Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jeff Nichols er den mest interessante nyere amerikanske instruktør i længere tid. Selvom manden næppe har haft et stort kommercielt gennembrud, vil folk i filmkredse nikke genkendende til især “Take Shelter”. Lur mig om den film ikke også vil optræde på flere anerkendte anmelderes toplister, for det er en bundsolid katastrofefilm, der ligesom vores egen Lars Von Triers “Melancholia” fokuserer langt mere på det psykologiske aspekt. Der optræder dog også ofte noget overnaturligt i Nichols film. Han beholder dog begge ben på jorden, og stræber umiddelbart ikke efter det overforklarende, men lader gerne ting stå hen i det uvisse. “Midnight Special” har haft en besværlig fødsel, og endte med at blive udskudt i næsten et halvt år. Årsagen kan vi kun gisne om, for den har stået færdig i lang tid.
Alton (Jaeden Lieberher) er en dreng med specielle kræfter. Filmen starter uortodoks midt i en flugt, hvor hans far Roy (Michael Shannon) og Roys ven Lucas (Joel Edgerton) er på vej væk i bil fra politi, regering og en kult. Alle vil have fingrene i Alton. Paul Sevier (Adam Driver), en NSA-agent, bliver en ledende del af efterforskningen, og efter Lucas midt i flugten skyder en betjent, bliver jagten for alvor sat ind. Men hvad er det Alton kan? Hvad er han? Og hvorfor vil alle have fingrene i ham?
Forestil dig at Steven Spielberg beslutter sig for, at lave en sci-fi for voksne i samme ånd som “Nærkontakt Af Tredje Grad”, “A.I.” og “E.T.”, og du har en lille ide om, hvad Nichols forsøger med “Midnight Special”. Filmen skriger 70’er og 80’er op til himlen, imens den stadig har fodfæste i nutiden. Præcis ligesom Nichols tidligere film, slæber plottet sig afsted imens karaktererne bliver grundigt efterforsket, og der bliver overladt en del til fantasien. Dog mindre end før. “Take Shelter” nøjes med en lille slutningen, hvor “Midnight Special” går fuldstændig overbord med et effektbrag, der vil få mange til at stå af. Det er nemlig ikke kun atypisk for instruktøren, men for low-key film som disse, er det ikke ligefrem vellidt. Slutningen vil derfor, præcis ligesom førnævnte “A.I.” dele vandene. Rejsen dertil vil de fleste af os dog nok være fascinerede af.
Selvom effekter, mystik, flugt og det overnaturlige plot nok fylder en del, er dette et karakterspil. Karaktererne bliver aldrig udpenslet, og de er alle underligt lavmælte, men de er interessante og komplekse. Derfor fungerer enhver scene hvor Alton, Roy og Lucas interagerer helt perfekt. Det hjælper naturligvis også, at skuespillet ligeledes er eminent. Michael Shannon er indtil videre med i alle Jeff Nichols film, og ham har jeg altid godt kunne lide. Det bliver dog drengen, Jaeden Lieberher, der stjæler alles rampelys. Ikke siden Haley Joel Osment i “Den Sjette Sans”, har en dreng spillet en rolle i en Hollywood-produktion så rammende og distinktiv. Han bør have en strålende karriere foran sig efter bedriften i denne film - men det sagde man jo også med Osment dengang.
“Midnight Special” er bestemt ikke en film for alle. Den er fodfæstet i virkeligheden, med få overnaturlige overraskelser, og går fuldstændig overbord til sidst. Folk vil vælte af undervejs, imens nogle af os vil værdsætte den for, hvad den er. Desværre er det hverken Nichols bedste film, eller filmen der for alvor vil cementere instruktørens navn i folks bevidsthed, men derimod blot et lille skridt i den rigtige retning. Man vil huske filmen, for den er tilpas anderledes og på sin vis provokerende nok i opbygning og struktur til, at man vil sidde med et lille løftet øjenbryn det meste af vejen. Der er rigeligt at holde af i filmen, og den får en forsigtig anbefaling herfra. Så kan du altid brokke dig, efter du har set den.
Billede & Lyd - ⅚
Billedet holder sig generelt i de blå toner, hvilket giver en nærmest drømmeagtig stemning. Kontrasten er forholdsvis skrap - selv i de mørke scener. Deltaljerne er derimod talrige, og holder sig sådan konsekvent igennem de mørke scener i starten og meget lyse scener i slutningen. Lyden er ligeså god som billedet. Man bliver nærmest svøbt ind i den rungende musik, der vælter ud af alle højtalere. Imens går både dialog og lydeffekter rent igennem, og det føles ofte ret overvældende.
Ekstramateriale - 2/6
6 meget korte featuretter på sammenlagt under 20 minutters spilletid, er alt hvad der er gjort plads til. 5 af dem handler om hver deres karakter fra filmen, imens den sidste omhandler ideen bag hvad Alton er. Imens de egentligt er meget underholdende, kommer man aldrig helt i dybden på materialet, og det føles en smule for overfladisk. Filmen kunne sagtens have brugt kommentarspor og et omfattende program, der går bag kameraet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.
