Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Mortadelo & Filemon - Det Store Eventyr

26. marts 2011 af Jesper Poulsen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Mortadelo & Filemon - Det Store Eventyr billede

Mød Spaniens hemmeligste agenter, og samtidig de dummeste...

Mortadelo og Filemõn siger nok ikke den menige dansker det helt store. Ej heller mig, før jeg tillod mig at billed-google de to herrer for at se dem nærmere an. Hvem er det to spanske filejser? Der dukkede adskillige tengeserie-billeder op, og knap så mange film-billeder, og årsagen er såre simpel. Herhjemme vi dem ikke som Mortadelo og Filemõn, men som det skæve spion-makkerpar Flip og Flop. Enhver tegneserie-samler og-entusiast, ved nok allerede besked. Den ene er i stand til at trylle sig om til forskellige dyr og jobfunktioner. Det er jo f.eks. meget praktisk at trylle sig om til en regnorm, hvis man skal passere en låst dør gennem nøglehullet. Lige som det kan være nyttigt at trylle sig om til en vvs-mand, hvis man skal slå en smutvej gennem kloaksystemer (Sherlock Holmes-typen). Den anden halvdel, er den uheldige halvdel. Ham som bliver udsat for al den smerte som hans makkers forfejlede planer resulterer i (Dr. Watson-typen). Alligevel minder de nu nok mere om en slags Mr. Beanificerede Dupont og Dupont fra Tintin.

Jeg husker selv at have ejet et tegneserie-album med de herrer, hvor de indledte jagten på en række nøgler, skjult over hele kloden, og som tilsammen ville være i stand til at åbne en forbandet kiste. Det album har jeg været igennem tusindvis af gange til stor morskab, men hvor det er blevet af, alle disse år efter, aner jeg desværre ikke. Derfor er det for mig oplagt at se om jeg kan genkende barndommens glæde ved at se hvordan Flip og Flop tager sig ud på det store lærred.

Filmen starter med afprøvningen af en ny opfindelse. På militærets forskningscenter afprøves et apparatur som er i stand til at demoralisere krigeriske forbrydere. Via en slags lydbølger, mister modstanderen altså lysten til at drage i krig og det er jo et særdeles effektivt våben, må man sige. Denne opfindelse stjæles af diktatoren for Tyrannia, og så skal der jo påsættes folk til at tilbageerobre opfindelsen. Agenterne Mortadelo og Filemõn har man ikke meget lyst til at bruge, for det ender som regel galt, og derfor tildeles opgaven til en af landets ypperste agenter, Fredy Mazaz. Tyrranias diktator har dog held med at bestikke Mazaz, og så er der ligesom ingen vej tilbage. Mortadelo og Filemõn må tages i brug, og det udvikler sig til et hæsblæsende eventyr!

Det er Francisco Ibanez som har skabt dette umage makkerpar som nok skal få ødelagt alverdens ting, ikke mindst deres omgivelsers humør. I hjemlandet Spanien er duo'en kæmpestore, og udover filmen er tegneserie-succes'en også endt som en musical. Og da filmen gik i de spanske biografer blev den en topsælger. Harry Potter og Ringenes Herre fik baghjul, og Mortadelo og Filemõn – Det store eventyr, kan kalde sig Spaniens næststørste biografsucces. Filmen modtog desuden 5 Goya-statuetter, hvilket er den største filmpris i Spanien.

Filmen har en fin veksling mellem action og komedie, sådan som det skal være i en god film om (klodsede) agenter og trusler mod verdensfreden. Der er også gjort en del ud af at ramme den unikke tegneserie-humor via en række special effects, som gør det hele lidt mere gummi-agtigt og derved minder os om oprindelsen af den tegnede stribe.

Gensynet med ”Flip og Flop” var dog ikke så stor en opmuntring som jeg havde håbet på. Måske man skulle have været af spansk afstamning, hvis man skulle uddele en topkarakter... Mindre kan dog også gøre det, for filmen har sine momenter og detaljerigdommen er helt unik.

Udgivelsen indeholder ikke noget ekstra materiale.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.

Titel: Mortadelo & Filemon - Det Store Eventyr
Original Titel: La Gran Aventura De Mortadelo Y Filemõn
Premieredato: 16. november 2010
Instruktør: Javier Fesser
Skuespillere: Benito Pocino, Pepe Viyuela, Dimonique Pinon, Paco Sagarzazu, Mariano Venancio, Janfri Topera, Berta Ojea, Javier Aller
Spilletid: 107 min.
Selskab: Sogecine, Telecinco, 2003
Genre: Humor
Link: http://www.mortadeloyfilemon.com





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...