Overskrift konkurrence


Standard facebook

Seneste artikler
Morten Grunwald ...
Torben Jensen Er...
Burt Reynolds Er...
Comedies À La Ca...
Den Perfekte Aft...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Skyldige
Den Skyldige billede

Skyscraper
Familien Jul - I...
Cold War
Aquaman
Hotel Transylvan...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Mere kammerspil, mindre politisk dunder

5. september 2007 af Jesper Pedersen Skriv en kommentar

Mere kammerspil, mindre politisk dunder billede

INTERVIEW: Bille August har fredag danmarkspremiere på sin nye film, Goodbye Bafana. ON-Z mødte den 58-årige internationale, danske instruktør

Den vil – naturligt nok – formentlig først og fremmest blive omtalt som en film om Nelson Mandela.

Den unge, sorte sydafrikaner, der som medlem af African National Congress (ANC) allerede i 1940’erne gik til kamp mod det rascistiske apartheidstyre. Den karismatiske fortaler for forsoning, der sad hen ved 30 år i fængsel, dømt for sabotage, forræderi og sammensværgelse, men som kom duelig ud på den anden side; fik en Nobels Fredspris og endte som sit lands præsident fra 1994 til 1999.

Men Bille August’s Goodbye Bafana – der har danmarkspremiere fredag – er ikke lige så meget et portræt af manden Mandela, som det er et relationsdrama om den hvide mands evne til at skifte holdning – og de personlige problemer det medfører i forhold til loyaliteten overfor ’sine egne’. Personificeret ved Nelson Mandelas fangevogter gennem mere end tyve år, James Gregory, som er Goodbye Bafanas egentlige hovedperson.

ON-Z: Alle kan formentlig blive enige om, at en film om Nelson Mandela er væsentlig. Men hvorfor skal vi se den fra James Gregory – den hvide mands – synsvinkel?

Bille August: ”Fordi, at det er en god historie. Det, der er det unikke ved den her historie – og det som i sin tid fangede mig – er, at James Gregory er en jævn, simpel mand, der egentlig bare vil leve et lykkeligt familieliv og være en god vagt, men som så sættes til at passe på Nelson Mandela. På den måde kommer han til at ændre sine fundamentale værdier, så den her synsvinkel skaber et godt drama, fordi det handler om en modstander, der skifter holdning.”

ON-Z: Hvis du var blevet tilbudt et manuskript, der først og fremmest handlede om Nelson Mandela, ville du så have sagt ja?

Bille August: ”Det tror jeg ikke. Og jeg tror, at det ville være en meget svær film at lave. Jeg ved, at der de seneste 10-12 er gjort mange forsøg på at filmatisere Nelson Mandelas selvbiografi, Long Walk to Freedom, men det er som bekendt ikke lykkedes. Problemet med sådanne filmatiseringer er, at din hovedperson hele tiden gør det rigtige og siger det rigtige. Det er godt materiale til en dokumentarfilm, men det er ikke godt drama. Jeg ved ikke om du kan huske filmen Amadeus (Milos Formans Oscarvindende storfilm om Mozart fra 1984, red.). Det, der gør den film så fremragende, er jo også, at man netop ser historien gennem en anden, nemlig Salieri. Hvis det bare havde været en film om Mozart og hans musik, så havde det været en kedelig film.”

ON-Z: Men mener du, at Nelson Mandela altid gjorde og altid sagde det rigtige?

Bille August: ”Det er selvfølgelig svært. I de år, som vi beskriver i Goodbye Bafana, tror jeg – ud fra min research forud for filmen – at han traf de rigtige valg. Men der er da også ting, han har fortrudt, ved jeg. ANC havde som mål at udøve terror, men det var ikke et mål at ramme civile. Man skal huske på, at situationen var håbløs for de sorte i Sydafrika på det tidspunkt, og der er ingen som helst tvivl om, at Nelson Mandela så sig selv som frihedskæmper, mens de hvide så ham som terrorist. Det kan vi jo også se i dag, der er stor forskel på, hvordan man definerer ordet terrorist.”

I Goodbye Bafana kommer vi ind, netop som James Gregory (spillet af Joseph Fiennes – vel nok bedst kendt som Shakespeare i Shakespeare in Love) sammen med sin hustru, Gloria (Diane Kruger fra blandt andet Troy) bliver skibet af sted til Robben Island, hvor Nelson Mandela (Dennis Haysbert – helt sikkert bedst kendt som karismatisk præsident i 24 timer) sidder fængslet. Han tror egentlig, at han ’bare’ skal ud og agere normal fangevogter, men det viser sig snart, at han er tiltænkt en særlig rolle i forhold til Mandela – fordi han som en af meget få hvide taler Xhosa, de indfødtes sprog.

Herfra følger vi James Gregorys kampe, såvel de indre som de ydre, op igennem 60’erne, 70’erne og 80’erne frem til Mandelas løsladelse i 1991. Og det er herfra, at Mandela for alvor sætter sit aftryk på Sydafrika.

”Det, der er sket i Sydafrika, er et mirakel. De har været så tæt på sammenbrud, men er gået fra et diktatur til et demokrati nærmest på grund af Mandelas integritet. Situationen var meget tæt på den situation vi har i Irak i dag, og havde det ikke været fordi, at Mandelas insisterede på at overtale alle de forskellige klanledere til forsoning, så var det formentlig endt i et blodbad.”

ON-Z: Du nævner selv Irak. Burde vi have taget bedre ved lære af Mandelas forsoningstanker?

Bille August: ”Danmark har lige været med i en krig, hvor der ikke var nogen som helst plan for, hvad man skulle gøre efter invasionen. Hvor man netop ikke har insisteret på at finde en løsning for, hvordan de forskellige fundamentalister i landet kan forsones.”

ON-Z: Er Goodbye Bafana en politisk film?

Bille August: ”Nej!”

ON-Z: Hvorfor ikke?

Bille August: ”Det letteste i verden, det er at lave politiske taler på film, men det er ikke filmens væsen. I det første manuskript, jeg fik, var der en del politiske brandtaler fra Mandela, som jeg med det samme vidste, ville ende på gulvet. Politikere, de kan tale om facts og statistikker, men det er der ingen følelsesmæssig identifikation i. Det en film kan og skal er at gå ind i hjertet og sjæl og beskrive menneskelige relationer og den interne proces i de enkelte mennesker. Jeg er interesseret i det nære kammerspil; i konflikten i James Gregorys loyalitetsforhold, ikke mindst med hustruen Gloria – men sat i et større perspektiv – og styrken i Goodbye Bafana er spillet mellem Gregory og Mandela. Vi ved jo også godt, at Mandela er fortaler for et frit og demokratisk Sydafrika, så de store politiske taler er ikke nødvendige. Det er implicit i historien. Og så skal man huske på, at James Gregory jo er en politisk analfabet. Så det var slet ikke det politiske, der omvendte ham – i hvert fald ikke i første omgang.”

Goodbye Bafana er optaget on-location i Sydafrika – med undtagelse af scenerne på Robben Island, der i dag er et museum. Det er ifølge Bille August gjort for at skabe størst mulig troværdighed, ligesom det har gjort det muligt at lære landet endog rigtig godt at kende. Bille August kontaktede også selv Nelson Mandela forud for filmen.

”Ja, jeg skrev et brev til ham, hvor jeg fortalte om projektet. I sat svar skrev han hverken, om han støttede eller ikke-støttede projektet. Det eneste, han skrev, var, at vi skulle holde os til sandheden.”

Goodbye Bafana har premiere på fredag.

Udvalgt Bille August filmografi:
Honning Måne (1978); Zappa (1983), Busters Verden (1984); Tro, håb og kærlighed (1984); Pelle erobreren (1987); Den Goda viljan (1992); The House of the Spirits (1993); Jerusalem (1996); Smilla’s Sense of Snow (1997); Les Misérables (1998); En Sång för Martin (2003); Return to Sender (2004) & Goodbye Bafana (2007)


Link: http://www.goodbyebafana.com


banner
Overskrift Højre Block
Woman Walks Ahead
Lego DC Superher...
Superman The Mov...
Daphne & Velma
Ex Libris – The ...
Mortal Engines
ROMA
Engle Går I Hvidt
A Star Is Born
The First Purge



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...