New York Minute er instrueret af Dennie Gordon, der tidligere har arbejdet med bl.a. tv-serien Jack and Jill, Ally McBeal, Dawsons Creek og What a girl wants.
Olsen tvillingerne Mary-Kate og Ashley, medvirker i deres første spillefilm, som de meget forskellige tvillinger Roxy og Jane Ryan. Roxy er den rebelske tvilling, der smider tøjet hulter til bulter på værelset, mens Jane er den ordentlige tvilling der har alle sine ting sorteret pænt og ordentligt.
I New York minute skal Jane til optagelsesprøve på sit drømme studie og Roxy skal til koncert og håber på at komme backstage. Begge dele foregår i Manhatten og de to tvillinger følges derfor derhen. Det skulle Jane aldrig have tilladt, for Roxy skaber en del problemer undervejs, som gør at det næsten er umuligt for Jane at nå frem til tiden. De bliver blandt andet rodet ind i kæmpe piratkopi svindel og forfølgelse af pjækkepolitiet.
De to tvillinger er blevet voksende og det kan man desværre ikke helt se. New York minute minder en del om de TV-film tvillingerne tidligere har lavet og det er ærgerligt. De spiller godt og der er ingen tvivl om at de også ville kunne bære nogle mere seriøse roller. New York Minute er en familiefilm og teenagekomedie og har nogle sjove øjeblikke. Hvis man er vilde med tvillingerne, vil man også kunne lide denne film.
Ekstramateriale:
Ekstramaterialet byder på lidt forskelligt. Man går bag om filmen og taler med skuespillerne udover det ser man hvordan idéen om filmen blev til. Ekstramaterialet byder også på alternative slutninger, hvilket er lidt sjovt at se, man må dog sige at de nok har valgt den bedste til selve filmen. Udover det er der sjove fraklip og en trailer. 4 stjerner for det.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.