Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Myremobberen

18. februar 2007 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar

Myremobberen billede

Fra nu af er der ingen som piner småkravl mere - straffen er nemlig ikke så rar...

Alle raske drenge har prøvet med fuldt overlæg at pille vingerne af en flue, spiddet mariehøns på tegnestifter eller hælde sæbevand på en myretue. Apropos det sidste, så viser denne film, Myremobberen, at det er en meget dårlig idé at provokere de små kryb. Myretuen slår tilbage, kunne man sagtens kalde denne film...

Lucas er en lille nørdet dreng som kun bruger tiden på sin gameboy. Måske fordi at så snart han træder uden for en dør, så står den på prygl fra en stor dreng og hans slæng. Lucas er magtesløs, når den store dreng går i aktion – for det er meget hårdt at være den lille. Lucas får sin hævntørst opfyldt ved at lade sin vrede gå ud over nogen som er meget mindre end ham selv, nemlig græsplænens myretue. Han henter vandslangen og så er myretuen i farezonen. Herefter følger man så myrernes kamp mod vandmasserne og det går voldsomt for sig. Da skaderne efterfølgende skal gøres op, er synet ikke kønt. Blandt myrerne er der lidt af en troldmand, Zoc, som har opfundet en sær væske som kan lidt af hvert. Myrerne beslutter sig for at sætte en stopper for ydmygelserne, og Zoc begiver sig ved nattetid ud af tuen og på ægte listesko på vej mod Lucas' hus. Mens Lucas sover hælder Zoc trolddomsvæsken i øret på Lucas, med det resultat at han skrumper ind til myrestørrelse. Lucas forfærdes over de nye omgivelser, for hvor er alting pludselig stort. Han kidnappes herefter med hjem i tuen, hvor han kommer til at stå ansigt til ansigt med de episoder hvor han har båret sig ondskabsfuldt ad i forhold til myrerne. Forfærdet og berørt af det hele, får Lucas at vide at han som straf kommer til at arbejde som en af flokken. En helt ny verden åbner sig for Lucas, for det skal knokles og der er ikke plads til dovenskab i myrernes samlebånds-arbejde og tempo. Tilmed lurer der mange farer undervejs. Der er jo også dyr der spiser myrer, og hvad værre er at Lucas har underskrevet et papir om insektfjerning hos den lokale skadedyrsbekæmper. Han bliver nu pludselig også Lucas' fjende...

Filmen er skræddersyet til de yngste, har sine moraler, sine spændingsmomenter, sine smil og sine lidt mere dybtfølte scener. Alt i alt borger det for kvalitet, men på mange områder ligner filmen også en kopiering af Antz eller Græsrødderne, omend dens tema er lidt anderledes. Alligevel er det nok til at man ikke imponeres komplet over originaliteten (eller mangel på samme), for vi har lige som set småkravl før. Det minder måske lidt om det åbenlyse link der er mellem f.eks. Madagascar og Helt Vildt, det er også sådan en gang Afrikas dyr gange to. Uanset hvad, så skal børnene nok finde glæde i Myremobberen. Den opfylder det den skal, men er også i fare for at drukne på et marked, hvor animationsfilm lever i bedste velgående. De er nemlig overalt, og inden længe så er der flere insekter på lærredet. Bee Movie rammer i indeværende år de danske biografer. Markedet er måske ved at være mættet?

Til en god animationsfilm, skal der bruges kendte og alsidige stemmer. På det plan må man nok sige at Myremobberen er godt med. Zoc, troldmandsmyren, er vakt til live via Nicolas Cages mundtøj. Modspillet kommer fra myren Hova (Julia Roberts), som får til opgave at vogte på Lucas. Koloniens dronning leveres af Meryl Streep, og derforuden er Bruce Campbell (Evil Dead), Ricardo Montalban (Høj Pistolføring), Lily Tomlin (I Heart Huckabees) og Paul Giamatti (Cinderella Man, Lady In The Water, Sideways) at finde på rollelisten.

Ekstra materialet indeholder mere guf til de små størrelser. Hele 7 sjove “1 minuts” film med figurerne fra filmen hører vel til blandt favoritterne. Dertil er der også en masse slettede scener – men også en vælding underholdende bag om kameraet bid på et kvarters tid hvor man guides af den dumme bille fra filmen. Se også traileren, hvor man caster myrer. Valget faldt altså ikke på hverken Harry Potter-myren eller Terminator-myren...

Alt i alt en fin film til de mindste, og andre med hang til sine unge dage.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros..

Titel: Myremobberen
Original Titel: The Ant Bully
Premieredato: 13. februar 2007
Instruktør: John A, Davis
Skuespillere: Stemmer, Nicolas Cage, Julia Roberts, Meryl Streep, Paul Giamatti m, fl.
Spilletid: 85 min.
Selskab: Legendary Pictures, DNA Productions, 2006
Genre: Tegne- og animationsfilm





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...