Skriv en kommentar
Peter Jackson er en af de slags filmfolk, der kan få samtlige filmelskeres øjne til fluks at vende sig 180 grader imod hans gøren og laden, når han annoncerer et nyt projekt. Han udødeliggjorde sig naturligvis i filmmediet med den nu legendariske epicfantasy-trilogi, ”Ringenes Herre”, og genfødte siden King Kong i 2005, en film som var utroligt smuk og poetisk anlagt. Derfor er Jackson med rette betragtet som en af de absolut største og generationsdefinerende instruktører og producenter inden for de seneste årtier. ”Hobitten”-serien ramte ikke det helt samme skyhøje niveau som de førnævnte mesterværker, og det gør hans nyeste skud på stammen, denne gang kun i rollen som producer og manuskriptforfatter, ”Mortal Engines” for den sags skyld heller ikke. En film som Jackson i øvrigt længe skulle have haft i støbeskeen. Men mindre kan bestemt også gøre det, specielt når det angår den evigt innovative New Zealænder. I ”Mortal Engines” er det specielt den fejlfri CGI, der forbløffer, imponerer og ofte medvirker til at man snapper efter vejret.
Rullende byer
”Mortal Engines” er baseret på Philip Reeve’s bog af samme navn fra 2001. Historien foregår 1000 år efter en altødelæggende krig, som har forårsaget at storbyer nu kører på hjul hen over det postapokalyptiske landskab, hvor de opsluger de mindre byer og stjæler deres beskedne ressourcer. Vi møder Tom, der lever en forholdsvis stille tilværelse i den rullende storby London, hvor han en dag møder den maskerede pige, Hester, som har et udestående med en af byens store embedsmænd, Thaddeus Valentine. Sammen opdager Tom og Hester en mørk hemmelighed, som får store konsekvenser for dem begge.
Fabelagtige effekter, mindre imponerende historie
En ting der skal slås fast med det samme, er at effekterne er fuldstændig fantastiske. Man er ikke i tvivl om, selvom det er Christian Rivers der officielt er instruktør, at Peter Jackson har taget taktstokken her. Og med Jacksons cv in mente, ville det så være for utaknemmeligt at sige, at man altid forventer storslåede og state-of-the-art effekter, når man ser hans navn på en filmplakat? Det er ren guf for øjnene det som Jackson og hans team har præsteret visuelt. Og så er der selvfølgelig selve filmens historie. Her er det så at Rivers, Jackson og co. Ikke helt rammer det højeste niveau. For selvom den ofte er medrivende, morsom og særdeles spændende, så er der sket det som der så ofte sker ved så store blockbustere. Filmen vil alt for meget på for kort tid. Den har store armbevægelser, men der er simpelthen ikke nok plads til at få bredt dem ud. Der er alt for mange sideplots og karakterer til at historien bliver tilstrækkelig overskuelig, så undervejs mister man lidt koncentrationen. Det er ærgerligt, for med lidt mere præcision og måske en længere spilletid, havde det skabt en mere stram fortælling – måske Peter Jackson alligevel skulle have instrueret selv. Samtidig er der tydelige spor, lidt for indlysende måske, af inspiration fra filmserier som ”Mad Max” og ”Star Wars.
Stærke præstationer
På rollelisten er der specielt to, der skal fremhæves. Hera Hilmar er fuldt ud troværdig som den arrede og egenrådige maskerede hævner, Hester Shaw, og i en tid, hvor man i specielt Hollywood søger med lys og lygte efter selskaber, der giver deres film en stærk og kompromisløs kvindelig hovedrolle, så er Hilmar’s Hester Shaw et fremragende eksempel på en kompleks og yderst interessant kvindelig kriger. Den kamæleonagtige Hugo Weaving er ligeledes fantastisk som filmens største skurk, Thaddeus Valentine, men for folk som kender hans fortid i filmbranchen, host ”Red Skull” (Captain America: The First Avenger, 2009), så bør det ikke komme som nogen overraskelse at han igen excellerer i en skurkerolle. I øvrigt har Stephen Lang også en glimrende, lille rolle som en bedrøvet, genfødt cyborg, der har et udestående med Hester.
Et festfyrværkeri af en film
Her er der tale om en god gammeldags blockbuster, der låner rigeligt fra andre storfilm og nærmest forekommer en anelse forstoppet engang imellem med alle de ting den skal nå, men ser man bort fra det, så er der tale om et overordnet set virkelig underholdende festfyrværkeri af en film.
