Skriv en kommentar
Beboerne på Bomø fejrer den nye bro, der har gjort øen landfast – alle er glade på nær de to brødre Peter (Poul Reichardt) og Søren (Dirch Passer) – deres eneste indtægtskilde som færgemænd forsvinder nemlig med broen.
De ejer Strandgården sammen med deres søster Olivia (Guri Richter). Hun vil sælge gården, for den er temmelig misligeholdt pga. brødrenes dovenskab, de lever et driverliv og laver så lidt som overhovedet muligt. Søsteren forsøger at få de to brødre umyndiggjort, så hun kan få solgt gården. Peter og Søren bliver så rasende på Olivia, at de tager til Hovedstaden for at tale med en minister, der kan bringe det hele i orden. Stor er frustrationen, da de bliver sendt fra kontor til kontor – skæbnen vil så, at de til sidst ender hos justitsministeren, der i øvrigt er opstillet i Bomøkredsen. Han anbefaler brødrene at få en forpagter, det er de ikke lige helt vilde med tanken om, de kunne jo få forstyrret deres dejlige driverliv. Ministeren foreslår så, at de finder en husholderske, der kan få sat lidt skik på gården.
Brødrene begiver sig herefter ud i Københavns gader og lander i Nyhavn – og datidens Nyhavn var ikke et pænt sted, hvis man kan sige det sådan, og de ender naturligvis i et slagsmål af dimensioner. Servitricen på værtshuset, Anne Lise, (Lily Broberg) bliver uvenner med sin chef og siger op på stedet, og straks hyrer brødrene hende som husbestyrerinde, og af sted til Bomø går det.
Anne Lise har ben i næsen, hun får brødrene i gang med at knokle og får også hurtigt lavet en mønstergård ud af Strandgården.
Jeg vil ikke afsløre mere af handlingen, selvom den sikkert i forvejen er kendt af mange.
I begyndelsen kunne jeg slet ikke huske, at have set filmen før, men jeg tror muligvis, at der er tale om en simpel blokering af hukommelsen, for det er da en usædvanligt ringe film. Jeg har altid elsket både Dirch Passer, Poul Reichardt og Lily Broberg, men denne film er ufattelig dårlig.
Hverken Dirch eller Poul R lever op til deres sædvanlige humor, de spiller faktisk bare dumme og latterlige med dårlige dialekter – jeg forstår ikke, at de overhovedet ville være med i sådan en B-film (C-film hvis det fandtes), enten må det have givet godt, eller også må der have været lavvande i filmrolle-kassen på daværende tidspunkt. Jeg har så mange gange hulket af grin over Dirch og været vild med Poul Reichardt både som Flyttemand Olsen, og i de gode, gamle Morten Korch-film, men denne film skraber simpelthen bare bunden. Bevares, der er da enkelte morsomme scener og det er skønt at se det gamle Danmark fra før verden gik af lave, men alligevel…
Dette er efter min mening en af den slags film, der burde være blevet liggende på bunden af den danske filmskattekiste – den er plat og irriterende, mere enkelt kan det ikke siges.
Jeg vil hellere huske disse skuespillere fra nogle af deres glansroller: Dirch Passer som Celestin/Floridor i Frk. Nitouche, som Leopold i Sommer i Tyrol eller nogle andre af de i alt 89 film, han nåede at indspille. Poul Reichardt som førnævnte flyttemand i Huset på Christianshavn eller som Kriminalssistent Ancher i Nitten røde roser (i øvrigt en genial bog af Torben Nielsen!) bare for at nævne nogle af de i alt 120 film, han nåede.
Lily Broberg var bare dejlig, uanset hvad hun spillede, og indrømmet, det var nok pga. hende, jeg holdt ud at se filmen til ende.
Selvom jeg gerne ville, kan jeg simpelthen ikke få mig selv til at give mere end 2 stjerner, og det er primært Lily Brobergs fortjeneste samt nostalgien ved at se det gamle Danmark.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Scanbox.
