Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Egentlig er titlen totalt misvisende, for med denne fjerde omgang umulig mission, siger det sig selv at det så nok ikke har været helt umuligt alligevel tidligere. Men når det så også er sagt, så kan du godt spænde selen og gøre dig klar til at actionbrag af uhørte dimensioner. Jeg har aldrig set det store unikum i Mission: Impossible-filmserien og har, indrømmet, også haft tendens til at betragte den som overpumpet ”se-hvad-vi-kan” muskelspil. Jeg har så absolut været mere betaget af den gamle tv-serie som løb over skærmen i mine unge år, og har aldrig rigtig brudt mig om at flødebollen Tom Cruise skulle være centrum i denne up-to-date franchise.
Men jeg må også sande at den seneste portion agent-teknologi (kaldet Ghost Protocol) faktisk er rendyrket og godkendt spænding. Denne gang en mission som faktisk er løbet af sporet, men som kun står til at redde ved at indhente det fortabte. Forklaring følger: En mission i Kreml ender med at IMF (Impossible Mission Force) får skylden for en bombning. Forholdet mellem USA og Rusland er kompelt anspændt, og IMF står til afvikling. Ethan Hunt og hans team overlades nu til dem selv uden mulighed for støtte eller afhentning. De er faktisk lige så lovløse som Robin Hood. De har agressive russiske styrker i hælene, samtidig med at de skal have stoppet den rigtige attentat-mand Hendricks (Michael Nyqvist – Mænd Der Hader Kvinder). Og det tvinger de blot fire medlemmer til at tære på alle deres individuelle styrker i skøn forening, for at kunne opretholde deres eksistens. Det medfører farer og masser af hæsblæsende action, bl.a. en farefuld klatretur på verdens højeste bygning i Dubai, som næppe kommer til at kurere en eventuel højdeskræk hos publikum.
Der er dømt udstyr, forklædning og dippedutter for alle pengene, men ikke desto mindre så ryger man for en gang skyld ikke uden for handlingens spændvidde, hvilket klæder Ghost Protocol. Dialogen har også fundet en naturlig balance mellem progressivitet mod målet for missionen, uden at den er fyldt med kryptiske ord og vendinger. Det som er det centale, bliver vist – ikke fortalt. Noget man var god til i de glade 80'ere, og som heldigvis også er genopstået i denne film. Man er virkelig godt underholdt, og ja han gør det nu alligevel ikke så tosset ham Cruise. Med sig på holdet har han den nyuddannede agent Benji Dunn (spillet af den britiske komiker Simon Pegg fra Hot Fuzz, Paul, Shaun Of The Dead). Han var nu også med i Mission: Impossible III, men i denne fjerde film, er hans rolle meget mere fremtrædende. Peggs sorte satire er afdæmpet, men også nødvendig, for ellers kunne denne film nok hurtigt blive opfattet som en fortsættelse til Johnny English-filmene. Paula Patton (Deja Vu, Hitch, Precious) spiller agent Jane Carter, som er rimelig ferm til nærkamp og skydevåben. Den sidste i kvartetten er slet ikke en agent, men en overlevende chefanalytiker fra IMF. Han spilles af Jeremy Renner (Oscar-nomineret for sine roller i The Hurt Locker og The Town og er senest set i The Avengers). Og ja, det er quizværten fra Slumdog Millionaire (Anil Kapoor) som optræder i en mindre rolle, da jagten flyttes til Indien.
Hele herligheden er instrueret af Brad Bird. Hey, er det ikke ham med tegnefilmene? Jo, det er manden bag Ratatouille og De Utrolige. Dette er hans første spillefilm uden animation som det fremtrædende element, og det må man sige at han klarer absolut fornemt. Filmen virker grundig afstemt, og holder præcis hvad den lover. Det er sjældent at en ”film fire” faktisk viser sig at være den bedste i en serie, men her er det rent faktisk tilfældet. Og skulle der nu blive plads til en femte mission, så må det for min skyld gerne blive med Brad Bird bag rattet. Han har fat i den lange ende!
Ekstra materialet fokuserer meget på hvordan de vanvittige actionscener er blevet til. Det er faktisk ganske interessant. Ikke mindst mødet med sandstormen. Du finder også kommentarspor og andet at underholde sig med i denne sektion.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Pictures.
