Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Åh, de dejlige 80’ere hvor gamachebukser, permanentet hår og sukkersødt pop overtog hele den vestlige verden. Uden nogensinde at have set eller sågar hørt om ”Negerkys og Labre Larver” fremprovokerede filmen alligevel en masse nostalgi hos mig, der kun kunne have været bedre, hvis jeg da havde set filmen i min spæde ungdom. Det er ganske vist en rigtig pigefilm for præteenagere, men jeg tror alle der er vokset op i 80’erne og med hang til årtiet alligevel vil kunne få sig en god gammeldags griner, for både film og mennesket i det hele taget er godt nok noget langt siden. Filmen er en lang bevidst drøm, eller leg med virkeligheden om du vil, digtet af de to piger Nana og Conny. Den starter egentligt typisk nok for årtiet med Nana der bliver mobbet i klassen, men pludselig møder hun Conny, som er alt hvad Nana ville ønske hun var. Snart begynder de at digte på virkeligheden, hvor Nana bliver en verdensberømt ballerina og Conny en velanset dyrlæge, og til sidst gifter de sig begge med en popstjerne der blot bliver kaldt ”ham der”, som naturligvis er en tro kopi af Michael Jackson. I denne virkelighed er børnene voksne, selvom de voksne stadig bliver omtalt, og bøllerne bliver til tjenere, og alt går fantastisk godt for de to piger der starter drømmen. Det er næsten som at hele filmen er bygget over to pigers leg med Barbie-dukker, for det er sådan nogenlunde her de ofte kommer til, og på den måde er det et fint men overfladisk lille indblik i børnenes sjæle. Sjovt er det ofte, relevant bliver det aldrig, for filmen savner i den grad en rød tråd og en morale – især når emnet er noget så vigtigt som mobning. Når filmen afslutter så hurtigt som den gik i gang, sidder man tilbage med en tom fornemmelse, for den egentlige handling i virkeligheden fylder ikke meget mere end 10 minutter af filmen, og de sidste par stykker giver så tæt på ingen mening overhovedet.
”Negerkys og Labre Larver” er fra 1987 og havde da omfattende biografpremiere i Danmark, så jeg er muligvis den eneste, som filmen her er gået over hovedet på. Det er vel hovedsageligt gruppen der voksede op med filmen der er målgruppen, for børn i dag vil sikkert ikke bryde sig om drømmen i en forsvunden tid, når det eneste filmen har kørende for sig er et surrealistisk univers og en god griner over datidens mode. Med det virkeligt karikerede skuespil af de to hovedroller, hvor især Lise S. Steffensen som Conny er allerværst, og den famlende instruktion af Li Vilstrup, der hverken har lavet meget før eller siden, er ”Negerkys og Labre Larver” en svær at holde af. Hvorfor så give filmen her de 3 stjerner? Netop fordi man aldrig ser film som disse før, film hvor tankerne og ideerne hober sig op med en forløsning der ikke behøver at give mening - film hvor man kan mærke at den bare er lavet for sjov. Det er måske forkert af en anmelder at rose en sådan tankegang, men der er noget vildt og uforklarligt underholdende ved 80’ernes kitsch. Det skal lige nævnes at selveste Thure Lindhardt har sin debut som skuespiller i ”Negerkys og Labre Larver”, og selvom man måske har svært ved at spå drengens fremtid, er der alligevel noget specielt over hans ene rolle som postbuddet der lige kommer forbi med tvillingebabyer til Nana og Conny. Mange af børnene spiller flere roller i filmen, hvilket kun pensler flere farver på ideen om filmen værende en lang dukkeleg. Med den korte spilletid er dette en nem film at se, så hvis du skulle være interesseret efter at have læst anmeldelsen her, så bered dig på en hurtig tur tilbage i tiden.
Ekstramaterialet – 1/6
Der er kun blevet plads til filmens trailer på ekstramaterialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.
