Skriv en kommentar
De fleste af os kender sikkert til udtrykket Napoloens komplekset, hvor en meget lille person har en dominerende og aggressiv adfærd uden at have hverken de sociale eller fysiske status. Dette er naturligvis også tilfældet i Ridley Scotts nyeste film om den meget lille mand, Napoleon, som sejrede mange kampe, men også mistede det hele igen.
Napoleon Bonapartes ( Joaquin Phoenix) ønsker sig storhed og titler. Han er nådeløs i kamp og bruger alle knep for at opretholde hans status. Både elsket og hadet af det franske folk, bliver det også en kamp i privatlivet, hvor hans kone, Josephine ( Vanessa Kirby) også kæmper for at være kejserens kone. Vi følger Napoloens vej til magt og hans store fald.
Joaquin Phoenix er en af de bedste skuespillere for tiden, og det har han heldigvis også bevist mange gange. Ikke mindst hans portræt som Joker, som også skaffede ham en længe fortjent oscar. Dog er det lidt svært at caste en karakter som Napoleon, der mange gange fremstår mere som en lille dreng end en mand. Napoleon var ambitiøs og samtidig ubarmhjertig, men Joaquin Phoenix formår ikke at følge hans brutalitet helt til døren, da han vitterligt blot er en meget lille dreng. Dog er Vanessa Kirky og Joaquin Phoenix kemi solid nok til at gøre deres komplicerede kærlighedsforhold interessant.
Ridley Scott går dog alt ud på de vilde kampscener. Disse er også det bedste ved filmen. Der er hverken sparet på blodbudgettet eller brutaliteten, hvilken også giver en indikation om, hvor fuldstændig meningsløs krig kan være. Et lidt stille budskab, da filmens tematik er at vise en lille mand med alt for meget magt. Især Slaget ved Austerlitz er en unik og giver virkelig et helhedsindtryk over Napoleons strategier, imens Slaget ved Waterloo også indikeret hans smålighed og magtliderlighed.
Om dette er et akkurat og præcist portræt af Napoleon kræver nok, at man kender til sin franske historie. Det kan også være svært at portrættere en mand af hans kalibre, da det hele bliver nød til at tage udgangspunkt i historiebøgerne. Dog har Ridley Scott forhåbentligt haft god adgang til diverse kilder, da Napoleon både var hadet og elsket igennem hans stortid. Derfor bliver der også brugt rigtig lang tid for at fortælle om hans sejrer og magt, i stedet for at tage fokus på blot enkelte tidsbegivenheder. Det er meget for et publikum både at skulle følge kærlighedsaffærer, krigsudførelser og stortitler i en 2,5 timers lang film.
Filmen opnår sikkert noget kritik for dets beslutning, om ikke at lave filmen fransk med franske skuespillere. Man kan også sagtens sidde og være lidt forvirret, da de alle sammen næsten deler samme dialekt igennem hele film. Hvis der ikke lige er et fint nationsflag i baggrunden, bliver man næsten helt forvirret omkring alle de forskellige alliancer. Om det er den rigtige beslutningen at lave det til en amerikansk produktion må være op til publikum at vurdere.
”Napoleon” er en episk storfilm med gode og solide kampscener. Det er klart disse kampscener og udførelsen af dem, som fungerer bedst for Ridley Scott. Der er meget tale og dialog igennem filmen, som naturligvis også skal vise Napoleons lille mand kompleks, men efter 2,5 timer er det også for meget. Joaquin Phoenix og Vanessa Kirby gør hvad de kan for at fremstå troværdige, men man sidder mest tilbage med kampscenerne som filmens største højdepunkter. Derfor kan man som publikum godt føle sig tilfredsstillet
og underholdt af Ridley Scott portræt af Napoleon.
