Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Megamind

23. maj 2011 af Mads Bluhm

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Megamind billede

Superheltene kommer under kærlig og sjov behandling i denne underholdende og hyggelige animationsfilm.

Handlingen
Vi kender alle Supermans oprindelse, hvor han som spæd sendes af sted fra sin døende hjemplanet i en rumraket af sine kærlige forældre. Han havner på jorden, hvor han af godhjertede plejeforældre opfostres med stærke værdier, og han ender som planetens største helt. Megamind leger med denne historie, men i stedet for blot en baby, er der i Megamind to babyer fra hver deres dødsdømte planet. Den kønne af de to babyer lander i en rigmandsbolig, den anden, der er udstyret med et stort blåt hoved og en tynd langlemmet krop, havner i et fængsel. Gennem denne sociale arv er de to børns skæbner fastlagt. Den ene bliver en højt elsket superhelt ved navn, Metro Man, mens den anden i sin irritation og mangel på anerkendelse vælger at blive byens superskurk, Megamind. De to bliver hinandens ærkefjender, og de tørner sammen i utallige dueller, der lige så sikkert, som at Egon Olsen altid bliver fanget af lovens lange arm, altid ender med, at Megamind må bide i græsset. Pludselig en dag lykkes en af Megaminds nederdrægtige planer dog højst uventet, og Metro Man omkommer som følge heraf. Megamind er til at begynde med jublende lykkelig, men må snart sande, at livet uden en værdig modstander er både kedeligt og trøstesløst. Noget må der gøres.

Filmen
Det er umiddelbart dejligt forfriskende, at man i "Megamind" har valgt at gøre skurken til den charmerende hovedperson. Det er svært underholdende. Det er åbenlyst, at Megamind forsøger at være for superheltegenren, hvad "Shrek" var for eventyrgenren, men det lykkes bare ikke nær så godt for den blå superskurk som for den grønne trold. Megamind er ikke nær så sprudlende fortalt og udnytter ikke sit udgangspunkt til at gøre noget nyt. Med sit udgangspunkt i superheltemytologi er det uundgåeligt at sammenligne DreamWorks' "Megamind" med Pixars "The Incredibles", og her er det altså Pixar, som hiver stikket hjem. For hvor Pixar med "The Incredibles" satte nye standarder for, hvad en animeret film er, og hvilken slags historier, man kan fortælle i det forum, så forsøger Megamind ikke noget nyt og overraskende. Filmen er således mere end en smule forudsigelig, og vil i sidste ende ikke andet end at underholde. Det lykkes den til gengæld fint med, men det betyder desværre også, at det er en film, som er hurtigt glemt, når popcornene er spist, og lyset bliver tændt. "Megamind" er desuden plaget af et par tykke plothuller i forhold til Metro Man figuren. Det bliver også lidt anstrengende, at det hele tiden påstås, at Megamind er meget klog pga. sin store hjerne, men filmen viser os aldrig Megaminds genialitet. Det havde været fint, hvis skaberne af filmen havde taget det gamle fortælleråd "Show it don't tell it" ad notam.

Billede
Der er ikke noget udsætte på transferet til Megamind. Det er en meget farverig film og det skinner flot igennem på denne blu-ray.

Lyd
Lydsporet er noget af det mest imponerende på denne blu-ray. Filmen byder på et 7,1 Dolby True HD mix, og det er perfekt til at videregive de mange spektakulære actionscener, som filmen er spækket med. Der er fuld tryk på surroundeffekten, når vores helte/skurke flyver rundt på skærmen. Det hele kunne selvfølgelig være lige meget, hvis dialogen ikke var i orden, men også her er der kun ros. Dialogen går klart igennem hele filmen, og udnyttes især godt, når en figur er "offscreen", og stemmen altså komme fra et andet sted i rummet.

Ekstramateriale
Megamind udgivelsen har på papiret en masse ekstramateriale, men ligesom filmen er der ikke så meget substans i det, men det meste er underholdende. Vi får bl.a.:

- Mød skuespillerne (HD, 9 min.) — En promotion film, som uden at bore synderligt meget i dybden, giver os et indblik i filmens stemmearbejde.

- Fraklippede scener (HD, 1 min.) — Producer Lara Breay introducerer en enkelt fraklippetscnene, som er underholdende men ikke essentiel og man forstår godt hvorfor scenen blev valgt fra.

- Outtakes (HD, 11 min.) — et (for) langt gag-reel, hvor vi får et utal af eksempler på, at også (stemme)skuespillere begår - masser - af fejl.

- Oplev Megaminds hovedkvarter (HD, 7 min.) — En lille reklame feature, hvor vi får nogle glimt fra filmens premiere i New York.

- AnimatorMan (HD, 2 min.) — Et meget kort program om, hvordan animatorerne bringer filmens figurer til live, og hvor meget det faktisk kræver af fysisk skuespil.

- Lær at tegne Megamind (HD, 13 min.) — Et fint - men i sidste ende meget kort - tegneinstruktionsprogram, hvor Andy Schuhler (som var story artist på filmen) lærer betragteren at tegne Megamind.

- Mega Rap (HD, 1 min.) — En lille musikvideo med scener fra filmen, ikke det mest vitale stykke ekstramateriale i filmhistorien.

- Megaminds Regime: En video tegneserie (HD) — Her er der tale om en digital tegneserie, som man kan læse igennem på skærmen. Historien fejler ikke noget, men teknikken driller lidt.

- Find forskellene (HD) — Et "spil", hvor det er meningen, at man ved at kigge på to tilsyneladende ens billeder skal forsøge at finde de små forskelle. Det er dog ikke helt let at greje, hvad man egentligt skal, da der tilsyneladende ikke er nogen instruktioner til spillet, i hvert fald ikke nogen denne anmelder kunne finde. Så i sidste ende er det en meget tam oplevelse, som ikke synes at udnytte den avancerede teknologi, som blu-ray stiller til rådighed.

- Kommentarspor — Hele 5 deltagere er der på filmens kommentarspor; Instruktøren Tom McGrath snakker sammen med producenterne Lara Breay og Denise Nolan Cascino samt filmens forfatter Alan Schoolcraft og Brent Simons. Kommentarsporet er både underholdende og informativt.

- Megamind: Dommedagsknappen (HD, 16 min.) — En sjov animeret kortfilm med figurerne fra Megamind.

- Animatorens hjørne (HD) — Dette er et af de mere spændende stykker ekstramateriale på Megamind. Hvis man afspiller filmen med kommentar spor, har man også mulighed for at se denne billede i billed- funktion. I løbet af filmen giver det mulighed for at se scener i forskellige stadier før slutproduktet f.eks. som storyboards eller meget grov animation. Ydermere stopper kommentarsporet hist og her, og man bliver vist forskellige behind-the-scenes optagelser med skuespillerne eller produktionsholdet. Det er alt sammen rigtig fint.

- Hjernen bag Megamind (HD) — Ved hjælp af fjernbetjeningen kan man i dette program navigere rundt og se billedgallerier af de mange koncepttegninger, som ligger til grund for filmens endelige udseende. Det er en fin lille feature, men det bliver hurtig en lille smule kedelig.

Alt i alt
"Megamind" blu-rayudgivelsen byder på en tilpas underholdende film med tilpas interessant ekstramateriale og ender følgeligt på en tilpas mellem karakter.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount HomeEntertainment I/S.

Titel: Megamind
Original Titel: Megamind
Premieredato: 19. april 2011
Instruktør: Tom McGrath
Skuespillere: Will Ferrell, Tina Fey, Brad Pitt, Jonah Hill, J.K, Simmons
Spilletid: 92 min.
Selskab: Paramount, 2011
Genre: Tegne- og animationsfilm





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...