Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Michael Nyqvist Er Død

28. juni 2017 af Jesper Poulsen Skriv en kommentar

Michael Nyqvist Er Død billede

Millennium-trilogiens helt døde i går som følge af kræft. Nyheden har efterladt vores svenske naboer i stor sorg, da Nyqvist var en af landets dygtigste skuespillere. Han blev 56 år gammel.

Kræftsygdommen var hemmeligholdt for offentligheden, og af samme årsag rammer chokket også dobbelt så stærk. En af Sveriges højst beskattede skuespillere er død som følge af en aggressiv lungekræft, og det trækker mange minder hos vort broderfolk, hvor flere generationer er vokset op med Michael Nyqvist på tv og i biografen. Han har medvirket i et hav af svenske serier, og fik sin filmdebut tilbage i 1987 i familiefilmen Jim Og Piraterne. Siden fik han en mindre rolle i Bille Augusts Jerusalem, men det helt store folkelige gennembrud kom først i 2009, hvor han blev castet til at spille snushanen Mikael Blomkvist i Millennium-trilogien (Mænd Der Hader Kvinder, Pigen Der Legede Med Ilden og Luftkastellet Der Blev Sprængt). Filmene blev meget populære og hittede også stort i Europa. Som man måske nok også husker, så blev det også til en amerikansk genindspilning af den første film i serien.

Michael Nyqvists ansigt var i hvert fald blevet kendt i branchen, og der gik såmænd heller ikke så længe før end at telefonen kimede fra udlandet. På kort tid medvirkede Nyqvist i både Abduction med Taylor Lautner og Alfred Molina, Disconnect med Jason Bateman og som skurk over for Tom Cruise i Mission: Impossible - Ghost Protocol. Med enkelte afstikkere til hjemlandet var Nyqvist nu også blevet en international stjerne, og det fortsatte helt frem til hans død. Hvem husker ikke den bestialske skurk i John Wick (sammen med Keanu Reeves), eller som den mystiske hjælper Henrik i I.T. (sammen med Pierce Brosnan)? I indeværende år medvirkede Nyqvist desuden i tv-serien Madiba, hvor Laurence Fishburne spiller Nelson Mandela. I de danske biografer spillede Nyqvist senest med i Peter Schønau Fogs succes Du Forsvinder, og så var han castet til Thomas Vinterbergs kommende film omkring dramaet på den russiske ubåd Kursk. Hvorvidt Nyqvist nåede at indspille scener til filmen vides i skrivende stund ikke. Ellers er det muligt snart at se Nyqvist i et andet kommende ubådsdrama kaldet Hunter Killer, hvor han spiller sammen med Gary Oldman og Gerard Butler.

Det lå ellers slet ikke i kortene at Michael Nyqvist skulle være skuespiller. Faktisk var han en habil hockeyspiller, men en skade i en ung alder gjorde drømmen om at gøre dette til en profession umulig. Siden prøvede han ballet, men følte selv at han var for "stiv" til at blive rigtig dygtig. Det skulle faktisk blive en eks-kærestes råd, der ledte Nyqvist ind i skuespilsverdenen. Nyqvist blev opfordret til at prøve denne branche, og resten er så historie.

Blandt de svenske produktioner, som Nyqvist også vil blive husket for, er værd at nævne krimi-serien Beck, Tilsammans, Den Alvorsfulde Leg og tempelridder-filmen/serien Arn.

Æret Være Michael Nyqvists Minde.











banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...