Skriv en kommentar
Det er ikke tit vi får rumænske film at se på disse breddegrader, men når vi gør, er de fremragende: ”4 måneder, 3 uger og 2 dage” (Christian Mungius, 2007), ”Hr. Lazarescus sidste rejse” (Christi Puius, ) og nu ”Mor & søn” (Calin Peter Netzer, 2013) – læg dertil de prisvindende rumænske film der ikke har premiere i Danmark, så er det lige før at der tegner sig en form for rumænsk nybølge-film. Det groteske er så, at biografer i hobetal er lukket i Rumænien efter -89 af økonomiske årsager, hvilket betyder at disse fremragende film kun ses af en brøkdel af befolkningen, der nu må vænne sig til at se film på TV.
”Mor & Søn” fortæller en isnende historie om en mor der stort set ingen kontakt har med sin voksne søn. Det har hun ikke, fordi sønnen ikke kan holde hende ud. Men da sønnen ved hasarderet kørsel kører en dreng ned, træder moderen i karakter; ulykken er belejlig – nu kan hun, måske, få ham tilbage.
I filmens samfulde 108 minutter følger vi en særdeles handlekraftig midaldrende kvinde, mor der ved målrettet at arbejde for at sønnen går straffri, forsøger at vinde ham tilbage. Hun styrer sønnens forklaring hos det lokale landsbypoliti – efter at have ringet til de rigtige kontakter i hovedstaden Bukarest; hun får ”overtalt” den bilist sønnen overhalede lige inden ulykken til at vidne falsk om hastigheden; hun forsøger at overtale den svigerdatter som sønnen bestemt ikke kan være tjent med til at indse forholdets håbløshed etc etc – og mon ikke at hun også bestræber sig på at få de ulykkelige forældre til det dræbte barn til at trække anmeldelsen tilbage … Alt sammen i kærlighedens navn.
Nok er filmen en skræmmende, minutiøs skildring af en monstermors bestræbelser på at skabe en præmiesøn i eget billede, men den er nok så meget et lige så skræmmende billede på et postkommunistisk, korrupt samfund hvor korruptionen er trængt dybt ind i de mellemmenneskelige relationer – uanset klasser. Men pas på; der er en fare for at forveksle moderens handlekraft og tårer med kærlighed. Og det er der fordi ingen er i stand til at tale om symbiosen korrupt samfund og borger. De ord der er, handler alle om at lukke af for følelser og refleksion og sætte korruptionen i værk. Så når moderen spørger sønnen: ”Hvad har jeg gjort dig?”, bliver han hende svar skyldig.
Instruktøren Calin Peter Netzer fortæller virtuost med et håndholdt kamera der følger og giver moderdyret al den plads, som hun har brug for. Hver scene er intenst skildret, ikke fordi sandheden kommer på bordet, men fordi den ikke gør – hvad enten det handler om politirutinerne eller om familien omkring spisebordet.
Moderen spilles blændende af Luminita Gheorghiu, der ikke fik en pris i Berlin ligesom filmen – men til gengæld nomineredes til Den Europæiske Filmpris og fik sit hjemlands pris, Gopos, for bedste kvindelige hovedrolle.
Et mesterværk.
Ekstramaterialet er: Trailer, trailershow og slideshow.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
