Skriv en kommentar
Hvad ville du gøre hvis du kun havde 6 måneder tilbage at leve i? Ville du være alene for at vende dig til tanken? Ville du være sammen med din familie? Eller ville du lave og udfører en liste over alle de ting du ville prøve enden du dør? Det sidste er det Carter(Morgan Freeman) og Edward(Jack Nicholson) beslutter sig for, og det er bestemt ikke kedeligt.
Carter er en mekaniker. Han har hele livet gjort hvad han skulle for at hans kone og hans børn ikke har, skulle mangle noget og han har aldrig rigtigt haft tid til sig selv. Desværre for ham for han ikke ligefrem mere tid mellem hænderne, da han får konstateret kræft. Edward er en berømt millionær. Han har bygget Cole-firmaet op fra bunden, og er med alle sine penge blevet en gnaven gammel mand, der ikke rigtigt ved hvordan han skal håndtere andre mennesker, og er måske mere ligeglad end noget andet. Ved et tilfælde kommer de begge på samme stue på kræft afdelingen, og de begynder langsom at snakke med hinanden. Carter har alt det Edward ikke har. Kone, børn og børnebørn og massere af besøgende heletiden, og Edward er tydeligvis ensom. Da begges kemoterapi ikke går, for begge givet den hårde besked. 6 måneder tilbage, måske mere. Da Carter en dag sidder og tænker tilbage på sin collagetid, hvor hans professor gav eleverne opgaven af de skulle skrive en ”Bucket List”, en liste over alt de havde lyst til at gøre inde de ”kicked the bucket”, får Edward fat i sedlen, og spørger hvorfor de ikke bare gør det? Han har jo penge nok. Efter lidt overbevisning er sagen dog også klar. Og de to gamle forlader kræftafdelingen og deres liv som de kender det, og begiver sig ud på en stor rejse.
Den del af filmen, hvor de to oplever alle de ting de gerne vil opleve, er helt klart fantastisk. Det er hjerteskærende at se disse to gamle gutter få oplevet nogle af deres drengedrømme, og hvis dette havde udgjort hele filmen, som man skulle tro, havde den været fremragende. Filmen prøver at være alt for alle. Vores hovedpersoner vælger ikke rigtigt noget som helst, ligesom filmen ikke vælger noget som helst. Den vil gerne vise at disse to forlader deres familier og gør hvad de har lyst til, men de må heller ikke være for ufølsomme overfor deres familier, og de må ikke sætte livet på spil for at prøve nogle af disse ting. Dette gør at filmens eller gode budskab drukner ligt i at filmen prøver at have alle de rigtige meninger om alt, og det tager en ud af historien. Jack Nicholson spiller samme slags rolle som han gør i ”Rundt om Schmidt” og ” Det bli'r ikke bedre” blandet op med lidt Ebenezer Scrooge surhed, og han gør det godt. Man kan godt forstå at han bliver castet som gam-mel mand i disse slags film, da livsglæden stråler ud af manden. Morgan Freeman gør det udemærket, men spiller meget samme rolle som han har gjort mange gange før. Specielt minder denne om hans rolle i ”En Verden Udenfor”.
”Nu eller Aldrig” formår en del af tiden at undgå at blive for melodramatisk, hvilket var min største bekymring, men til tider bliver filmen lidt for følsom for sit eget bedst, hvor man sidder og venter på at der sker noget mere. Med udmærkede skuespil præstationer, af både Freeman og Nicholson, der dog til tider føles som en slags ”best of” sammenblanding af deres bedste skuespil, en god historie, der til tider bliver lidt for melankolsk, overraskede filmen mig lidt, men desværre ikke nok. Der er ikke nok nyt under solen og da filmen ikke rigtigt tør tage en mening om liv og død, ender den lidt for middelmådig. Men der er nok søde og sjove scener med Freeman og Nicholson, at man i hvert fald bør se den en gang.
