Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Civil War
Civil War billede

For Evigt
Hammarskjöld


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Mission Impossible: Rogue Nation

14. december 2015 af Kristian Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Mission Impossible: Rogue Nation billede

I det femte kapitel i ”Mission Impossible” serien kommer topagenten Ethan Hunt op imod en verdensomspændende skyggeorganisation, der truer verdensfreden. ”Mission Impossible: Rouge Nation” er ude på blu ray nu…

Efter en kaotisk mission, har CIA direktøren Alan Hunley (Alec Baldwin) held med at overbevise sikkerhedskomiteen om, at IMF (Impossible Mission Force) er en flok vilde agenter ude af kontrol. Den hemmeligstemplede gruppe bliver lukket, og Ethan Hunt (Tom Cruise) får skylden for gruppens tidligere fadæser (deriblandt ødelæggelsen af den russiske regeringsbygning i forrige film ”Ghost Protocol” fra 2011). Udadtil lader det til, IMF har udlevet sig selv – men Hunt ved bedre. En farlig skyggeorganisation, kaldet Syndikatet, har ubemærket udviklet sig til et verdensomspændende terrornetværk, og truer nu for alvor verdensfreden. Jaget af CIA må Hunt og hans hold af agenter forsøge at stoppe Syndikatet, inden det er for sent.

Den femte film i ”Mission Impossible” serien sætter nye standarder for actionsekvenser på film. Alene filmens hæsblæsende åbningssekvens kan tage pusten fra de fleste. Når Tom Cruise (den rigtige vel at mærke, og ikke en stuntmand) hænger på siden af et militærfly, der er i gang med at lette, er det svært ikke at holde vejret en lille smule.

”Rogue Nation” er med andre ord en uhyre effektiv actionfilm med et imponerende tempo langt hen ad vejen. Tom Cruise er solid i rollen som Hunt, og han formår at bibeholde det karakteristiske glimt i øjet, også når situationen kræver alvor. Simon Pegg leverer det nødvendige comic relief i rollen som gruppens tekniknørd Benji Dunn, mens Jeremy Renner tilfører den alvorlige mime i rollen som William Brandt.
Men det er dog Sean Harris, der gang på gang stjæler billedet i rollen som den mystiske Solomon Lane. Harris underspiller sin skurkerolle, og bruger i stedet en dramatisk afdæmpethed, der blot forstærker karakterens ubehagelige fremtoning.

”Rogue Nation” har desværre ét stort problem, og det er selve filmens afslutning. Uden at afsløre for meget, så virker filmens klimaks en anelse abrupt i forhold til den actionmæssige spændingskurve Cruise og instruktøren Christopher McQuarrie har brugt halvanden time på at opbygge. Det virker en anelse uforløst, og man kan ikke undgå at sidde tilbage med lidt af en øv-følelse, når rulleteksterne begynder. Rygterne vil vide, at der faktisk blev filmet en mere passende slutning, som af uvisse grunde endte på klipperummets gulv.

Det ændre dog ikke på at ”Rogue Nation” er en glimrende actionfilm, der leverer, hvad der forventes af en ”Mission Impossible” film, hvad angår tekniske gadgets, hæsblæsende action og umulige stunts.

Ekstramateriale
Blu Ray udgivelsen af ”Mission Impossible: Rogue Nation” indeholder blandt andet et ganske godt kommentatorspor med Tom Cruise og instruktøren Christopher McQuarrie.
Cruise og McQuarrie er begge gode fortællere, og sammen kommer de godt rundt om tilblivelsen af filmen, uden at det bliver kedeligt og langtrukkent.

Bonusmaterialet tæller også en række mindre film, der hver især omhandler forskellige dele af tilblivelsen af filmen. Blandt andet gennemgås den hæsblæsende åbningssekvens, hvor Cruise som tidligere nævnt lavede sine egne stunts.

Det små film virker til tider lidt for selvrosende, men er dog ganske informative og underholdende. Bonusmaterialet til ”Mission Impossible: Rouge Nation” får 4 ud af 6 stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount

Titel: Mission Impossible: Rogue Nation
Original Titel: Mission Impossible: Rogue Nation
Premieredato: 3. december 2015
Instruktør: Christopher McQuarrie
Skuespillere: Tom Cruise, Rebecca Ferguson, Simon Pegg, Jeremy Renner, America Olivo, Alec Baldwin, Ving Rhames, Sean Harris
Spilletid: 132 min.
Selskab: Paramount Pictures 2015/Fox-Paramount Home Entertainment I/S 2015
Genre: Action


banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...