Skriv en kommentar
Længe efter Skabelsen indser Gud, at hans værk indeholder synd og ondskab. Gud giver Noa (Russell Crowe) en opgave: han skal bygge en ark og samle to eksemplarer af alle jordens dyr og redde dem fra den syndflod, som Gud vil udsætte Jorden for. At rense den for al synd og ondskab.
Noa, hans kone og deres børn står foran en stor opgave og undervejs opstår der tvivl, om det er retfærdigt at udslette alle andre mennesker. Deres opgave går ikke ubemærket hen, og Tubal-Kain (Ray Winstone) har samlet en stor hær, som tager, hvad de vil have. Det går op for Tubal-Kain, at udslettelsen også vil ramme ham og han prøver at komme ombord på Noas ark inden alt bliver opslugt af syndfloden. Men Noa får hjælp af Vogterne, som er en slags skytsengle, der ligner noget fra Transformers (2007).
Mens verden drejer rundt om Noa, formår Russell Crowe at levere en god solid præstation i hele filmen. Den verden som Noa prøver at redde, indebærer hans hustru, Naameh (Jennifer Connelly), og deres tre sønner Sem (Douglas Booth), Ham (Logan Lerman) og Jafet (Leo Carroll) og den forældreløse Ila (Emma Watson), som Noa tager til sig. Ila er ufrugtbar, hvilket er et problem, hvis man ønsker at genbefolke verden. Men det kan ændres med en enkelt berøring fra Metusalem (Anthony Hopkins).
Ligesom i Darren Aronofskys tidligere film Black Swan(2011), er også Noa fyldt med spænding og der er en del nervepirrende scener, som får en til at bide negle. Der er mange flotte effekter i Noa, som f.eks. når hele jorden bliver dækket af vand. Vi ser hvordan vandet komme sprudlende ind over jorden og hvordan menneskerne og Noa prøver at stå imod.
Noa vil gerne fremstå magisk, mystisk og episk. Men det bliver lige en tand for meget. Der bliver forsøgt ihærdigt på, at gøre filmen episk og fortryllende og det tager lidt fokus fra filmens handling. Her kunne man godt have sparet lidt på charmen.
