Asian Tigers
Natfilmfestivalen kan tage meget af æren for at moderne asiatisk film efterhånden har fået nogenlunde fodfæste hos det danske publikum. Udover de mange retrospektive serier og instruktør-specifikke attraktioner, så har det årligt tilbagevendende indslag, Asian Tigers, fungeret som udstillingsvindue for en lang række af filmskabere fra Sydkorea, Hong Kong, Kina, Japan og de seneste år også Thailand, Taiwan og Philippinerne. I år er det også en blanding af gamle kendinge og nye, spændende bekendskaber der udgør det omfattende program på i alt 18 titler.
Fiskeslagtning og sex i storbyen
Natfilm-favoritter som Johnnie To, Hong Sang-Soo og Kim Ki-Duk står side om side med mindre kendte, men lige så spændende navne som Lee Kang-Sheng. Sidstnævnte får megen opmærksomhed i årets festival-program for hans film ”Help Me Eros”. Den Taiwanesiske instruktør er mest kendt som fast hovedrolleindehaver i Tsai Ming-Liangs fabelagtige, absurde fortællinger og gennem dem er han en fast gæst fra festivalens fortid. Der er også mange paraleller at trække fra Ming-Liangs univers af groteskerier, seksuel absurditet og komplette ligegyldighed overfor traditionelle, narrative fortælleformer. ”Help Me Eros” er både ulækker, vovet, fantasifuld, billedskøn, anderledes og vældig anbefalet.
Taiwans andet indslag i årets serie lover både stemning a la ”Sex And The City” og syret fremtidsvision i en verden hvor overvægtighed er blevet genetisk kortlagt til et uheldsvangert fedme-gen. Filmen, ”My DNA Says I Love You”, er instruktør Robin Lees opfølger til sidste års festival-hit, “The Shoe Fairy” og skal nok vise sig at være underholdende. Vi forlader Taiwan med filmen ”The Drummer” i hvilken en hårdkogt Hong Kong gangster – spillet af Jackie Chans søn – forlader den barske storbys underverden til fordel for de mere spirituelt udfordrende, Taiwanesiske bjerge. Filmen skulle være en blanding af Hong Kong-gangsterfilmen, men tilsat masser af billedskønne omgivelser og eksistentielle tematikker.
Anderledes action fra Johnnie To og hans medsammensvorne
Hong Kong action af den effektive, men bestemt ikke traditionelle slags er også hvad den nyligt Guldbjørne-nominerede veteran Johnnie To er garant for. Han er repræsenteret i to film ved årets festival. Først den mærkværdige ”Mad Detective” der har fået masser af roser i udenlandsk presse og skulle være en ganske ekstraordinær oplevelse, dernæst den tredelte ”Triangle” lavet i samarbejde med to af den moderne actionfilms andre gudfædre, Tsui Hark og Ringo Lam. ”Mad Detective” er særligt interessant fordi den markerer endnu et længeventet samarbejde mellem To og protegeen Wai Ka-Fai. Den fandenivoldske duo har tidligere stået for genreblandende rustjebaneture som ”Fulltime Killer”, ”Help!” og ”Running On Karma” og deres nyeste samarbejde lover at være lige så langt fra alt vi tidligere har set. Glæd dig!
De to mastodonter
Omkransende mindre filmnationer som Thailand, Malaysia og Manila, der hver i sær har en prisvindende film med i serien, er det Japan og i sær Sydkoreas stadig blomstrende filmindustrier der er stærkest repræsenteret ved Natfilm i år. Japan byder på kampsports-action i ”Black Belt”, voldsom animation i ”Appleseed” seriens nyeste kapitel, ”Ex Machina” og mange-inspireret, kynisk humor i den interessante ”Funuke Show Some Love, You Loosers”, der udover festivalens absolut mest besværlige titel også lover underspillet ironi og billedpoesi a la Wes Anderson. Og glem ikke Takashi Miike, der vender tilbage med den tossede western ”Sukiyaki Western, Django” i Nat Efter Nat delen af programmet.
Allerstørst blandt de asiatiske tigre er dog Sydkorea med ikke mindre end syv titler der kommer godt omkring landets sprudlende filmlandskab og dets mange kvaliteter. Kim Ki-Duk, en mand Natfilm godt kan tage æren for at have introduceret på det danske marked, er nærmest sikker på at ramme plet med ”Breath” om en dødsdømt fange og en gift kvinde der forelsker sig i ham. Som altid hos Ki-Duk er filmen meget mere end hvad man kan forvente af det simple udgangspunkt og kunne man lide ”Tomme Huse”, ”Forår, sommer, efterår, vinter…og forår”, så skulle der efter sigende ikke være nogen vej uden om ”Breath”. Og kender man ikke denne filmpoesiens absolutte frontløber, så kan jeg kun give mine varmeste anbefalinger. Det samme kan siges om Hong Sang-Soo, en anden Sydkoreansk veteran, der frisk fra hovedkonkurrencen i Berlin, er repræsenteret på Natfilm med filmen ”Woman On The Beach”. Sang-Soo er en mesterlig filminstruktør der til fulde kontrollerer sit medie og har en sjælden evne til at vride humor og vittig alvor ud af selv de mest tørre karakterer og stillestående scenarier.
Sydkorea er også garant for gode, intelligente og originale kriminalfilm og derfor er der intet der taler imod at give sig i lag med ”Cruel Winter Blues”, en sammenbidt en af slagsen der lover grovkornede voldsomheder og imponerende skuespil. En historisk thriller, ”Shadows In The Palace”, og et vaskeægte sports-melodrama er det også blevet til. ”Forever The Moment” var en af Sydkoreas største biografbegivenheder sidste år og set med danske øjne er det et ganske sjovt og pudsigt bekendskab. Filmen fortæller med store, men effektive armbevægelser, den sande historie om det Sydkoreanske kvindelandsholds kamp mod OL-finalen i håndbold 2004. En kamp de tabte, efter eget udsagn meget meget meget uretfærdigt, til Danmark. Det er sjovt at se fremstillingen af de danske spillere i en film der ikke er bange for at bruge sine virkemidler og presse ”realisme” banneret til det er ved at briste, og som underholdningsfilm er den glimrende.
Det efterhånden traditionelle gys
Ingen tur rundt i asiatisk film uden et sundt og godt gys og i år er det ikke de typiske, japanske film der sørger for hjertebanken i biografmørket, men derimod to Sydkoreanske indslag. Først ”Muoi” – en film der lover at være meget mere end den traditionelle spøgelsesfilm den ligner – og dernæst den fascinerende ”Black House” der skiller sig ud ved at foregå i noget så kedeligt som forsikringsmiljøet, men som lover psykologisk velfungerende og blodigt gys af bedste skuffe. En tredje koreansk gyser, ”Epitaph”, bliver også vist under festivalen i serien Nat Efter Nat.
Det omfattende program kommer i år rigtig godt rundt om de mange nuancer der tegner moderne asiatisk film anno 2008, og selvom der er mange forudsigelige indslag, så er der bestemt også en del overraskelser og spændende titler, der forhåbentlig lever op til fordoms imponerende indslag. Vel mødt til en tur i fremmede verdener og imponerende filmkunst.
