Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

NatFilm 2008 - dag 7

6. april 2008 af Nicki Jensen Skriv en kommentar

NatFilm 2008 - dag 7 billede

Filmen var ved at knække med amerikansk indie, men blev reddet af sydamerikansk brutalitet

Dagen blev startede med amerikansk indie, nærmere betegnet feel-good dramaet ”Canvas”. Her følges den 10-årige Chris, der har det svært med sin mor – fordi hun er skitzofren. Der er hermed lagt op til tudefilm, men med en masse sekvenser der løbende tørrer tårerne væk. ”Canvas” er komplet ligegyldig følelsesporno. Nok vises en almindelig families hårde tid ud fra en 10-åriges perspektiv, men om det så blev vist fra katten Guffys perspektiv, er filmen på intet tidspunkt værd at beskæftige sig med. Igen kører amerikansk indie film efter en efterhånden helt klar genre skabelon, der sprøjtes ud som var det remakes. Måske skulle den amerikanske filmindustri snart indse, at hvis man drukner markedet med samme type film, ender det med at publikum brækker sig i lårtykke stråler. For føj hvor var det bare vammelt – og ”Canvas” var simpelthen på grænsen af dårlig smag, som kvalmende solskinshistorie, at man slet og ret aldrig har lyst til at høre om den igen.

”The Mugger” er en argentinsk thriller af Pablo Frederiks, og ligesom flere af latino filmene, er det en flot debut. Og som flere sydamerikanske film, har det noget på hjertet og er ikke bange for at vise det så eksplicit som muligt. Med håndholdt kamera følges en nydelig middelalderende mand og hans færd gennem en masse skoler, som han spontant plyndrer. Der gives ikke mange klare svar for hans motivation, før sidst i filmen, og som publikum sidder man i et underligt hjørne, da man ikke får begrundelse nok til at kunne tage stilling til hans handlinger. Det er en spændende leg med beskueren og eftersom filmens vidensfald sker sent, holdes man længe hen af det noget uforklarlige, men spændende forløb. Det er ingen fantastisk film, men udmærket underholdning.

De to levende Hong Kong legender, Johnnie To og Wai Ka-fai, har slået sig sammen om den meget originale krimi ”Mad Detective”. Betjenten Bun har en helt speciel evne – han kan se folks sande personlighed manifestere sig fysisk foran sig. Denne syret evne gør Bun til en helt fantastisk efterforsker, men samtidig giver det ham problemer, med at adskille virkelighed fra hvad hans klarsyn viser ham. Det er der kommet en virkeligt syret, humoristisk og ualmindeligt godt tænkt krimi ud af, der flere gange tager nogle helt uhørte drejninger, der er virkeligt underholdende. Klart en af de bedste asiatiske bidrag på årets NatFilm.

"Canvas"
"Canvas"
"The Mugger"
"The Mugger"
"Mad Detective"
"Mad Detective"


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...