Monsters University forgår cirka 10 før Monsters Inc. (2001), hvor nogle unge monstre er på tur ude på Monsters Inc.. Hvor man ser de rigtige skræmmere. Mike bliver helt betaget og nu vil han også være en skræmmer. Hans store idol fortæller ham, at han gik på Monsters University, så der skal Mike hen.
Mike starter på universitet og han studerer og studere, men ingen er imponeret, selvom han ved alt, hvad der er at vide om at skræmme. Problemet er, at Mike ikke ser skræmmende ud. Mike møder den meget skræmmende Sulley, som egentlig ikke går op i sin uddannelse, men som alle elsker fordi han er fra den berømte Sullivan-familie.
Mike og Sulley kan ikke enes, og de kommer til at ødelægge Dekan Hardscrabbles flakse, der indeholder børneskrig, og nu skal de bevise, at de hører til på skolen. De skal vinde den årlige skræmme-konkurrence og de bliver nødt til at slutte sig til nørde-holdet, som ingen kan lide. Konkurrencen består af 4 runder og det er nu, at de skal bevise, hvad de dur til.
Monsters University er lidt klassisk i sin fortælling, den indeholder alle de klassiske ting, som er i universitetsfilm. To fyre der hader hinanden, som bliver tvunget til at samarbejde, en sej gruppe drenge og en lidt ond forstander. Trods uoriginaliteten vil Monsters University kunne underholde nye og gamle monsters-elskere. Men drop 3D-effekten for den bliver alligevel ikke brugt.