Skriv en kommentar
Vi hører bølgernes brusen, hawaiiansk musik og ser derpå to unge skønne gudinder, der danser. En fyr (Newton) træder frem og forsøger at introducere sig selv for den ene af de to piger – men han formår kun at fremstamme et ”David. David! David! David?!” med en ældre kvindes monotone og skingre stemme. Og vågner derpå brat op, netop idet hans mor (Cusack) tiltaler ham og irriteret meddeler, at morgenmaden er på bordet. Vores hovedperson og hans antagonist – hans mor – er hermed introduceret, og konflikten imellem dem, der også udgør en af filmens, er insinueret.
Faderen er død, og det har efterladt moderen Frank (Frances Regina Aileen Nano Kennedy) med en følelse af eksistentiel tomhed, som hun forsøger at fylde ved at blande sig i sin søns privatliv.
David tager i skole og møder et par, der står og råsnaver. Det er Mick (Bishop), Davids bedste ven, og dennes kæreste Jenny (Byrne).
Vi fatter på intet sympati for denne Mick, og man kan ikke forstå, hvorfor han og David er bedste venner. Men ikke desto mindre fungerer Mick som bindeled til den skønne Jenny, selvsamme pige vi så i Davids drøm. Mick er håbløst forelsket i sin bedste vens kæreste, aldrig en problemløs position at befinde sig i.
Filmen bliver for alvor sparket i gang, da Mick, Jenny og David planlægger en campingtur. Moderen vil ikke tillade det, hvorfor David som del af en mislykket afledningsmanøvre forsøger at overtale hende til at tage et kursus i litteratur (dette rammer senere David selv, da moderen beslutter sig for at starte på English – på Davids universitet!)
David kommer dog alligevel på tur med Mick og Jenny. I løbet af denne lærer Jenny og David hinanden bedre at kende. Grundlaget for et forhold med stærkere bånd end Micks og Jennys er hermed etableret og kommer til at fungere som kausalt princip for resten af filmen.
Herfra udvikler My Mother Frank sig på traditionel Hollywood-formularisk vis tilsat de vante krydderier fra indie-film*: skøre nonner, en frisk veninde, en sideløbende, men uforløst romance moderen og engelsk-professoren (Neill) imellem osv. Det er ikke genial og originalt, men heller ikke forfærdeligt. Tillige bør det nævnes, at Matthew Newton og Rose Byrne spiller fint, og det er da heller ikke overraskende, at den søde og smukke Miss Byrne har skabt sig en ganske pæn international karriere siden da, senest i Marie-Antoinette, Sunshine og 28 Weeks Later (Danny Boyle, der instruerede forløberen til 28 Weeks Later, nemlig 28 Days Later, instruerede også Sunshine – måske et udtryk for, hvor vigtigt casting-anbefalinger instruktører og producenter imellem er for en skuespillers karriere?).
Selve dvd-udgivelsen er ringe: Man får ikke mere end filmen og valget mellem undertekster på dansk, finsk, svensk eller norsk. Altså en absolut ringe og lidet informative dvd. Man kunne have håbet, at producenten som kompensation for filmens egne mangler havde smækket noget ekstra-materiale på dvd’en, men der er absolut intet at komme efter.
Karakter for selve dvd’en: ** (ud af 6 mulige)
My Mother Frank kan anbefales til dem, der ikke kan få nok af film som Road Trip, American Pie, 10 Things I Hate About You – og Kærlighed ved første hik. Som i disse får helten i My Mother Frank også til sidst den pige, han elsker, og alt ender godt.
Man kan så spørge sig selv, om det er tilfældet, at indie-film virkelig er noget reelt alternativ til Hollywood-film som disse typisk ankues: lette, luftige og næringstømte. Hik!
* Her tænkes ikke kun på karry – ‘indie’ er en forkortelse for ‘independent’ og refererer til de film, der laves udenom de store filmselskaber.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:On Air Video.
