Skriv en kommentar
I januar 1952 begiver to unge medicinstuderende sig ud på en tur, tværs over det sydamerikanske kontinent. Deres eneste transportmiddel er en gammel, slidt motorcykel. 23-årige Ernesto Guevara De La Serna og 29-årige Albero Granado vil lære noget om deres egen kultur. De højtuddannede unge ved for meget om grækere og romere og for lidt om inkaer og mayaer. Ud fra dette simple udgangspunkt tager den brasilienske instruktør Walter Salles os med på en ualmindeligt smuk og tankevækkende opdagelsesrejse gennem Argentina, Chile, Peru og Venezuela. De to rejsende oplever venskab, imødekommenhed og varme, men også fattigdom, undertrykkelse og uretfærdighed.
Som alle gode roadmovies gennemgår vore hovedpersoner en modning og ender som nye mennesker. Da deres sørgelige undskyldning for en motorcykel endelig dør, vælger de at fortsætte deres rejse mod det endelige mål, ruinbyen Macchu Picchu. Det gør de til fods, til bods og til vands, og det er her, at de for alvor kommer i kontakt med folket. De møder fattige indianere, nådesløse arbejdsgivere og bliver gang på gang konfronteret med smerte og sorg. Især den unge Ernesto får ført ild til sin flamme. Det er den konkrete, menneskelige kontakt med virkeligheden - i særdeleshed de tos uger lange ophold som læger i en lejr for spedalske - der starter den menneskelige forvandling, der nogle år efter skulle gøre den unge medicinstuderende til det revolutionære ikon, "Che" Guevara.
Walter Salles, der før har imponeret med film som "Central Station" og "Bag Solen", har dels villet fortælle den fascinerende historie om Guevara og Granados begivenhedsrige rejse, og dels drage paralellen til vor tids stort set uændrede forhold. Guevaras begyndende ideer og tanker om fællesskab og revolution i Sydamerika er ligeså aktuelle i dag, som de var dengang for over 50 år siden. Filmen er indspillet i de lande den foregår i, og næsten alle skuespillere har været fattige lokale. Salles viser det paradoksale i de rige naturresourcer og den overdådige kulturarv, sat op overfor de fattige og undertrykte folkeslag.
Filmen er baseret på de to hovedpersoners dagbøger fra turen, og manuskriptet er skrevet af José Rivera. Han vælger klogt at fjerne fokus fra fænomenet Guevara, og i stedet fortælle historien om to unge mænds og dermed publikums hårde opdagelse af virkelighedens forhold. En stor del af den humoristiske tone fra bøgerne er bevaret, det alvorlige emne til trods.
I rollerne som Ernesto og Alberto ses helholdsvis mexicanske Gael Garcia Bernal ("Amores Perros", "...og din mor") og argentinske Rodrigo De La Serna (der er grandfætter til virkelighedes Guevara). Begge leverer pragtfulde præstationer, og yder hinanden fremragende modspil. De mange nationaliteter i blandt skuespillere og filmhold, samt de mange lande filmen er indspillet i, er uden tvivl et bevidst valg fra Salles' side, for at understrege filmens pointe om fællesskab og sammenhold, på tværs af nationalitet og kulturel arv.
Salles har strikket en ualmindelig billedsmuk, rørende og velspillet film sammen. Med en mesters sikre overblik leder han publikum igennem et tabt kontinent, der har så utrolig meget mere at byde på, end man skulle tro, og som filmens fortællere ender man også som et lidt ændret menneske. En fremragende og yderst anbefalelsesværdig filmoplevelse.
