Det er ikke fordi, at vi mangler Star Wars-input. Hvad der startede med en film-trilogi fra min barndom, ja, det greb om sig og blev til 9 film, et par sideløbende film og adskillige animerede serier og særligt efter salget til Disney er det kun blevet endnu mere. Vi har fået serierne The Mandalorian og The Book Of Boba Fett (som har givet afkast som 6-stjernede anmeldelser her på siden), og nu er turen kommet til Obi-Wan Kenobi, hvor Ewan McGregor genoptager sin titelrolle i serien, som foregår mellem film-episode 3 og 4. Hans nemesis Darth Vader skabes, og også her er er der genvalgt til Hayden Christensen. Prinsesse Leia, en af franchisens mest elskede figurer, spiller også en central rolle – og hun er tidsmæssigt af sagens natur ikke ret gammel.
Hvis du af en eller anden årsag ikke har set serien endnu, så skal jeg forsøge at begrænse mit resumé efter bedste evne. Obi-Wan er en af de eneste Jedis tilbage her 10 år efter Ordre 66, som udryddede langt de fleste af de øvrige riddere. Han vogter over Anakins søn Luke, mens han ved siden af lever et stille liv og arbejder på en kødfabrik. Hans evner må dog endnu engang i spil, da Leia tages til fange og skal befries. Et trekløver af The Grand Inquisitor, Fifth Brother og Third Sister har til opgave at eliminere al modstand, og de får en dusørjæger til at indfange den unge Leia. Alt dette for at lokke Kenobi ud af sit ”skjul” og gøre ham sårbar. Det lykkes for så vidt, men Obi-Wan har tænkt sig at kæmpe mod med alt, hvad han har lært og får naturligvis hjælp fra nær og fjern.
Obi-Wan-serien forsøger at bygge bro mellem de to ovennævnte film, hvilket som sådan er klædeligt. Ulempen er så også, at man både kender afsættet men også resultatet. Vi ved jo så udmærket godt at Obi-Wan og Leia optræder i franchisens tidsmæssige fortsættelse, så måske det er med til at fjerne nerven i serien. Dog skal jeg være den første til at pege fingre alligevel, for serien her mangler simpelthen generelt noget suspense og højdepunkter. Persongalleriet er mærkværdigt begrænset, hvilket vi ikke er vant til, og det koster i dynamikken. For min smag går der tilmed for meget barnlig humor og slapstick i actionsekvenserne. Dermed passer brikkerne ikke ret godt ind i episode 3s Vader-skabelse og episode 4s fokus på eventyr.
Serien udvikler sig naturligvis allerede fra afsnit 1, men wow-effekten fiser hurtigt ud, når vi møder nye skabninger, helte eller skumle kumpaner. Det går for stærkt, og der savnes dybde. Man bliver helt nysgerrig for at se manuskriptet faktisk. Afsnit 4 er seriens højdepunkt, hvor præmissen endelig bliver sat og actionsekvenserne tør arbejde selvstændigt uden at lede hen mod den konklusion, som vi allerede kender til. Særligt da to kampfly mejer en hel hær af Stormtroopers ned, kan man på bestialsk vis mærke smilet brede sig. Samtidig er det også godt at se mere til Obi-Wan og Vader og få en uddybelse og forklaring på hvad, der i årrækken mellem har formet de velkendte karakterer. Serien er reelt vedkommende, men selvom vi snakker Star Wars, så er det lidt underligt, at der blot er blevet plads til seks afsnit. Der var altså mere format over ”Manda” og ”Book”, og som man nok fornemmer, så er undertegnedes synsning om Obi-Wan, at den er seværdig og berettiget, men mangelfuld i den magi, som de to førnævnte serier lagde for dagen. Der er flere Star Wars-serier på vej, hvilket på den ene side er glædeligt, men absolut også bekymrende, hvis niveauet ikke kan fastholdes. Obi-Wan var et påfaldende nøk nedad, selvom den er flot og farverig. Obi-Wan Kenobi får 4 stjerner her fra.