Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Melancholia

19. november 2011 af Jesper Poulsen

6 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Melancholia billede

Hamskifte forud for Jordens destruktion

Grundet en smal stensat vej, er det mere end almindeligt vanskeligt for nygifte Justine og Michael at nå frem til en storslået planlagt bryllupsfest for de to. Parrets limousine har særdeles svært ved at navigere på så lidt plads, så Justine og Michael bliver hele to timer forsinket. Parret tager det hele med et smil, men lur mig om ikke den Trierske-hjerne forsøger at fortælle os fra start, at Melancholia bestemt ikke er nogen lykkelig fortælling. Limousine-turen er bare et forvarsel om hvad der venter af modstand forude.

Men bryllupsfesten ser fra vores synsvinkel nu ud til at blive et højdepunkt. Et nygift par, glade gæster, mad og drikke nok – alt sammen i fantastiske omgivelser, da festen holdes på et overdådigt landsted ejet af Claire (Justines søster) og John (Claires velhavende mand). Alt ser dog også ud til at være i den skønneste orden. Lige indtil gæsternes sande jeg kommer op til overfladen. Brudens far Dexter stjæler af sølvtøjet og har en idé om at alle kvinderne ved hans bord, hedder Betty. Hans tale ved bryllupsfesten, afbrydes af brudens mor Gaby, som ikke lægger skjul på hvor meget hun hader bryllupper, og hvor lidt der er at glæde sig over i ægteskabspagten, ja og så får nogle af gæsterne også lige det glatte lag, nu Gaby er oppe at stå... Søster Claire forsøger at holde facaden, hvilket er en umulighed. John går rundt med en indre vrede over at det er hans pung der har betalt for denne farce. Justines arbejdsgiver Jack har allermest travlt med at sikre sig et nyt slogan til en kommende kampagne. Alt skinner på overfladen, men kradser man lidt i den, så kommer sandheden frem. Justine og Michael er heller ikke i balance. Michael synes mere optaget af Justine krop, mens Justine ganske enkelt er depressionsramt i uhørt grad. Tankevækkende at John og Claires dreng Leo, kalder sin Justine for Tante Bomstærk, for det er i hvert fald én ting Justine ikke er for tiden!

Filmen er inddelt i to kapitler, hvor det første tilhører Justine og det andet tilhører Claire. At det er Justine som er den melankolske, hersker der ingen tvivl om. Men at det så er Claire som er mest panikangst i filmens afslutning, er så en anden ting. Hendes perfekte liv krakelerer, mens Justines depression er så gennemtrumfende at hun faktisk er ligeglad med at menneskehedens endeligt er oppe over. Sagen er nemlig den at en planet ved navn Melancholia styrer direkte mod jorden, og den førhen så svage Justine finder fornyede kræfter i destruktionen.

Lars von Trier er selv en melankoliker og neurotiker ud over alle grænser. Han forventer selv at alting går ad helvede til. I Melancholia finder man også spor af hans tidligere værker. Både Breaking The Waves og Antichrist-elementer kigger forbi, og man kan vel sige at hele bryllups-ensemblet sagtens kunne have deltaget i ”Idioterne”. Ikke mindst Justine som, da depressionen er værst, ikke er i stand til hverken at bade eller spise. Det er også Triers favoritter som igen er blevet prikket på skulderen, for at tage endnu en tørn. Charlotte Gainsbourg (Claire) brugte Trier senest i Antichrist. Stellan Skarsgård huskes fra både Breaking The Waves og Dogville. Udo Kier her i rollen som tjener, har også været med i stort set samtlige af danskerens produktioner. Hvem husker ikke tyskerens rolle som dæmonen Aage Krüger i Riget?

Sønnike Skarsgård er der også blevet plads til i rollen som Michael. Navnet er Alexander (5 gange kåret som Sveriges mest sexede mand), og du har sikkert set ham i Zoolander og True Blood. Gode gamle Charlotte Rampling (Orca, Swimming Pool) spiller den aparte mor Gaby. Far Dexter spilles af legendariske John Hurt (Elefantmanden, Midnight Express, Harry Potter). Ham brugte Trier i en overdådig voice-over i Dogville og Manderlay. Vores egen Jesper Christensen som kan spille alt fra børne-tv's Nana's far til skurk i James Bond, er i Melancholia at finde som hushovmesteren Lillefar. Men det er nye Trier-folk som fylder mest. Kirsten Dunst (Spider-man, Evigt Solskin I Et Pletfrit Sind, Marie Antoinette) og Kiefer Sutherland (24 timer, Young Guns, Lost Boys) som bærer filmen.

Melancholia er en sørgmodig omgang, som mesterligt indfanget, fortæller en historie om indre og ydre revner i det menneskelige liv på jorden, ja Justine kalder det faktisk for det onde liv på jorden til sidst i filmen. Det er et storladent værk, som sikkert drejer uden om klichéer og gentagelser, og på sin egen ondsindede måde, faktisk lader skønheden fylde kulminationen. Melancholia er ikke en film til søndag formiddag efter en bytur. Den er skabt til den enestående dag, hvor du er frisk, modtagelig og kan være i stand til at lukke alt andet ude – end Verdens Ende!

Udgivelsen indeholder tilmed en helstøbt omgang ekstra materiale, hvor du kan tilvælge kommentar-spor af Trier og Peter Schepelern (sidstnævnte blandt andet forfatter til bogen Lars von Triers Elementer). Du kan lære mere om universet, om de visuelle effekter og også få mere viden om selve Melancholias baggrund og tilbliven, hvor Trier, Dunst og Gainsbourg sammen med en psykolog analyserer Justine og Claires sind.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Melancholia
Original Titel: Melancholia
Premieredato: 15. november 2011
Instruktør: Lars von Trier
Skuespillere: Kirsten Dunst, Kiefer Sutherland, Charlotte Gainsbourg, Udo Kier, Jesper Christensen, Stellan Skarsgård, Alexander Skarsgård, Charlotte Rampling, Brady Corbet, John Hurt, Cameron Spurr
Spilletid: 136 min.
Selskab: Zentropa, 2011
Genre: Drama
Link: http://www.melancholiathemovie.com





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...