, for har man først set film 1 og 2, så må man da have slutningen med også. Det er fuldt forståeligt, men det betyder også at hvis man ikke har set med endnu, så kommer den samlede trilogi ikke til at blive en, som får den helt store anbefaling herfra. Sympati for figurer og deres overlevelsesprojekt er røget sig en tur. Alt i alt er Maze Runner: Death Cure en lettere kedsommelig affære. Som enkeltstående film bliver de således kun til 2 stjerner, og dermed den laveste score blandt de tre film.
Produktionen er alligevel så stor, så udgivelsen naturligvis er spækket med forskelligt ekstra materiale, lige fra de obligatoriske slettede og forlængede scener samt trailer til et mere grundigt kig bag kulisserne og et indblik i de visuelle effekter, som fylder temmelig meget i filmen her. Du kan også se lidt fraklip og galleri eller tilvælge kommentarspor af instruktør, manuskriptforfatter og producer.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.
