Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Mickybo and Me (DVD)

6. oktober 2005 af Per C. Halling

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Mickybo and Me (DVD) billede

Hvis du er på udkig efter en god film til efterårsferien, som er lidt anderledes, så læs her om en lille perle, som kun udkommer på dvd, men afgjort en eftermiddag værd uanset vejret udenfor.

Oktober måned byder typisk på en del nye film på både dvd og i biografen, dels på grund af den årlige efterårsferie, men også Allehelgenes Aften sidst på måneden, en aften i gysets tegn, som danskerne er ved at tage til sig på samme måde som Valentines Dag. Filmen vi skal se nærmere på her er en rigtig god familiefilm til efterårsferien, som bestemt fortjener en chance ind i mellem de mange andre tilbud, som frister fra alle sider i denne ene uge i oktober.

Tilbage til 70’erne

Udover kvindefrigørelse, fri sex/hash, ungdomsoprør osv. bød 70’erne også på meget andet der også rystede verden. Terroraktioner og kidnapninger var der indtil flere af, men en særlig blodig konflikt, var den mellem protestanterne og katolikkerne i Nordirland, nærmere bestemt i byen Belfast, som var Centrum for de fleste uroligheder dengang og det er her denne lille historie forgår.

Her møder vi 2 drenge Mickybo og JonJo. Mickybo kommer fra et stor katolsk familie, rap i kæften og altid ude på drengestreger. Han er en dreng som savner opmærksomhed fra sin mor og ikke mindst rigtig accept hos sin far. Det er ikke fordi de er onde ved ham, de har bare altid gang i noget, så de ikke har tid til ham, så det han har lært i livet har han lært den hårde vej – på gaden. JonJo er enebarn og kommer fra en protestantisk familie, hvor moderen er forsømt og undertrykt og faderen ikke rigtig kan slå sig til tåls med at være familiefar og ægtemand. Drenge mødes ved en tilfældighed og inden længe bliver de bedste venner, uden at tænke på deres meget forskellige baggrund og konflikten udenfor. En eftermiddag går de i biografen og finder ud af de begge er vilde med ”Butch Cassidy and the Sundance Kid”. Efter talrige gange i biffen beslutter de at stikke af til Australien sammen. Det bliver en varm, rørende og underholdende rejse, med mange sjove og spænde oplevelser for dem begge, men som får en brat ende, der pludselig fra den ene dag til den anden gør dem til unge mænd, med holdninger og styrke. Jeg vil ikke røbe så meget mere af handlingen her, for det ville være synd, men blot sige det er ikke en typiske klichefyldt film, med heltemodige IRA folk eller det typiske kærlighedsdrama på tværs af grænserne/religionerne. Dette er ikke bare en film om 2 drenge, der mister deres uskyld, men om en hel generation af mænd og kvinder, som voksede op og blev berørt af og hurtige voksne af denne konflikt i 70’erne.

En film i børnehøjde

Filmen er set i børnehøjde og vi oplever det hele gennem de 2 drenges øjne og tankegang og både dialogen og måden de handler på, er ramt så godt at man sagtens som mand kan tænke tilbage på den gang, man var lille og så og oplevede verden på denne måde. Replikkerne er skrevet og bliver også leveret på en måde så man ikke mærker, at det er en voksen mund der snakker, selvom der er en skrap kritik og kommentarer til mange forskellige emner og det er med til, at der er rigelig at snakke om efter filmen. At den er lavet i børnehøjde betyder heller ikke, at der er sparet på action og spænding. Der er masser af medrivende, overraskende og spændende situationer, som nok skal fange dine børn uden, at de dog bliver så bange at de får mareridt af dem bagefter.

Fremragende skuespil og instruktion

John Joe McNeill og Niall Wright, som spiller de 2 drenge er fremragende som de to drenge. Både deres skuespil og måde at levere deres replikker på er fyldt af troværdighed og en naturlig charme, som gør at du sagtens kan kende dem igen fra din egen barndom eller jeres egen hverdag. Men også birollerne er besat med gode skuespillere, som selvom vi har set dem i andre film aldrig overspiller så der overskygger, hverken handlingen eller de 2 unge stjerner.

Den debuterende instruktør Terry Loane har formået at lave en film, som man skulle tro han var en dreven rotte i faget. Han har fyldt filmen med en masse store og små detaljer, som gør at man virkelig føler sig tilbage til 70’ernes Belfast. At ”Mickybo og Mig” oprindeligt et skuespil af Owen McCafferty kan være lidt svært at tro, for man føler aldrig der er tale om filmet teater, da filmen er fyldt med smukke, men også barske billeder, der aldrig ville have gjort sig på et teater. Der er flotte kamerature frem for smart MTV-klipning, hvilket er med til at man rigtig kommer tæt ind på personerne og til tide har følelsen af at man er med som en tredje dreng i ”banden”.

Nu har vi kigget lidt på filmen, så lad og tage et lille kig på hvad dvd’en ellers har at byde på.

Ekstra materiale

Ekstra materialet på denne film er generelt en meget tynd kop the, men det er jo heller ikke det, som skal sælge filmen og som sjovt nok ikke har det typiske instruktørkommentarspor, man ellers er blevet vant til.

Der lægges ud med slettede og forlængede scener. Alle scener bliver grundigt introduceret af instruktøren Terry Loane, som helt klart er er stolt af sin film og sine skuespillere. Personligt syntes jeg godt, at visse af fraklippene skulle have blevet i filmen til hjælp for de yngste seere, men det ville måske gøre den lidt lang for de ældste.

Det næste vi får er en lille 6 minutters Bag om filmen/Making of, som er af den typiske ligegyldige snak, som stik modsat filmen, er fyldt til renden af klicher fra den type programmer, så den kan nemt springes over uden at du får søvnløse nætter over, at du ikke har hørt noget vigtigt.

Ekstra materialet rundes af med en lille 3 minutters ting, hvor man kan se drengene træne til de mange stunts i filmen, til Lands og Vands.

3 ud af 6 stjerner

Video

Billedet præsenteres i flot Anamorphic Widescreen 2.35:1. Med flot kontrast, men på visse tv/dvd’er ikke helt så lysstærkt, så i visse mørke scener, kan det være lidt svært at se hvad, der foregår. Men generelt står det skarpt og roligt og er blottet for stort set alle de problemer, et dvd-transfer kan være ramt af, når det ikke lige er er en blockbusterproduktion.

4 ud af 6 stjerner

Audio

Lyden er rigtig god. Talen er tydelig og ren, effekter og musik er god uden dog at give musikken og de velvalgte sange rigtig punch og dine baghøjttalere kommer heller aldrig rigtig på arbejde, selvom den er i Dolby Digital 5.1. Du har du mulighed for at opleve filmen på 4 forskellige sprog: Italiensk Fransk og Spansk udover selvfølgelig Engelsk/Irsk, som denne film naturligvis bør nydes på.

4 ud af 6 stjerner

Menu og Tekster

Menuerne er ledsaget af musik fra filmen og indledes alle med et lille klip fra filmen, godt men irriterende når man har set det samme klip en masse gange.

Tekster får du på alskens sprog ud over de sædvanlige skandinaviske, men du kan også vælge at se den helt uden.

3 ud af 6 stjerner

Konklusion

Dette er som jeg tidligere har nævnt en rigtig god film til den kommende efterårsferie. Den er sjov, rørende, alvorlig og har mere at byde på og snakke om efter filmen end de fleste film, som er lavet til denne aldersgruppe. Den giver sig god tid til at fortælle sin historie og om den personer og konflikterne omkring dem, uden at den dog bliver langtrukken og kedelig, for den er båret af et troværdigt sprog og personer vi ”kender”.

Så står den på film en af dagene så vælg denne film, som giver dig god mulighed for at snakke med dine børn om filmens forskellige emner, som selvom den foregår i 70’erne, stadig er aktuelle.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.

Titel: Mickybo and Me
Original Titel: Mickybo og Mig
Premieredato: 5. oktober 2005
Instruktør: Terry Loane
Skuespillere: John Joe McNeill, Niall Wright, Julie Walters, Ciarán Hinds, Adrian Dunbar, Gina McKee, Susan Lynch
Spilletid: 92 min.
Selskab: Working Title Films og Canal+ / Universal / 2004 (2005 Denne dvd-udgave)
Genre: Familie
Link: http://www.uip.ie/mickyboandme/
Mickybo, fremragende spillet John Joe McNeill, i en scene, der er fyldt med detaljer, som både fortæller os noget om ham, men også hans samtid.
Mickybo, fremragende spillet John Joe McNeill, i en scene, der er fyldt med detaljer, som både fortæller os noget om ham, men også hans samtid.
Niall Wright spiller fantastisk som fortælleren JonJo, der sammen med sin mor (tilpas ydmygt spillet af Gina McKee), på et tidspunkt bliver nødt til at flytte fra Belfast.
Niall Wright spiller fantastisk som fortælleren JonJo, der sammen med sin mor (tilpas ydmygt spillet af Gina McKee), på et tidspunkt bliver nødt til at flytte fra Belfast.
Selvom der er store skuespillere, som her Julie Walters, i birollerne overspiller de aldrig så meget at de overskygger de andre, men stadig med til at løfte filmen op på et højt niveau.
Selvom der er store skuespillere, som her Julie Walters, i birollerne overspiller de aldrig så meget at de overskygger de andre, men stadig med til at løfte filmen op på et højt niveau.


banner
Overskrift Højre Block
Slingshot (Block...
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...