Skriv en kommentar
Norge har i de seneste år vist rigtig fine takter med deres film, men i mindst storsuccesen ”Skam” som bandende veje for norsk produktion. Norge er ikke bange for at fortælling sandheden og fortælling autentiske historier, og netop sådan en historie fortsætter i filmen ”Ninjababy” baseret på den grafiske roman ”Fallteknik”.
Rakel ( Kristine Thorp) lever et vildt liv. Hun drikker, tager stoffer og har one-night-stands på et ugentligt plan. Dette vilde liv bliver dog pludseligt vendt op og ned, da hun opdager, at hun er gravid i sjette måned. Hun står hun med mange valg i livet, hvor der skal tages stilling til, hvad man skal stille op med denne utrolig stille baby – Ninjababyen bliver den kaldt.
Kristine Thorp er nok bedre kendt fra serien ”Noget om Emma” – og så bor hun også til dagligt i København. Her får hun dog det ultimative gennembrud, hvor hun bærer en hel film på sine skuldre. Hun strålet i rollen som den ustabile og emotionelle Rakel, men hun gør fortsat karakteren autentisk og man kan relatere meget til karakteren, selvom hendes valg muligvis virker uetiske for mange. Fordi hun vil bestemt ikke være mor! Det er hårdt, men det er også utrolig ærligt.
Instruktøren Yngvild Sve Flikke formår at få blandet komik og drama på fornemste måde. Der bliver både gjort tykt grin på de liderlige mænd, som ifølge Rakel burde steriliseres, da dette jo kan ændres senere i med tiden, i stedet for at kvinder skal tage prævention, der roder med hormonbalancen. Plus med vil da også adoptere et barn fra en alkoholiserede kvinde og så en fyr, som kun bliver omtalt som p*k- Jesus.
Rakels underbevidsthed kommer til udtryk, da Ninjababyen kommer til live i en af hendes mange tegninger. Her bliver babyen humoristisk og Herman Tømmeraas er hylende morsom i rollen som den uønskede og provokerende tegneserie-baby.
”Ninjababy” er en velfortalt, autentisk og ærlig historie. Kristine Thorp stråler i rollen som Rakel og får fint hjælp fra filmens biroller. Filmen formår at blande komik og drama i en fin graviditetsfortælling - lidt ligesom den amerikanske ”Juno” formåede. ”Ninjababy” er ærlig på den hårdeste måde, men det er yderst forfriskende og dette friholder budskabet fra at blive sentimentalt og utroværdigt.
