Skriv en kommentar
Monalisas livshistorie starter med at hun bliver født påvirket af de stoffer, som hendes mor tog gennem hele graviditeten. Hun vokser op sammen med hendes bror hos deres plejeforældre. Monalisa har herefter en normal opvækst og bliver uddannet som lærer og får to børn. Men da hendes lillebror bliver fundet død af en overdosis rammes hun af en dyb depression og tyr til stofferne. Hun forklarer det at tage heroin for første gang som at ”komme hjem.”
Instruktøren Jessica Nettelbladt har fulgt Monalisa gennem 8 år. Da filmen starter har hun allerede været på stoffer i 6 år, men på grund af hendes børn ønsker hun mere end noget andet, at få hjælp til at komme ud af hendes misbrug. Hendes egne børn ender selv med at blive anbragt hos en plejefamilie, og hun kan ikke forstå hvordan det gik så vidt.
Hvad man ikke lige regner med er, at filmen har en lykkelig slutning for Monalisa og hendes mand, Fredrik. Man får dog slet ikke at vide hvordan de er nået dertil, og det føles derfor lidt uafklaret for publikummet. En åben slutning er helt fin, men der mangler informationer for at man kan acceptere den.
Musikken spiller en stor rolle i dokumentaren. Monalisa og Fredrik skriver selv musik, og man mærker deres smerte når hun synger om selvmordstanker og at finde sin plads i livet.
Filmen er en del af DOXBIO og vil blive vist landet over på biblioteker for efterfølgende at have en live-transmitteret debat. I København vil det foregå på Hovedbiblioteket, hvor instruktøren også vil være paneldeltager. I Sverige blev filmen vist i Riksdagen og gjorde rent faktisk en forskel. Monalisa og hendes bror voksede op i et helt almindeligt hjem. Men fordi de blev født med abstinenser endte de alligevel med at blive misbrugere, og det er netop et af problemerne, de nu vil tage fat i derovre.
Monalisa Story blev sidste år nomineret til NORDIC:DOX Award, og har efterfølgende vundet Nordic Docs Special Jury Award. Den er for nylig også blevet nomineret til Best Nordic Documentary ved Nordisk Panorama. Det er en rå, ubehagelig og hjerteskærende film og portræt af et menneske, der så gerne vil have hjælp, men falder i gang på gang. Desværre føles filmen lidt lang, da udviklingen synes at vente på sig, og da den endelig kommer, ved man ikke helt hvorfor. Men Monalisas historie er vigtig på så mange punkter, og er en stor kommentar til hvordan man behandler og ikke behandler stofmisbrugere og især børn der bliver født af stofmisbrugere. Man kan håbe på at den vil gøre en forskel i Danmark, ligesom den gjorde i Sverige.
