Skriv en kommentar
Den kurdiske frihedskæmper Baran (Korkmaz Arsland) har svært ved at finde ro efter Saddam Hussein er blevet væltet af tronen. Hans enlige moder bliver ved med at presse ham giftemodne kvinder på, hvorefter Baran flygter ud på bøhlandet til en landsby på grænsen til Iran og Tyrkiet. Det er et lovløst område og som stedets nye betjent er Baran ikke populær.
Kurdisk western når det er bedst?
Det er yderst sjældent (man vover næsten til at tælle med fingrene) at film fra Kurdistan finder vej til de danske biografer. Det er ydermere svært at bestemme ud fra My Sweet Pepper Land om det er retfærdigt eller ej. For hvor end multikulturel vi burde være i vores repertoire, kan vi ikke komme uden om, at man virkelig skal bringe noget på bordet i dagens biografdanmark for at blive vist på den store skærm.
Frem for noget andet stikker My Sweet Pepper Land en finger i jorden og giver et tilsyneladende troværdigt og underholdene bidrag til de moderne spaghetti-westerns. For man skal skam ikke undervurdere instruktøren Hiner Saleems research inden for feltet.
Flere scener leder tankerne hen på klassikere som The Good, the Bad and the Ugly hvis ikke især indledningsscenen, hvor der er bøvl med at få en mand hængt. Scenariet skriger af lovløse cowboys, der bliver straffet ude på ødemarken af andre cowboys, der er mindst lige så lovløse som dem selv.
Cowboys løs i Kurdistan
Det skrækkelige er dog, at dette værk jo giver et (der kursiveres igen) tilsyneladende troværdigt billede af nutidens Kurdistan efter Husseins fald. For er dette mere fakta end fiktion eller omvendt? Det bliver aldrig helt besvaret, men det stopper dog ikke mavesækken i at knuge sig sammen af forfærdelse. Selvom filmen prøver at gøre hængningen humoristisk, er den det bare ikke. Baran flygter og sammen med ham tager han os væk fra de lovløse cowboys, der uden retssale dømmer ligemænd.
Baran flygter først ud til sin (til gengæld) ufrivilligt morsomme mor og senere hen lader sig udstationere på grænsen til Iran - han kan næsten ikke komme længere væk. Det er ved dette gudsforladte sted, at han møder lærer(helt-)inden Govend (Golshifteh Farahani). Trods talrige dødstrusler fra områdets barske drenge, fastholder hun stædigt at undervise børnene og redde dem fra et liv med geværer i hånden.
Den gode og den heltemodige
Kan du huske melodien fra The Good, the Bad and the Ugly? Godt, for det er lige præcis her den kommer ind i billedet. Man skulle umiddelbart tro at Baran er fortællingens helt, og det er han også til en vis grad, men det er Govend, der fanger tilskuerens opmærksomhed. En standhaftig kvinde der tør have fødderne godt placeret i jorden og forsvare sin identitet som moderne kvinde i et mandsdomineret samfund i opløsning. Yes!
Govend er en fascinerende figur dog svær at relatere til. Hendes situation er absurd, men hun formår alligevel at vinde vores hjerter og holde på sine dyder - i en vestlig forstand. I hendes fortvivlelse bidrager hun med sin egen helte-melodi spillet på en hang til de smukke men fremmede billeder af den kurdiske ødemark.
My Sweet Pepper Land er en uforudsigelig, dejlig film. Vores heltinde Govend kan ikke findes i amerikanske eller europæiske dramaer og bliver spillet fortryllende af Golshifteh Farahani.
Alene er hun dog ikke nok til at redde den kurdiske film, der blegner en del i forhold til sine konkurrenter på biograflærredet. Se den dog for Govends og din indre multikulturelle filmelskers skyld!
