Skriv en kommentar
Når man ser på et DVD-cover kan man til tider undre sig over, hvad fx Nordisk Film, kan finde på at skrive for at sælge en ganske middelmådig film. Filmen i denne omtale er ”Me, Myself and Stanley (Colour me Kubrick), og den bliver uden omsvøb sammenlignet med mesterværkerne ”Being John Malkovich” og ”Lost in Translation”, hvilket svarer til at sammenligne en tøffende Wartburg med en velkørende Formel 1 racer.
Problemet med filmen er, at alt er lagt i hænderne på John Malkovich – og når han præstation så oven i købet grænser til det pinlige, har filmen et gevaldigt problem med overhovedet at blive seværdig. Den ellers ret interessant virkelige historie, bliver simpelthen drevet ud i det knastørre og intetsigende.
Historien er nemlig den, at der i mens Stanley Kubrick indspillede sin sidste film, ”Eyes Wide Shut” i London, rendte en mand rundt, Alan Conway, og foregav at være selveste mesterinstruktøren, hvilket har medført en række ulovlige forhold, idet Conway lånte penge og snød Kubricks navn. Vi følger i filmen så Conways fald til det sindssyge – og det igennem Malkovich’s skuespil, der altid med god virkning ligger på grænsen til overspillet. I denne film bliver overspillet direkte pinligt, idet Conway som homoseksuel bliver præsenteret med alle klicheer. I virkeligheden kunne det være interessant at følge den Conway, der også var ansat i rejsebureau, som var Conways civile job.
Filmen er altså lige lovlig kulørt i kanten. Dertil kommer det umanerligt platte tilhørsforhold filmen prøver at skabe til Kubricks produktion igennem musikken. Soundtracket på filmen er udelukkende hentet fra Kubrick – og værst er det når reallyden på et tidspunkt bliver brugt i det velkendte tema fra An der schönen blauen Donau, hvor en fimset telefon i filmen gør det ud for en strygersektion i et symfoniorkester.
Værst er selvfølgelig den ubrugelig danske titel, der så fjerner ethvert slægtskab til Stanley Kubrick, som i virkeligheden var det eneste, der er interessant i filmen. Som Conway i filmen går i hundene er det mest sørgeligt at se at John Malkovich tilsyneladende ikke kan få bedre roller i disse tider. Det er en slem skæbne at få fra en meget lovende skuespiller.
Det eneste formildende ved udgivelsen er en ret interessant 25 minutter lang dokumenter, Being Alan Conway, der fortæller os historien om den virkelige Conway.
Mere end 2 stjerner kan det alligevel ikke blive til
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
