Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Modesty Blaise -The Beginning

14. april 2005 af Morten Eriksen

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Modesty Blaise -The Beginning billede

Anden filmatisering af tegneserien om topagenten Modesty Blaise er endt som et lunkent hovsa-projekt.

Lommetyven Modesty (Alexandra Staden) tages med ind i varmen af en casinoejer og gangster Henri Louche (Valentin Teodosiu). Han træner hende op til at styre kunderne og til at ”vende” deres held, når gevinsterne bliver for store. En narkohandel går dog ikke som planlagt og Louche bliver skudt i hans bil. Modesty er på casinoet der snart er overtaget af gangsteren Miklos (Nikolaj Coster-Waldau) og hans folk. Modesty er den eneste der kan bevare overblikket og går derfor køligt og stilfuldt i forhandlinger med Miklos. Det lykkes hende at trække tiden ud, og de to ender med at spille roulette. Når Modesty vinder, må et gidsel forlade casinoet. Vinder Miklos skal hun fortælle ham hvem hun er og hvad hendes historie er.

Figuren Modesty Blaise blev skabt af forfatteren Peter O’Donnell i 1963. Tegneseriestriben blev første gang trykt i den engelske avis Evening Standard. Siden dengang er der kommet mange tegneseriehæfter om specialagenten Modesty, og i 1966 forsøgte man sig med en spillefilm. Filmen blev lavet i en anden ånd, og var mest af alt en spøg.

”Modesty Blaise –The Beginning” ligner en pilot til en tv-serie. Modesty skal forestille at være en topagent, men ¾ af filmen går med at fortælle hendes fortid som forældreløs pige der finder sammen med en ældre mand som tager hende til sig som hans datter. Kender man ikke i forvejen til Modesty Blaise gennem tegneserierne, så er det ikke mange chancer filmen vil få. Historien er simpel og uden nerve. Der sker ganske enkelt ikke en brik i filmen. Scenerne er kedeligt klippet og musikken er way off.

Der er dog enkelte plusser. Skuespillerne er godt castet. Alexandra Staden knokler med det materiale hun har at gøre godt med, og det gør hun med en meget fin fornemmelse for det interessante omkring hendes skjulte identitet. Hendes krop har dog ikke de proportioner som den Modesty Blaise vi kender fra tegneserien. Staden er meget spinkel og uden barm, men hendes ansigt og spil med øjnene falder fint i trit med rollen. Nikolaj Coster-Waldau må ikke denne gang tage sig til takke med en lillebitte birolle, og han er (næsten) overbevisende som gangsterbossen. Det er mere indholdet i filmen der er for tyndt. Filmen er kun lige over en time lang og bærer præg af at være skudt på 18 dage. De få scener hvor Modesty træder i karakter og serverer slag og spark, der er det for tydeligt at det er en stunt-double. Da hun var barn havde hun brune øjne, og nu er de grå-grønne. De døde bad guys trækker i øvrigt vejret!

DVD specifikationer:

Menuerne er lettere animerede. Billedet er i 16:9 (1.85:1). Billedet er en anelse grynet og farverne viser tydeligt at filmen er skudt på video. Der kan vælges imellem Dolby Digital 5.1 og DTS lydspor. Surroundkanalerne kommer næsten ikke i brug. Filmen er tekstet på dansk, svensk, norsk og finsk.

Special features:

En samtale med Quentin Tarantino og Scott Spiegel
Bag kameraet: A Behind The Scenes Montage
6 trailers

Filmens ekstramateriale var det mest interessante ved gennemsynet. Dette skyldes et 42 minutters interview med instruktøren Scott Spiegel og Quentin Tarantino. De sidder på instruktørstole på en lille altan i det tøj de lige havde på den dag! Vi er helt nede på jorden her, men det interessante er, at interviewet - efter ganske få minutter - går hen og bliver så tåkrummende og neglebidende pinligt for instruktøren og filmen i det hele taget. Tarantino lægger nemlig ikke fingre imellem, da han fortæller om den gang han viste interesse for at lave en film om Modesty Blaise. Han plabrer – på bedste Tarantino stil – ud om at han ikke ville være med til at lave en film med et ringe manuskript og lavt budget m.m., mens instruktøren sidder ved siden af og tripper af nervøsitet, mens han prøver at følge Tarantinos snakketempo og forsøger så godt han kan at grine på de rigtige steder.

Filmen gik hen og blev en low-budget tv-film. Pludseligt stod filmholdet og skulle optage i Rumænien, men manglede en instruktør. Filmens producer ringede desperat til Tarantino og de blev enige om at ringe til ”Scotty” som tog afted i et fly med manuskriptet i hånden!

Bag kameraet varer ca. 13 minutter og består af små klip fra filmen og settet og et interview med Alexandra Staden.

Der er trailers for ”Alexander”, “Crimson Rivers 2”, “Harold & Kumar Go to White Castle”, “Madhouse”, “National Lampoon's Dorm Daze” og “Modesty Blaise”. Sidstnævnte er stærkt vildledende, idet man tror at filmen er sprængtfyldt med action og igen misbruges Quentin Tarantinos navn skamløst.

Til sidst skal det slås fast: Quentin Tarantino har intet med denne film at gøre overhovedet! På coveret står der ”Quentin Tarantino Presents”. Det er et markedsføringstrick og intet andet! Det er i den forbindelse også vigtigt at nævne, at Miramax har finansieret stort set alle Tarantinos kæmpesuccésser og man kan forestille sig, at han måske indgår nogle kompromiser med selskabet en gang imellem. Miramax har før brugt Quentins navn til at markedsføre gamle b-film. I de tilfælde har kunden dog ikke været i tvivl om at de var gamle 70’er produktioner som blot har fascineret Tarantino. Et par af dem er ”Switchblade Sisters” og ”Detroit 9000”.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Modesty Blaise -The Beginning
Original Titel: My Name Is Modesty: A Modesty Blaise Adventure
Premieredato: 21. marts 2005
Instruktør: Scott Spiegel
Skuespillere: Alexandra Staden, Nikolaj Coster-Waldau, Raymond Cruz, Fred Pearson, Valentin Teodosiu
Spilletid: 74 min.
Selskab: Miramax , Nordisk Film/Egmont 2004
Genre: Action
Modesty Blaise.
Modesty Blaise.
Miklos.
Miklos.
Spiegel og Tarantino.
Spiegel og Tarantino.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...