Le petit baigneur er titlen på denne film på fransk. At den så hedder ”Med Skumsprøjt For Boven” er en helt anden historie. Men det er jo ikke første gang, at film får mærkelige danske titler.
Luis de Funés, som også er kendt fra andre franske komedier fra 1960erne, spiller i denne film Louis – Philippe Fourchame, en eksentrisk og hysterisk ejer af et firma, som producerer eksklusive både.
En dag får han et hysterisk anfald og fyrer en af designerne André Castagnier, men finder hurtigt ud af, at det var en meget dårlig idé, da den båd ”Den Lille Bader” netop har vundet en fin konkurrence og har fået en flot kontrakt.
Derefter går filmen ud på, at finde designeren igen, men han er ikke til at finde, da han er rejst hjem til sin hjemby på landet. En by hvor alle i familien har meget rødt får og hvor der foregår mange specielle ting. Det er en del forhindringer og de bliver ikke mindre, når man er hysterisk og har et stort temperament.
Luis de Funés er god i denne film. Han er en af de største komedieskuespillere i Frankrig og man kan forestille sig, at blandt andet Jim Carrey er inspireret af hans mimik og skuespilspræstationer. Selvom Luis de Funés er sjov redder det dog ikke filmen. Jeg er sikker på, at den var sjov i 1960erne, men humoren har udviklet sig siden. Det er fald på halen komedie af bedste skuffe og man kan se, at det engang var sjovt, men for mig er den slags humor lidt for surrealistisk for mig.
Den er banal, men på en måde meget typisk fransk, men hvad det indebærer af mimik, sjove replikker eller folk, der falder i en bananskrald. Der er nok sjove elementer, men det er set før. Det var de nok ikke, da de blev lavet i 1968, men tror ikke, at mange i dag ville finde filmen specielt underholdende. Hvis man elsker Luis de Funés er dette et must, for os andre, er den ikke så spændende.
Filmens afsluttende bådjagt får mig dog til at trække på smilebåndet og nogle få andre passager er ligeledes lidt grinagtige. Måske er jeg ikke til franske komedier eller også er tiden løbet fra latrinær fald på halen komik.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.