Axel Strøbye havde en gloværdig karriere i dansk film og teater. I sidste uge døde den folkekære skuespiller efter længere tids sygdom, 77 år gammel.
”Vi har intet set, intet hørt – Derfor ved vi ingenting”
Ud over selve trekløveret Olsen-banden, opnåede Axel Strøbye med sit portræt af kriminalassistent Jensen at blive seriens mest populære figurer. Den opgivende kriminalassistent blev introduceret i Olsen på sporet i 1975 var med i resten af seriens film. Sammenspillet med den unge Holm (Ole Ernst) var fortræffeligt, og der er utallige af fantastiske scener, hvor Jensen med et opgivende blik må forklarer den ”unge mand”, hvad kriminalitet går ud på. Ofte har det noget med ”millioner” af gøre. Axel Strøbyes karakter var i virkeligheden seriens mest satariske, da han repræsenterer et statsligt bureaukrati, der ikke kan stille noget op over svindlere og fidusmagere som Egon Olsen, fordi ”ministeren” stiller noget i vejen. I Strøbyes sidste film overhovedet, Olsen Bandens sidste stik, håber Jensen da også bare på at kunne gå på pension. Og det var en værdig afslutning på en stor karriere, der havde gjort Strøbye til en af de mest populære skikkelser i dansk film.
Fra skrøbelig antihelt til buldrende maskulinitet
Strøbye havde et særligt talent, fordi han både kunne spille en lille forvirret mand med en sart maskulinitet og omvendt kunne buldre igennem lærredet med stor kraft og stemmeføring. Ud over rollen som kriminalassistent Jensen, vil nok mest huske for hhv. den generte teoretiker af en børnepsykolog, der skal udføre teorien i praksis filmene om ”mine søsters børn”. Ikke uden Strøbyes fremragende portræt blev serien en af dansk filmhistories bedste og mest populære. Strøbyes særligt kejtede komik, der udmøntede sig i mange fantastiske scener, var en gave til dansk film. Han var ikke en Dirch Passer, der anmassende pådrog sig publikums opmærksomhed. Strøbye kunne spille indad og se nok så fjollet ud, når søsterens børn gjorde livet til et helvede for ham. Med alt respekt for Peter Gantzlers rolle i de nye film i serien, så er Axel Strøbye den eneste man overhovedet kunne forestille sig som Onkel Erik. På den anden side kunne Strøbye gå fra det sympatisk generte til det djævelske i rollen som Landretssagfører Viggo Skjold-Hansen i Matador, der har en fornemmelse for den gode forretning. Under krigen lejer han sit garageanlæg ud til tyskerne, og scenerne hvor han bliver hentet efter krigen er blandt seriens stærkeste. Som bekendt får Skjold-Hansen et slagtilfælde, og Axel Strøbye formår at give sin karakter dybde og nye træk. På mange måder repræsenterer Strøbyes karakter i Matador et politisk problem, som den dag i dag stadig er til diskussion.
Axel Strøbye nåede at spille med i næsten 100 film, hvor af de fleste var folkekomedier. Men Strøbye nåede også at blive instrueret af Carl Th. Dreyer i en birolle i Dreyers sidste film Gertrud. Man vil også huske den grumme skæbne Strøbyes karakter, Kongstrup, får i Bille August Oscarvinder Pelle Erobreren. Hvem vil glemme den skrigende Kongstrup, der ligger kastreret i sin herremandseng?
Strøbye var egentlig kunstnerisk interesseret og tog en arkitektuddannelse inden han på anbefaling af legendariske Olaf Ussing kom ind elevskolen på Det Kgl. Teater, hvor han blev færdig i 1952. Ud over filmen havde Strøbye en fin teaterkarriere der spændte over både Tivolirevyen i 1970’erne til fastansættelse på Det Kgl. Teater fra 1967, hvor han dog blev fyret fra i 1992, da han ikke ville blive tildelt flere roller.
I 1962 blev han gift med Lone Hertz, med hvem han fik datteren Micaëla og sønnen Tomas. Særligt Tomas Strøbye har været en person, der har fyldt meget i Strøbyes offentlige liv. Efter en vaccine blev han hjerneskadet og ægteparret Hertz/Strøbye var i sin tid frontfigurer i en kampagne om evnesvage børn. Siden har Lone Hertz lavet den gribende dokumentar Tomas- et barn du ikke kan nå og brevbogen Sisyfosbreve. Ægteparret blev skilt i 1975 og tre år senere blev Strøbyes gift med kollegaen Hanne Borchsenius.
Axel Strøbye har medvirket til at gøre det bedste i dansk film lidt bedre. Han har ikke fået filmpriser eller hædersbeviser i den dansk filmbranche, men til gengæld har han efterladt et stærkt minde, som filmelskere ikke ville have været foruden.
