Karakteren Mr. Bean er kendt af alle, hadet eller elsket. Siden starten af halvfemserne har han været en fremtrædende figur på vores skærme. Efter 10 års pause har skuespilleren Rowan Atkinson genoplivet karakteren og har bragt ham op på det store lærred igen.
I 1997 trådte Bean sine sko på det store lærred i komedien ”Bean: Den ultimative katastrofefilm”. Filmen var bygget op som en amerikansk komedie og Mr. Bean mistede en del af sin charme. Derfor er den nyeste film meget mere europæisk i sit udtryk.
Bean har vundet en tur til Sydfrankrig i et lotteri. Samtidig med at hans ferie skal holdes er der filmfestival i Cannes. En del af præmien var også et lille videokamera, så Mr. Bean går godt i gang med at filme sin tur. Da han skal stige på toget i Paris vil en venlig mand hjælpe med at filme hans påstigning. Manden skal selv med toget, men når ikke med. Bean står derfor med ansvaret for hans søn, som ikke taler andet end russisk!
Bean og drengen forsøger at komme til Cannes så far og søn kan forenes, men omverdenen tror der er tale om en kidnapning og en menneskejagt er hermed sat ind.
Bean filmen fra 1997 var måske nok en publikumssucces, men god var den ikke. Amerikaniseringen af Bean var ikke en fordel og derfor vinder den nye film point fordi den beholder Beans charme ved at lade ham blive i Europa. Helt som de gamle tv-episoder er filmen ikke. Hylende morsom er filmen heller ikke. Den forsøger at vinde publikums hjerte ved at charmerer sig ind og spille på hjertevarm humor. For dem der er træt af plat humor på lavt plan vil den vinde point. Derfor er filmen nem at holde af, men meget hurtig glemt og meget neutral i sin fremtoning og man kan spørge sig selv om Mr. Bean burde være et overstået kapitel, så man kan mindes de gode gamle tv-afsnit.