Skriv en kommentar
Mange lærte Francis Ford Coppola at kende med kæmpe succesen ”The Godfather”, der satte nye standarder for amerikansk biograffilm og for alvor satte gang i gangster-genren. Fuld forståeligt og meget fortjent. Det er film som disse, at Francis Ford Coppola skal huskes for – og ikke denne kæmpe nye rodebunke, der bliver hans sidste.
Cesar ( Adam Driver) er en arkitekt og et geni, der har opfundet det nye materiale megalon, som kan opbygge byer på få sekunder. Dog er han ikke kæmpe favorit, da byen New Rome også har andre modstandere og helte, der bestemt ikke mener, megalon er fremtiden. Det bliver en magtkamp uden lige, hvor manipulation og bedrageri også er hverdagen.
Det er tydeligt, at Coppola har hentet en kæmpe inspiration fra det gamle Romerrige. Både navnene og de evige kampe er en direkte reference, og dette er muligvis også Coppolas bud på et fremtidigt amerikansk, hvor præsidentkampen ingen ende vil tage. Lige meget hvilket valgkamp, der er tale om. Tankerne om det gamle Romerrige er fine, og man kan i hvert fald ikke beskylde Coppola for at være uambitiøs. Det er mange tekniske midler i denne film, hvor alle Coppolas tanker, følelser og små papirslapper endelig er kommet ud på én film.
Det er dog bare ærgerligt, at alle disse tanker slet ikke fungerer som film. På nogen måde. Det er vitterligt en kæmpe rodebunke uden hoved og hale eller nogen form for morale, tematik eller budskab. Der er ingen, der bliver stillet op som skurke eller helte, selvom alle karaktererne virker meget usympatiske. Præcis ligesom hverdagens politikere, men derfor burde der fortsat være noget logik iblandt dem – men nej. Det hele bliver for kedeligt og ligegyldigt.
Adam Driver har heldigvis før bevidst, at han er en god skuespiller, men i denne rolle som det egoistiske geni falder han virkelig fladt, og han er nærmest det mest kedeligste i hele filmen. Lige bagefter Game of Thrones stjernen Nathalie Emmanuel, som overhovedet ikke har nogen form for karakter, men blot er til stede. Det er lige før, at den udskældte Shia LaBeouf er filmens lille højdepunkt, da han i det mindste tør gøre sig utrolig grim og højrøstet.
Der er desværre intet, som fungerer i den seneste film fra Francis Ford Coppola, hvilket er en ærgerlig måde at stoppe en yderst imponerende karriere. Coppola dedikerede film til hans kone, Eleanor, som gik bort for kort tid siden, og solgte endda sin vingård for at finanserne dette sidste kapital. Det var desværre ikke ventetiden værd.
”Megalopolis” er en lang, ligegyldig og kæmpe rodebunke i Francis Ford Coppolas sidste film. Der er bestemt ikke hovedet eller hale i historien, de visuelle effekter, eller det mærkelige magtmisbrug, der er dominerende igennem filmen. Dette skulle ellers være en hyldest til Francis Ford Coppola og hans mange fantastiske film, men det hele falder til jorden, nu hvor hans sidste film er sådan noget rod.
