Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Min Brors Kæreste

15. august 2008 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Min Brors Kæreste billede

Velkommen til Steve Carrells største pletskud til dato

Alle kender Steve Carrell (Anchorman, Evan Almighty, Little Miss Sunshine, The 40 Year Old Virgin) som den spøjse lille komiker der kigger ind her og der i stort set alle nævneværdige komedier for tiden. Snart er han aktuel i Get Smart, men højdepunktet er allerede nået i år. Nemlig med den humoristisk underspillede kærlighedsfortælling Dan In Real Life (Min Brors Kæreste på dansk). Som en slags Jim Carrey i ”Evigt Solskin I Et Pletfrit Sind”, eller en Adam Sandler i ”Punch-Drunk Love”, viser Steve Carrell at han kan meget mere end at være højtråbende og plat (hvilket ikke gør noget i hans tilfælde, men som ikke er til at holde ud når de to andre bjæffer løs).

Carrell er Dan, en sørgmodig og påpasselig klummeskribent, som er alene-far efter konens død. Døtrene får ikke meget albuerum, da Dan vover over dem som en høg. Og slet ikke op til den årlige familiesamling på Rhode Island, hvor alt gerne skal foregå i hygge og fredsommelighed. Dans familie er dog alt andet end normal – det er ganske enkelt umuligt at skrive sig ud af, for at kunne give et billede af dem som samlet flok. Det skal opleves! Situationsfornemmelsen er dog nok den store mangelvare, om end der hersker meget hjerterum. Dan mangler en bedre halvdel, og en tilfældig tur efter dagens avis, viser sig skæbnesvanger. Han møder en kvinde som han omgående svinger godt med, og ikke mindst hovedkulds forelsker sig i. Efter de to har taget afsked, samler Dan sine tanker inden han returnerer til familie-residensen. Hjemme igen kan resten af familien mærke at Dan svæver på en lyserød sky, og inden længe skal alle have at vide hvad han har oplevet. Specielt brormand Mitch (Dane Cook – Mr. Brooks) virker interesseret i at høre om Dans lille køretur, men nu har han jo så også lige selv fundet en dejlig tøs som faktisk er dukket op i feriehuset, hvor familien er samlet. Til Dans store skræk er Mitch’ nye kæreste identisk med den kvinde han mødte tidligere på dagen. Så kan mareridtet starte – Dan elsker sin brors kæreste Marie (Juliette Binoche – Chocolat) og ikke så få kluntede og kiksede episoder kommer der ud af at Dans største rival til den eneste ene, er hans bror.

Det kan lyde banalt og rosenrødt, men husk nu på at Steve Carrell med sit kropssprog, satiriske baggrund og evnen-til-umuligt-at-være-førsteelsker kommer i fuldt flor. Skulle du stå i dvd-kiosken med ”Min Brors Kæreste” i hånden, så tro ikke at det er en everyday-feel-good-movie. Filmen er langt fra kun til tøserne, og satiren er så underspillet og herlig at man kan sammenligne den med en slags ”Klovn-pinligheder”. Og da kærligheden for alvor springer ud, må man da også nok lige knibe en tåre, da Dan ved et tilfælde finder sig selv ved hjælp af en guitar. Hvor er det smukt… 1 ½ time er ikke meget, men filmen er så veldrejet at der ikke er et sekund som hverken er spildt eller mangler. Jeg har ikke andet end lovprisninger til denne semi-komedie. Dans familie kunne sagtens have været nært beslægtede med ”The Royal Tenenbaums” eller måske den sære størrelse i ”Little Miss Sunshine” (hvor Carrell jo faktisk også deltager).

Jeg har svært ved ikke andet end at anbefale ”Min Brors Kæreste” uanset hvilken genre man holder af, eller hvilken aldersgruppe man hører til. Her er dog ingen seriemordere med hæslige masker eller karate-tricks eller eksplosioner. Men som et alle tiders afbræk til hver en tid, kan ”Min Brors Kæreste” ses igen og igen.

Som ekstra materiale er der stor fokus på den skønne musik komponeret af Sondre Lerche, samt en sædvanlig omgang ”bag kameraet” + slettede scener og fra-klip.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

SF/Fox.

Titel: Min Brors Kæreste
Original Titel: Dan In Real Life
Premieredato: 19. august 2008
Instruktør: Peter Hedges
Skuespillere: Steve Carrell, Dane Cook, Juliette Binoche, Dianne Wiest
Spilletid: 94 min.
Selskab: Focus Features, Touchstone Pictures, 2007
Genre: Humor





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...