Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Heretic
Heretic billede

Vejen Hjem


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Modelmordene.

4. december 2008 af Henrik Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar

Modelmordene. billede

Modelmordene bliver her for første gang sendt ud på Dansk DVD. En udmærket Giallo film, der opfylder en god del af sin genres varemærker.

Another World Entertainment fortsætter deres serie med Giallo udgivelser. Modelmordene er nr. 6 i serien, og lidt af en verdenspremiere. Modelmordene har nemlig aldrig før nu været tilgængelig på DVD.

Bob Crane (Tom Schanley) er skovbetjent i Yellow Stone nationalpark i Amerika. Hans tvillingesøster Jessica Crane er derimod rejst til Milano for at føre hendes modeldrømme ud i livet. Bob og Jessica er tæt forbundet også psykisk. En dag får Bob den uhyggelige fornemmelse af, at Jessica er i stor fare. Han er overbevist om, at hun er blevet overfaldet og myrdet. Han rejser straks til Milano, og ganske rigtigt er Jessica forsvundet. Krimminal Kommisær Danesi (Donald Pleasence) bliver sat på sagen, og end ikke han formår at løse gåden om Jessicas forsvinden. Men som dagene går, bliver flere og flere af de modeller som Jessica havde i sin omgangskreds brutalt myrdet. Under det opklaringsarbejde som Bob nu indleder, bliver han forelsket i den Danske Model Barbara (Renee Toft Simonsen). Pludselig bliver Bob draget imod en bestemt bygning, og i en af lejlighederne finder han løsningen på mordgåden. En frygtelig sandhed går op for Bob, og det han finder overgår hans vildeste mareridt.

Modelmordene eller Nothing Underneath der er den Engelske titel er en fin lille film i Giallofilmgenren. Ikke et mesterværk, men alligevel en finurlig lille mordgåde der holder dig fast, i de 90 minutter den vare.
Jeg husker da jeg var dreng og ofte besøgte den lokale Døgnkiosk. Her havde de Modelmordene på et gammelt fedtet VHS bånd. På det tidspunkt havde jeg altid lyst til at se den, men det lykkedes aldrig at få den lejet. Nu mange år senere, har det været en fornøjelse, endelig at se hvad der gemte sig under titlen, og jeg blev heldigvis ikke skuffet.

Modelmordene indeholder mange af de genrer elementer der kendetegner en god Giallofilm. Den mystiske mordgåde som en almindelig person imod sin vilje bliver kastet ud i. En psykopatisk morder der elsker at slå sine smukke kvindelige ofre ihjel med en stor blank saks, naturligvis iklædt lang frakke og sorte læderhandsker. Og sidst med bestemt ikke mindst grafiske mord gerne optaget i super slowmotion. Modelmordene har det hele, selvom der er tonet noget ned for den grafiske vold i forhold til andre af dens genreslægtninge.
Mester musikanten Pino Donaggio har lavet filmens soundtrack, der flot ledsager de spændende billeder. Milano er gjort til en enestående flot lyssat kulisse for de brutale mord, og scenerne i de nattemørke gader er rigtig vellykkede.

Sjovt er det naturligvis, at en ganske ung Renee Toft Simonsen medvirker i en af de store roller. Ikke at hun er en fantastisk skuespiller, men på det tidspunkt filmen blev optaget, var hun en af verdens førende ansigter i modelbranchen, og derfor er det sjovt at se hvordan hun gør sig på film.

Modelmordene kan anbefales som en lækker lille Giallofilm der med sikkerhed vil underholde fans af genren.

Ekstramateriale.

Der er ikke meget ekstramateriale at komme efter her. En fin filmografi er det dog blevet til. Endvidere er der et trailer galleri med andre Giallo udgivelser fra AWE og AWE’s sædvanlige trailershow. Filmen købes med en informativ 4 siders booklet, der indeholder fakta omkring Modelmordene.

Samlet karakter for ekstramaterialet bliver 2 stjerner ud af 6 mulige.

Modelmordene er præsenteret i sit oprindelige widescreen 1.85:1 format, og overførelsen er flot. Billede og farver er gode og bestemt bedre end den VHS udgivelse der hidtil har været tilgængelig på det Danske marked.

Det er muligt at vælge et Dolby Digital 2.0 lydspor på både Amerikansk og italiensk. Modelmordene kan ses med både Danske, Finske, Norske og Svenske undertekster.

Modelmordene er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: Modelmordene.
Original Titel: Sotto il vestito niente.
Premieredato: 14. oktober 2008
Instruktør: Carlo Vanzina.
Skuespillere: Donald Pleasance, Renee Toft Simonsen, Tom Schanley, Nicola Perring, Robert Gligorov.
Spilletid: 90 min.
Selskab: 1985
Genre: Gyser





banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...