Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Adam Sandler og jeg kommer nok aldrig på julekort hos hinanden. Den skabede flab som ikke kan andet end at råbe højt og glide i en bananskræl, huer mig simpelthen ikke. Amerikanerne elsker den slags humor han står for, da den er ikke sort, morbid og ironisk. Den er tilforladelig og man behøver ikke at tænke selv. Ja, man fristes til at kalde den udansk. Herhjemme er vi kommet os over hjemmevideo-stadiet med lagkager og andet godt, mens amerikanerne stadig dyrker det som en form for olympisk disciplin. Og meget mere end hjemmevideo-humor er der ikke at hente i Adam Sandlers film, hvis man ser bort fra den befriende Punch-Drunk Love, som så godt nok heller ikke er en komedie!
Adam Sandler spiller i denne omgang Danny, som ryger ind i løgnens gænge da han møder den skønne Palmer (Brooklyn Decker). For at få rettet op på sine usande historier, bliver han nødt til at spørge sin assistent fra jobbet, Katherine (Jennifer Aniston) om hjælp til at spille hans kone, fra hvem han gerne vil skilles. Der pakkes til en tur til Hawaii hvor Danny, Palmer og Katherine (og hendes børn) skal have tingene til at gå op i en højere enhed, således at Danny og Palmer kan finde sammen. Men de mange løgne som der skal dækkes over, stiger blot og Katherine truer med at tage hjem fra øen. Lige indtil hun møder sin gamle rivalinde Devlin (Nicole Kidman) og hendes ven Ian (spillet af Dave Matthews fra Dave Matthews Band), for så kan Danny godt bruges til at dække over en ny stak løgne... Det bliver lidt af en udfordring at holde sammen på alt hvad der er sagt. Ikke mindst når der vækkes uopdagede følelser undervejs på turen.
Måske du tænker at filmen ikke lyder til at være hverken særlig opfindsom, dybttænkt eller banebrydende. Det har du helt ret i. Men den er til gengæld veludført og faktisk også meget sød (selvom jeg nok i morgen nægter at have skrevet netop den sætning). Sandler er naturligvis perfekt til rollen som sig selv, mens der er særdeles meget bid i de øvrige karakterer. Er blevet ret vild med Nick Swardsons rolle som Eddie (eller Dolph Lundgren som hans løgnefigur passer med). Forkvaklet tysk accent, trods det at Dolph jo er af svensk oprindelse... Og så er det i øvrigt dejligt at se Nicole Kidman i en forholdsvis useriøs rolle, hvor hun kan slippe tøjlerne lidt som gimpen Devlin. Og så skal man heller ikke glemme de to herlige børn, spillet af Bailee Madison og Griffin Gluck (førstnævnte spår jeg en stor karriere fremover). Du kan også se om du kan spotte tennisspilleren Andy Roddick undervejs. I real life er han en ikke helt uheldig kæreste til Brooklyn Decker!
Det er naturligvis, fristes man til at sige, Dennis Dugan, som står bag denne film. Han har før haft fingre i genren og ikke mindst Sandler i film som Zohan, Drengerøve, Big Daddy og Golfbanens Skræk. De to synes at hænge sammen som ærtehalm, lidt a la Tim Burton og Johnny Depp. Så kan du lide kombinationen, så går du heller ikke galt i byen af Mød Min ”måske” Kone.
Det er faktisk på sin vis befriende at der bliver gjort et stort nummer ud af at detalje-fortælle optaktshistorien til selve Hawaii-turen. Film i denne genre varer sjældent mere end højst 90 minutter. Her er der hele 20 minutter ekstra i forhold til den sats. Dugan forhaster sig ikke, og har ikke travlt med at spole frem til gags og løjer, hvilket klæder det færdige resultat. Samspillet mellem karaktererne virker langt bedre end de til tider lidt sølle replikker som er klistret på, og det gjorde faktisk at filmen kunne få mig til at grine, selvom jeg oftest har korslagte arme over fra selve film-typen. Det i sig selv er en stort cadeau fra denne signatur, som faktisk endte med at være underholdt.
Bonus materiale bugner det simpelthen med, og med de skønne omgivelser af sol, sommer, palmer og strand er der ingen grund til ikke at gå det minutiøst efter. Det ser i hvert fald ud til at det samlede crew har hygget sig!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sony
