Skriv en kommentar
"Hvad står du og griner af? Er det min sweater?" spørger storkunstneren Simon (Søren Malling) frustreret sin søn, Casper (Jakob Oftebro), første gang de lykkedes med at føre en helstøbt samtale med hinanden. En replik, som Søren Malling leverer med rammende præcision, humor og galskab. En replik, som cementerer filmens egentlige styrke. Søren Mallings nuancerede og henrivende præstation i hovedrollen.
Simon er en excentrisk, egocentreret, narcissistisk verdenskendt kunstner. Han dvæler ved de små detaljer, såsom hvis en kollega har den samme trøje på som ham selv, der både får ham til at fremstå manisk, men samtidig genial. Han har drømmejobbet, den smukke kone, den unge elskerinde og magt, som det passer ham. Det, som han ikke har, og tilsyneladende heller ikke har brug for, er hans 28-årige søn, Casper, der en dag træder ind i Simons kontrollerede verden. Casper selv, viser sig også at være en verdenskendt kunstner, som stik imod Simons principper og synspunkter indenfor kunstens verden, hælder mere til gadegraffitien og er kendt som "The Ghost" på de sociale medier. Caspers pludselige tilstedeværelse skaber uro i Simons verden, men imod alle odds formår de at tilnærme sig noget, der minder om et fader/søn forhold med hinanden. Spørgsmålet er bare, hvor meget blodets bånd kan holde til.
Charlotte Sieling er selv instruktør og forfatter bag "Mesteren". Hun er måske bedst kendt for at have instrueret et hav af tv-serier med stor succes, både i USA og herhjemme. "Forbrydelsen" (2007-09), "Broen" (2011), "Borgen" (2013) er alle anerkendte og prisvindende serier, som hun har stået bag, og hendes første spillefilm var "Over Gaden Under Vandet" fra 2009.
"Mesteren" er en glimrende film af Charlotte Sieling. Den undersøger effektivt temaer som narcissisme, jalousi og kunstnerisk frihed, alt imens den bibeholder en nødvendig humor, så historien ikke bliver for alvorlig. Samtidig har Sieling, i samarbejde med fotograf Søren Schwarzberg, skabt nogle flotte billeder af København, som smelter elegant sammen med Nicolas Sillitoes afdæmpede, men stemningsbetonede soundtrack. Der er med andre ord et stilsikkert design over filmen. Filmen falder enkelte gange i tempo i visse sekvenser, hvilket gør at den fandenivoldskhed, der karakteriserer filmen, falder lidt ud af takt. Det er dog ikke noget, der ødelægger filmens helhed, og derfor er der også kun tale om skønhedsfejl.
Søren Malling er indiskutabelt filmens helt store gevinst. Han er intet mindre end fremragende i rollen som Simon, og med topmave, nattøj, store briller og pjusket hår ligner han først og fremmest en ægte kunstner med inspiration fra 60'ernes kunstguldalder. I "Mesteren" får Malling lov til at udfolde sit store alsidige talent, og han formår fuldstændig at stjæle scenerne, hver gang han er med. Han var fantastisk i "Kapringen", og cool og afregnende som advokat i "Krigen", men i begge film var det alligevel Pilou Asbæk, der skinnede helt igennem. I "Mesteren" er det Søren Malling, der skinner igennem. Jakob Oftebro gør det også fornemt, som sønnen Casper, men hans rolle er mere introvært og kalkuleret i forhold til Mallings.
Sammenspillet imellem Malling og Oftebro er til tider rørende og smerteligt, og man fornemmer hele tiden den sitrende kemi, der gør far/søn forholdet troværdigt. De øvrige karakterer fungerer fint i forhold til historiens fremgang, herunder Ann Dahl Torp og Søren Pilmark, der passer fint i de sekundære roller.
"Mesteren" er en underholdende, tragisk, overraskende og utroligt velspillet film, som klart kan anbefales. Den tager sit publikum alvorligt og udfordrer samtidig vores opfattelse af hvad der god kunst. Samtidig giver den et interessant blik på hvad der sker, når en barnlig sjæl pludselig skal til at agere far. Noget af det som jeg personligt elskede ved filmen var, at der ofte blev sagt mere i de stille kunstpauser og de interne blikke imellem karaktererne end i den reelle dialog. Selvom det er tidligt på året, kan "Mesteren" nemt gå hen og blive en af årets mest originale danske film.
