Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Mr. Poxycat & Co.

13. oktober 2007 af Jesper Poulsen

6 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Mr. Poxycat & Co. billede

Magi og trylleri i verdensklasse - hvis Jørgen selv skal sige det!

Situationsfornemmelse – det ejer denne mand ikke! Pinlig, selvpromoverende, overgearet og på alle måder belastende for sine omgivelser... Trods det at Jørgen Thomsen med egne ord beskriver sig selv som et af de mest rummelige, solidariske og favnende mennesker du overhovedet kan møde. Hvilket så igen blot er et udtryk for hvor lidt han selv er klar over, hvor meget han rent faktisk fylder i andres nærvær. Vi kender nok alle en sådan type, som kan få os til at krumme tæer og som vi helst undgår – men mit råd omkring Jørgen Thomsen er: Byd ham dog inden for!

Nikolaj Lie Kaas, som vi alle nok bedst kender fra en lang række danske film som f.eks. Brødre, Solkongen, Sprængfarlig Bombe, Blinkende Lygter o.l., har opfundet en sådan arketype og klædt ham i Rasmus Bjergs korpus, og Kaas står selv bag kameraet og ved hvad han vil have. Nogle vil måske sige at han som type minder om en kloning af Jan Elhøjs “Kræmmer Villy” og Rune Tolsgaards “Henning Primdahl” fra Team Easy On, og derved påstå at han ikke er videre original. Nogle vil mene at dette blot er endnu en vare i den lange strøm af satiriske figurer som kan det samme – jvf. Frank Hvam i serien “Klovn”. Mens andre vil mene at den sidder lige i skabet! Jeg mener i og for sig alle tre dele, og vil tilføje at de to første punkter ikke trækker i negativ retning. Årsag? Rasmus Bjergs talent er så unikt at man TROR på den altoverskyggende Jørgen, eller Mr. Poxycat som han jo så gerne vil hedde.

Rasmus Bjerg har nemlig med sin blotte tilstedeværelse bevist at man ved at adskille sig blot en smule i forhold til tidens trend og samtidig være sig selv, så kan man komme ind fra sidelinjen og stjæle alt. Dem som husker den dovne forsanger i Blood Of Lucifer fra de gamle øl-reklamer, var vidne til et mindre gennembrud hos en fyr som siden har gjort det i serier som P.I.S, som den hårdtprøvede bademester i Lalandia-reklamerne, som bl.a. liebhaveren Bimmer i “Dolph & Wulff”, som astronaut i “Jul I Verdensrummet”, som superhelt/studievært på børnetv i TV2s vovehalse-dyst, eller som den sære bamse Bruno som er her og der og alle vegne, når DR producerer ungdoms-tv (senest som medvært ved MGP 2007). Og det er netop Rasmus Bjerg som komplet dominerer i serien om den håbefulde entertainer Mr. Poxycat.

Mr. Poxycat handler i bund og grund om at slå igennem, koste hvad det koste vil. Jørgen Thomsen (Rasmus Bjerg) er tidligere idrætslærer på Stensballeskolen i Horsens, men har nu kastet sig ud i at trylle på fuld tid – i håbet om at opnå det store gennembrud og blive en lige så stor stjerne som hans forbilleder i showbizz: navne som Amin Jensen og Linje 3... Men det er ikke let at komme så langt, når ikke andre end en selv kan se det åbenlyse talent. Den hårdtprøvede kone Gitte (Marie Askehave – Forbrydelsen) gør hvad hun kan for at støtte, men det koster en del på hjemmefronten, hvor der også er to drenge Mick og Morten, som skal have opmærksomhed. Også de to må i øvrigt stå model til farmands tryllerier om og om igen! Jørgen følges i 6 uger af et tv-hold i norget nær døgndrift, og det er noget Jørgen nyder. Hvis man ikke profilerer sig selv, så er man lost in space i branchen, mener han. Derfor gør han også alt for at skjule sine fejl og mangler og får at fremstå som det perfekte menneske, får han på ubønhørlig vis skubbet egne problemer og svipsere over på andre. Ud over Jørgens trylle-forestillinger (som sjældent forløber perfekt), så ser vi ham også i en lang række hverdagssituationer som f.eks. afhentning af børn i børnehave, til julefrokost og manden der er til hjemlig hygge foran fjerneren. Og disse mange episoder går fint i spænd som fuldbyrdelsen af den hele person som Jørgen Thomsen alias Mr. Poxycat er sammensat af. Men det er nu i sit virke at Jørgen er i sit es – men også samtidig mest uheldig. Bl.a. Lykkes det ham at sætte ild i håret på en kvindelig publikum under en optræden på et plejehjem, det lykkes ham også at skræmme en stor børneflok, da han til en forestilling møder op med århundredets sæbeøje, og til de lokale fra Horsens, så kan han også opleves som pauseklovn under en håndboldmatch i Forum Horsens...

Dette kan dårligt beskrives yderligere (hvilket var svært nok i sig selv). Det kræver en oplevelse. Du skal dog være advaret mod at har du først set et enkelt afsnit, så bliver du hængende ved de sidste fem også – i et hug. Så sæt allerede kaffe over nu og tag ind spand med ind til tv'et (til at tisse i), for Mr. Poxycat tryllebinder dig med magi og komik i særklasse. Eller det er det jo ikke, Jørgen, som konen Gitte siger...

Udover rollerne som Jørgen og Gitte som fylder det meste, så dukker der også folk op i små roller – ofte som dem selv – f.eks. René Dif, Søren Pilmark, Leif Maibom (som Palle Pis), Mette Weyde og Maria Montell.

Ekstra Materialet består af de 10 minutters besøg der blev plads til i Go' Aften Danmark, dagen hvor serien havde tv-premiere samt en masse fraklip hvor replikker og professionelle masker falder fra hinanden. Der er smile-risiko her også...

Mr. Poxycat er en slags snakkesaglig Mr. Bean, med en sjat Borat – bortset fra at han taler pæredansk. Mr. Poxycat var et massivt hit på TV2 Zulu, hvor serien har hærget kraftigt, og såvel Rasmus Bjerg som selve serien har høstet anerkendelse i udvælgelsen af årets bedste satire. Og så kan det vel ikke undre nogen at Horsens' fortabte søn Jørgen Thomsen / Mr. Poxycat var konferencier ved årets udgave af Horsens Open Air?

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Mr. Poxycat & Co.
Original Titel: Mr. Poxycat & Co.
Premieredato: 10. august 2007
Instruktør: Nikolaj Lie Kaas
Skuespillere: Rasmus Bjerg, Marie Askehave, René Dif, Søren Pilmark, Leif Maibom, Maria Montell, Mette Weyde
Spilletid: 180 min.
Selskab: NSM, TV2 Zulu, 2007
Genre: Humor





banner
Overskrift Højre Block
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...