Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Joker: Folie À Deux
Joker: Folie À Deux billede

Til Verdens Ende


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Min søsters børn i Ægypten

15. marts 2005 af Morten Pedersen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Min søsters børn i Ægypten billede

Mine søsters børn tager turen fra sneen til Ægyptens sol og varme, denne gang ledsaget af kværulanten fru Flinth.

Mine søsters børn i Ægypten er tredje film i rækken om familien med de mange børn og deres oplevelser. Selve konceptet kører på en remake af film fra op gennem 60´erne, hvor bl.a. Axel Strøbye og Pusle Helmuth var de store navne. Anmeldelser af de originale film kan findes andre steder her på ON-Z.

Som titlen antyder, er alle børnene – der er 5; Jan, Michael, Amalie, Pusle og Blop, denne gang smuttet en tur til Ægypten. Som udgangspunkt var turen planlagt med onklen, Erik, som babysitter, men da han bliver syg, må faderen tage med i stedet. Der går ”Alene Hjemme ” i flyafgangen, og alle ungerne må se sig selv alene i Cairos lufthavn, mens faderen står og glaner i Kastrup. Til alt held – eller uheld, er den allestedsnærværende Fru Flinth, familiens snobbede nabo, også i Ægypten, og hun påtager sig at danne den uvorne flok – med trusler om kultur og kedelige foredrag.

Det har den sprælske flok selvfølgelig ingen interesse i, og det medfører så et hav af muntre episoder med interessekonflikter som udgangspunkt. Børnene optræder som Bakkesangerinder til et fornemt ambassade-selskab, et kamelvæddeløb løber af sporet, og en biltur ender langt ude i ørkenen. Her viser det sig dog ikke overraskende, at den snobbede og irriterende Fru Flinth ikke er så forfærdelig endda og efter drabelige optøjer med en krokodille, kan det ulige selskab bruge resten af ferien efter noget mere afstemte ønsker.

Mine søsters børn i Ægypten er såmænd en ganske udmærket og til tider underholdende film, som ikke gør nogen fortræd, men som også er hurtigt glemt. Historien er ret banal, og når desværre aldrig rigtigt at komme i gang, før den er slut. Der er ligesom ikke den store sammenhæng i de delhistorier, man som seer bliver præsenteret for. En kærlighedshistorie mellem den ældste søster og ambassadørens søn virker fortænkt og malplaceret, ligesom andre episoder er alt for konstruerede. Børnene har fået hver deres fastlagte rolle – den hhv. kække og kloge bror, samt den tuttenuttede Blop, der kun har fået one-liners som replikker. Dernæst den pæne og fornuftige søster, og så Pusle – der vist skal være den ih-hvor-er-hun-dog-bedårende yndige lille pige, men som egentligt ikke har nogen rigtig rolle i filmen. Hun burde nok også være glemt hjemme i lufthavnen, så de andre roller kunne have fået plads til at vise mere af deres karakter.

For børnene gør det skam udmærket – de leverer varen som forventet, men nu er det så også film nr. 3, hvor man må forvente, at der er kommet en anelse mere øvelse. De er bare havnet i en noget ubehjælpsom historie, og så er de udstyret med nogle ret kiksede replikker og tamme dialoger, som nok mere hører hjemme i de oprindelige film. Personligt tror jeg ikke, at man finder mange børn med et så pænt og blankpoleret sprog som Mine søsters børn, men omvendt ville autentisk teenageslang nok gøre sig uheldigt i en stort anlagt familiefilm. Deres voksne medskuespillere gør det også hæderligt, Niels Olesen er altid god (om end med en meget lille rolle), og Lotte Andersen er faktisk filmens hit som den hysteriske og bedrevidende Fru Flinth. Hendes miniopførelse af Svanens død pga. et solstik fik da smilet frem hos denne anmelder.

Man skal ikke tage Mine søsters børn i Ægypten for mere end hvad den er tænkt som – en hurtig gang underholdning for hele familien, med et gennemprøvet koncept som grundlaget. Der er mange små hyggelige og sjove episoder, som alle kan være med på, alt sammen serveret i Ægyptens sol og med ægte pyramider i baggrunden. Og når DVD´en har forladt skuffen igen, har man da været rimeligt underholdt i 1 time og 19 minutter. Så som Påske-hygge alternativ til TVs genudsendelser - så langt så godt - men når der så skal uddeles karakter, så kommer man uværgeligt til at tænke på, at filmen kunne være mere helstøbt med en historie, hvor tøjlerne var holdt noget strammere, og hvor personerne havde mere tid til at komme til deres ret. Og set i den kontekst er filmen skuffende, for der er helt sikkert potentiale til at gøre det bedre – men det kommer måske næste gang.

Ekstramateriale:
Udover en trailer er der kun en ”Bag om Mine søsters børn i Ægypten” som ekstramateriale.
Den er tilrettelagt i små kapitler, og uden ledsagelse af et kommentatorspor, der kunne have forklaret lidt om, hvilke idéer eller tanker der var gjort i de pågældende scener. Således noget uvedkommende og mangelfuldt.
Stoppes DVD´en i stedet i PC´en skulle der iflg. teksterne være mulighed for at læse biografier om skuespillerne og spille spil, men min PC nægtede at gøre yderligere ved den sag, så om niveauet stiger med disse indslag, skal her være usagt.

Det viste ekstramateriale må dog siges at være skuffende, men da teknikken ikke skal ligge producenterne til last, udelades en karakter-vurdering.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.

Titel: Min søsters børn i Ægypten
Original Titel: Min søsters børn i Ægypten
Premieredato: 15. marts 2005
Instruktør: Kasper Barfoed
Skuespillere: Lotte Merete Andersen, Niels Olsen, Wendke Barfoed, Bennedikte Maria Mouritsen, Fritz Bjerre Donatzsky-Hansen, Stefan Pagels Andersen, Neel Rønnholt, Mikkel Sundsø.
Spilletid: 79 min.
Selskab: Moonlight Film Production, Sandrew Metronome, 2004
Genre: Familie
Link: http://www.minsostersborniaegypten.dk


banner
Overskrift Højre Block
Joker: Folie a Deux
AFTERWAR
Megalopolis
Lee
Føreren og forfø...
Blod og vand
Speak No Evil
Vogter
BLOD OG VAND
It Ends with Us



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...