Skriv en kommentar
For noget tid siden kunne du her på On-Z læse om filmen Door In The Floor som havde Kim Basinger and Jeff Bridges i hovedrollen. Det var ikke første gang de to stjerner spillede sammen, det gjorde de nemlig allerede tilbage i 1987 i filmen Nadine og det er den film vi skal kigge nærmere på her.
I 50’ernes Amerika får frisøren Nadine (Kim Basinger) får ved et tilfælde får fat i tegningerne til et vejprojekt, der er mange millioner værd. Meget hurtigt begynder hendes pengeknappe eks-mand at udtænke en plan for, måske for at hjælpe hende, men snarre at omsætte tegningerne til kolde kontanter. Det samme gør Buford Pope (Rip Torn), som er en skrupelløs forretningsmand, der vil gøre alt for at få fat i tegningerne. Vernons plan ikke dog helt som planlagt, så det hele ender i politibaghold, vilde jagter over hustagene, masser af skuddueller, et par koldblodige mord, og det er kun et spørgsmål om tid, før Buford Pope halet ind på vores helteægtepar får dem i sin fælde. Men Nadine har faktisk ingen grund til at bekymrer sig for Vernon har nemlig endnu en plan. Hvad den går ud på vil jeg ikke afsløre her, men blot sige, at det kommer ikke til at gå stille af.
Vil så gerne og så alligevel ikke
Gode folk foran og bag kameraet er ikke altid garanti for en film går hen og bliver god eller en succes og det må man sige at denne film er et rigtig godt bevis på. Kim Basinger kom frisk fra 9 ½ Uge og Jeff Bridges havde etableret sig som skuespiller. Robert Benton var også et stærkt navn med bl.a. Bonnie and Clyde og Kramer Vs Kramer og talrige andre fremragende film på CV’en, så det kunne godt ligne en succes og hvorfor går det så alligevel galt ???
Filmens største problem er at den ikke rigtig kan bestemme sig for om, den vil være en komedie, et drama, en roadmovie, en kriminalfilm, en actionkomedie. Der er for lidt bum og brag og jagter til at den duer som actionfilm. Der er får få rigtig sjove situationer til, at man kan kalde den en komedie. Da hverken handling eller personerne aldrig går hen og får rigtig dybde, er der desværre flere steder, hvor filmen mister gnisten og pusten og det er på tros af den kun varer godt 80 minutter. Værst af alt, får det desværre også den effekt at man mister lysten til at engagere sig i handlingen og figurerne. Når man ser på hvad både skuespillerne og ikke mindst Robert Benton har lavet efter på, virker på mig som om han ikke har vist, hvad han skulle bruge tiden og sit talent på mellem 2 projekter.
Er den værd at se alligevel … Ja da !
Nu skal det ikke være negativt det hele. Filmen har både et udmærket soundtrack og har da også sine muntre øjeblikke som man underholdes af mens man ser den, på samme måde som de så kaldte screwballs komedier, der var meget populære i 50’erne, hvor den foregår, og netop fordi den er lavet af Benton og med gode folk i både hoved og biroller, kan man tilgive den meget, hvis man tager den for hvad den er og tilgiver sig selv, at man ikke kan huske den dagen efter.
Måske er den en skjult hyldest til 50’erne og screwball genren, nej nu ligger jeg vist mere i den end den kan holde til.
Ekstra materiale
Som det er gældende for så mange andre genudgivelser af ældre film, så er der ikke noget at kommer efter her. Men hellere ikke noget, end omgang korte rygklapper programmer om hvor dejligt og sjovt vi havde det dengang osv. osv.
Video
Billedet præsenteres i Anamorphic Widescreen 1.85:1 og er betydelig bedre end gennemsnittet af de genudgivelser, der bliver sendt på markedet af 80’er film og det er rart at se de har gjort lidt ud af udgivelsen her, når der nu ikke er noget Ekstra materiale.
Audio
Du kan få skuespillerne til at tale Engelsk, Fransk, Tysk, Italiensk eller Spansk, hvis du begynder at kede dig alt sammen i et udmærket Dolby Digtial 2.0 spor. Naturligvis ikke i super referencekvalitet, men også her bedre end de mange af samme slags fra samme periode.
Menu, Kapitler og Tekster
Menuerne er kedelige og uden musik, så dem er ikke noget at skrive hjem om.
Det samme kan man sige om kapitelinddelingen, som kun består af et nummer og et stillfoto fra den pågældende scene, men der er kun 12 kapitler og det er ikke altid lige velvalgte steder.
Du kan få tekster på fra alskens lande i hele verden, så du kan altid invitere venner udefra på en omgang film.
Konklusion
Kim Basinger og Jeff Bridges er afgjort værd at bruge en aften på, hvis du er til en omgang af den lette slags, hvor man ikke skal tænke sig for om, de er nemlig gode sammen. Den fungere bedst som en lille kort romantisk komedie, hvis du bare ikke forventer de helt store grin, tilsæt så lidt god musik og et par enkelte action scener, så har du en 80’er screwball film med 50’er feel. Efterpå kunne man have ønsket sig at folkene bag kameraet, ville have givet sig tid til at fortælle historien bedre for så havde det været en film man gerne ville tage frem igen, men nu får man bare den tanke ”Okay film, men hvorfor genudsende den ???”
Hvis du derimod kunne lide filmen og ønsker at se mere til Kim Basinger og Jeff Bridges kan du for tiden også leje sidste års The Door In The Floor, dog ikke en komedie, men en noget bedre og mere spændende film som viser at kemien stadig er der og de begge er gode skuespillere og er kommet langt side de lavet Nadine sammen.
NB ! Af en eller anden grund kunne jeg ikke lave screenshots med et par scener fra filmen så du må nøjes med et pressefoto fra den, samt et billede fra The Door In The Floor
Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.
