Solen skinner over Holte – men sådan har det ikke været hele dagen. En uforudsigelig himmel er ellers et af kendetegnene ved den danske sommer, men her får den ekstra stor betydning, fordi der skydes sommerfilm med udendørsoptagelser. Vi befinder os på on location på anden optagedag sammen med holdet bag næste års store familiefilm ”Min Søsters Børn – Alene Hjemme”.
Vejret er det helt store samtaleemne på filmsettet, og det bliver højlydt bliver forbandet væk, af alle lige fra producer til runner, alle kondolerer nærmest til hinanden før de hilser, fordi alle ved at tid er penge.
”Vi har bare siddet og ventet og ventet og ventet, men nu er solen endeligt kommet, så vi bliver lige nødt til at tage nogle bilscener.” forklarer en stresset kvinde til journalisterne. ”Det er simpelthen nervepirrende med de skyer. Vi laver også ”Far Til Fire på Fyn” lige nu, den foregår på en båd, og der ændrer retningen sig jo hele tiden, og det kan ses på himlen.”. En mand spørger hende om vej, og efter at have guidet ham på rette vej sukker hun med et lille smil. ”Man bliver tosset af at lave flere børnefilm samtidigt. Hvis jeg havde tal på hvor mange gange jeg har kaldt ham onkel Anders!”
Den gamle efterskolebygning som filmfolkene opholder sig i, summer af aktiviteter på en ellers doven forstadsvej. Produktionen har virkeligt indtaget omgivelserne, med alt hvad de indebærer af trailere, teknisk udstyr og travle folk. Filmen er den fjerde i serien af remakes bygget over den gamle folkekære filmserie med Axel Strøby som Erik Lund. Den yderst intellektuelle professor i børneopdragelse, der gang på gang må se sig slået af den ægte vare, når søsterens uregerlige børneflok lærer ham om forskellen mellem teori og praksis.
Det emne er først videre i en ny stribe familiefilm, men nu er Erik Lund personificeret af Peter Mygind i stedet.
Han kører ind af indkørslen i Holte med solbrændte kinder og en kommentar om vejret. ”Så kom solen da! Jeg havde ellers lige nået af lave tre andre aftaler.”
Endnu en bil kører ind, denne gang har en runner hentet en lille rødhåret pige i blomstret sommerkjole, der straks modtages af et højt råb. ”Frida Luna!” lyder det, og en ung pige med sidefletning, stråhat og selebukser, og giver pigen et gigantisk kram. Det er de to skuespillerinder Frida Luna Roswall Mattson og Mathilde Høgh Kølben der spiller Erik Lunds to niecer, Pusle og Amalie. Sebastian Kronby og Lasse Guldberg Kamper, der spiller Jan og Michael, er netop ved at optage den omtalte bilscene.
Pludseligt høres et højt barneskrig efterfulgt af højlydt gråd.
”Det er Blop!” lyder det omme fra trailerne. ”Blop har fået en bule!” Da folk er løbet ham til undsætning, og han er trøstet og på benene igen, tager de filmrelaterede spørgsmål igen over ”Kan det dækkes med sminke?”
”Har Peter Mygind tøj på?” råbes der. En sætning der ikke kan andet end bringe et lille smil på læberne, men der menes naturligvis om han er i kostume. Det er han i hvert fald, med sommerslatne shorts med jungleprint og ternet trøje.
Hele holdet følges over til huset, der har været ”Min Søsters Børn”-familiens lige siden første remake. Siden da er Peter Gantzler skiftet ud med Peter Mygind, Lotte Svendsen skiftet ud med Mille Dinesen og de fem børn er heller ikke de samme, men det spøjse gule Villa Villekulla lignende hus har været en konstant igennem alle produktioner. En barnevogn med drikkevarer stilles frem, og producer Michael Obel fortæller, at filmen som sædvanligt omhandler de fem børn, der kommer ud for alskens ulykker. I denne udgave tager børnenes forældre (spillet af Ditte Hansen og Troels Malling) til New York, og hyrer onken Erik som barnepige i mellemtiden. Jan og Michael er blevet bidt af biler, og begejstringen for farens røde vintagebil driver dem derud hvor de ved et uheld totalsmadrer bilen, og så er gode råd dyre. Meget dyre. Så dyre, at børnene må åbne et hotel hjemme i huset, kaldet ”Hotel Hyggelig” for at tjene penge til reparationen af vognen.
Filmen er hvad instruktør Martin Miehe-Renard kalder ’Min Søsters Børn Classic’. ”Fordi de kommer tilbage til deres rødder. I de sidste film har de jo været på skiferie, i Ægypten og senest i Nordjylland, men denne her udspiller sig i deres vante miljø, og skal genopfriske det grindlæggende ved serien.” Forklarer han. ”Og de skaber så næsten Christiania lignende tilstande her i Holte og omegn, til stor frustration for fru Flinth. Desuden kommer der gæsteoptrædener af Louise Mieritz og Brian Lykke, der spiller ”østbande”-medlemmerne Knud og Helga, og hotellet får også gæster fra Jylland i form af Helle Dolleris og Asger Reer.”
Michael Obel afbryder med nogle overordnede oplysninger ”Filmen har premiere den 2. februar 2012, vi optager i syv uger, har et budget på 20 millioner, og jeg kan ikke sige noget om hvor mange meter råfilm, fordi vi er blevet digitaliseret, men utroligt mange hukommelseskort.”
”Og,” tilføjer Martin Miehe-Renard ”I år vil fru Flinth, der tidligere blev spillet af Mille Dinesen, blive spillet af Peter Mygind… I hvert fald i en enkelt scene. Ellers er det stadig Mille.” Siger han med et blink. ”Jeg har også utroligt lange ben, og en god bagdel Det er bare ikke rigtigt blevet udnyttet indtil videre.” Joker Peter Mygind.
De to unge skuespillerinder der spiller Amalie og Pusle, (Mathilde Høgh Kølben og Frida Luna Roswall Mattson) er begge enige om, at filmoptagelser er en helt okay måde at tilbringe sommerferien på. ”Vi filmer det meste i ferien, og holder så undervisnings fri de sidste uger efter skolen er startet. Men vi hjælper hinanden med lektierne, så vi håber på ikke at misse for meget. Men vi rejser meget rundt, altså, vores hus er dér, og vi bruger mange kulisser, for eks. ligger mit værelse i Knudsminde” Fortæller Mathilde.
Ingen af de to piger havde skuespiller drømme fra de var helt små, men interessen blev vakt ved nyheden om en casting. ”Og jeg gik bare videre og videre til prøverne, og så lige pludseligt havde jeg bare rollen.” Udtaler Mathilde. Når de bliver spurgt om de vil føre den nybagte interesse videre ind i voksen årene svarer de begge det sammen. Hvis de får lov. ”Men jeg tør ikke satse fuldt ud på det. Jeg vil have en uddannelse først.” Tilføjer Mathilde. ”Men jeg håber det.” smiler Frida Luna. Da snakken falder på Peter Mygind kan ingen af pigerne stoppe med at snakke ”Først da jeg så ham tænkte jeg ikke andet end ’der er Peter Mygind!’ Men han er så menneskelig.” Siger Mathilde. ”Ja. Som en onkel.” Smiler Frida Luna.
Peter Mygind udtaler, om sit arbejde med børnene ”Vi fandt hinanden enormt hurtigt. Nu var vi jo i Nordjylland sidste år, og vi har holdt bekendtskabet ved lige ved at ses privat også. Det bliver meget stærke relationer man opbygger når man arbejder med børn, scenerne kan ikke virke ægte med dem, hvis de ikke er det rigtigt.” ”Ja. Børn er børn.” tilføjer Martin Miehe-Renard. ”De er født autentiske.” Mygind fortsætter ”Og jeg synes filmen har et budskab jeg gerne vil sprede, nemlig at man ikke skal undervurdere børn. Alle disse film viser store konflikter, der løses af børnene selv, med alt den kreativitet og alle de evner som de rummer. Jeg mærker det selv når vi optager, jeg er målløs over den energi, og prøver bare at følge i røven på de unge mennesker så godt som jeg kan.”
”Hvor er Blop?” spørges der, da der skal tages fællesbillede foran det skæve gule hus. ”Han faldt og slog hovedet” forklares der. ”Er han meget ked af det?” spørger Martin Miehe-Renard, og der fortælles at han er på vej. Inden længe kommer den lille lyshårede dreng med den store bule i panden, Rumle Riisom, bedre kendt som Blop. Han kommer på skift i armene på sine medspillere, og efter et par omgange er han trøstet. Martin Miehe-Renard studerer bulen ”Det jo desværre sådan når man laver film, at man tænker ’nåh hvor synd’, og bagefter ’…..og hvad med optagelserne?’” smiler han. ”Men altid i den rækkefølge.”
Hele holdet, med journalister ind imellem går tilbage fra det lille skæve hus i Holte, der har skabt alt denne postyr. ”Så er der frokost til alle!” Inviterer Martin Miehe-Renard ”Og husk at der er tzatziki-pligt!”
