Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Michael Jackson: The Life Of An Icon

3. februar 2012 af David Lund

2 stjerner Skriv en kommentar

Michael Jackson: The Life Of An Icon billede

Pædofil, dårlig far og stofmisbruger? Nej! Et misforstået geni!

Der gik ikke lang tid efter Michael Jacksons chokerende død til, at adskillige film var på tegnebrættet. Først kom koncertfilmen ”This Is It”, der på sin egen provokerende og finurlige vis viste os, hvad vi gik glip af mht. Michael Jacksons planlagte koncerter i England, og senere hen dukkede så ”Michael Jackson: The Life Of An Icon” op, der skildrer Michael Jacksons liv fra start til slut hovedsageligt igennem interviews med mandens nærmest bekendte, men også igennem velkendte klip og andre små optagelser rundt omkring.

Man skal ikke langt ind i ”Michael Jackson: The Life Of An Icon”, før problemerne begynder at blive soleklare. Filmen fortælles hovedsageligt igennem interviews, og her har man valgt en meget lille gruppe mennesker, der udelukkende er overvejende positive stemt overfor alt hvad legenden Michael Jackson har foretaget sig i livet. Disse mennesker består hovedsageligt af Michaels bror Tito Jackson samt hans bedste ven David Gest. Sidstnævnte er direkte tenderende til det ufrivilligt komiske, da hans stemme konstant vibrerer og placerer sig med en konstant patetisk klang. Tito er en smule mere medrivende i sine fortællinger, men begge menneskers mangel på kritisk sans, og instruktøren Andrew Eastels mangel på at inkludere nogle mennesker med lige netop den bestemte evne, gør at filmen hurtigt falder fra hinanden. Det hjælper ikke at hovedparten af filmen befinder sig i Jackson 5’s storhedstid, og aldrig rigtigt kommer nogle andre veje end til gentagelse ovenpå gentagelse. Filmens allerværste problem ligger dog i klippearbejdet. Til tider er filmen skruet så ufornuftigt sammen, at man kan undre sig over, at filmselskabet har sagt god for den, men endnu værre er, at man ikke har klippet filmen en times tid ned. Filmen har nemlig en spilletid der strækker sig over to og en halv time, og det er simpelthen alt for lang tid, når man kigger på selve indholdet. Der er masser i Michael Jacksons liv, der står åbent til debat, og havde man valgt at gå ned af den rute, ville spilletiden sikkert have passet meget godt, men i stedet udsættes vi for en belærende omgang sødsuppe, og en film der tager en stilling og et udgangspunkt, og aldrig kommer videre derfra.

Som dokumentarfilm fejler ”Michael Jackson: The Life Of An Icon” på alle leder og kanter, og som portræt springes flere vigtige led over, imens der fokuseres alt for meget på enkelte områder. Dette er en film skabt for Michael Jacksons fans, og det er netop den eneste gruppe, der har mulighed for at finde filmen interessant. Problemet er dog, at fans i forvejen allerede har al den viden, som filmen forsøger at formidle - selv jeg der ikke har fulgt vanvittigt meget med i mandens liv, lærte absolut intet nyt i løbet af filmen. Den kan dog i nødstilfælde bruges som en måde at mindes Michael Jackson på. Manden har gjort meget for musikkens verden, og selvom jeg er kritisk stemt, vil jeg stadig altid se ham som et misforstået individ, og jeg er sådan set enig i filmens egentlige budskab. Det er bare synd, at den ikke viser begge sider af sagen, og lader sit publikum tage deres egne beslutninger.

Billede & Lyd – 3/6

Det er altid svært at vurdere en dokumentarfilm af denne slags på kvaliteten af billede og lyd. Begge dele er naturligvis enormt svingende, da filmens består både af helt gamle hjemmeoptagelser og helt nye interviews optaget med HD-kamera. Billedet og lyden er dog i dette tilfælde meget svingende selv for en film af sin slags, og man har ikke gjort meget for at rense de gamle optagelser, da udgivelsen naturligvis skulle så hurtigt ud som muligt imens Michael Jacksons død stadig var i folks tanker. Gennemgående har man dog ikke de store problemer med at se og høre alt, og lydens volume er heldigvis på nogenlunde det samme niveau, imens billedet ofte falder en smule mere i baggrunden kvalitetsmæssigt.

Ekstramateriale – 2/6

Alt ekstramaterialet består af uredigerede interviews, der sniger sig op på alt i alt 2 timers spilletid. Disse fortæller ikke meget nyt, og da filmen er meget lang i forvejen, er det kun de færreste, der vil give disse en chance.

Universal Pictures.

Titel: Michael Jackson: The Life Of An Icon
Original Titel: Michael Jackson: The Life Of An Icon
Premieredato: 3. februar 2012
Instruktør: Andrew Eastel
Skuespillere: Michael Jackson, Tito Jackson, David Gest
Spilletid: 148 min.
Selskab: David Gest Productions, 2011
Genre: Dokumentar


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...