Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Efterhånden skal der en del til, før man smækker endnu en thriller om en forsvundet teenager på DVD-afspilleren – om den så er baseret på en sand historie eller ej. ”Missing”, ikke at blive forvekslet med ”The Missing”, er endnu en i en uendelig lag række af film, hvor en teenagedatter ikke kommer hjem, politiet ikke gider hjælpe forældrene og enden ser mørk ud. Uden den store pressedækning af filmen, og kun tre halvglemte semistjerner i hovedrollerne, vil filmen også få sine problemer med at finde et egentligt publikum udenfor hardcore genrefans. Netop det er en synd og skam. ”Missing” fortæller måske en forholdsvis forudsigelig historie, der netop er hørt utallige gange før, men det gør den ikke automatisk kedelig og uinteressant. Den debuterende instruktør Simone North har nemlig en ufattelig stærk vision, og hendes smukke og flydende kamerature suppleret med et opdelt men sammenhængende narrativ, hæver filmen fra regulær spændingsfilm til kunst. Til tider er filmen lige på grænsen til det prætentiøse, men der bliver heldigvis aldrig direkte overtrådt, men derimod bliver en mystisk og ond stemning vedligeholdt og yderligere udløst igennem to direkte ubehagelige sekvenser. ”Missing” er måske ikke et decideret mesterværk, men står både som et vidne for en nystartet visionær instruktør, man skal holde et skarpt øje med i fremtiden, men også som et endegyldigt bevis på, at det ikke nødvendigvis er historien, der skal være interessant for at filmen fungerer, men rettere måden man fortæller den på.
De førnævnte tre halvglemte semistjerner finder man i Guy Pearce, Sam Neill og Miranda Otto. Pearce blev spået en stor fremtid med kultklassikeren ”Memento”, men har desværre aldrig fået et direkte gennembrud. I ”Missing” leverer han en troværdig præstation, der er helt nede på jorden, og derfor meget nem at identificere sig med. Sam Neill gør præcis det modsatte, og uden at være filmens mest håndgribelige skurk, viser han igennem præcision, at det er lige netop, det han er. Miranda Otto bryder i sin præstation mere og mere sammen, og hun nærmer sig ofte det irriterende og hysteriske dog uden at hun falder udenfor hendes karakters rammer. Som helhed har filmen et stærkt cast, hvor de erfarne skuespillere faktisk bliver overgået af de mindre erfarne, men ved at nævne disse, vil jeg afsløre vigtige detaljer i filmen, som jeg bestemt ikke har tænkt mig at gøre. Alle skuespillerne står dog under for Norths instruktion, der må siges at have hovedrollen. På trods af historiens ligegyldighed, bliver der tilføjet et filosofisk element i filmen, der sætter tankerne langsomt i gang. Filmen har ikke en egentlig hovedperson, men som vi langsomt finder ud af, hvad der egentligt er sket med den forsvundne pige, følger vi i diverse kapitler forskellige personer, og derved vises flere sider af sagen. Med den afsluttende scene kammer vi over i n form for sentimentalisme, der heldigvis fungerer glimrende, men derved også sætter en i en utrolig depressiv stemning. ”Missing” er en mørk og til tider voldsom film, så man skal uden tvivl gå i krig med den med de helt rigtige intentioner, for det er ikke en af de slags thrillers du inviterer vennerne overfor at se. Den nydes bedst alene, for det er den stemning du alligevel efterlades med – ensomhed.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
