Skriv en kommentar
Mestertyven Ocean er på spil igen! Nej, ikke George Clooney. Danny Ocean har åbenbart en søster, Debbie (Sandra Bullock), der er ligeså snu og spidsfindig, og ligesom Danny har hun øjensynligt en bedsteven (Cate Blanchett) der konstant tygger tyggegummi og er risikovillig, når det gælder udspekulerede kup. Debbie har udset sig en diamanthalskæde til en værdi af 150 mio. $ og selve kuppet skal foregå til det store Met Gala arrangement. Hun sammensætter derfor et ragtag team af svindlere og skabskriminelle typer med hver deres ekspertise.
Ocean’s Eight er det sidste skud på stammen af reboots med en kvindelig makeover. Bevares, Ocean’s Eleven (2001) med Clooney og Pitt var da også et remake af den originale med Sinatra og Dean Martin, men hvor mange har ærlig talt set den?
Selvom det er en helt ny bande af kriminelle typer, er det dog stadig med Steve Soderberg og George Clooney som producere. Soderberg har da også tidligere arbejdet sammen med filmens instruktør Gary Ross tilbage i 2012 med The Hunger Games.
Sandra Bullock er fremragende som den selvsikre og snu Debbie Ocean, og Cate Blanchett er altid et sikkert kort når hun står på rollelisten, og nailer selvfølgelig rollen som Debbies højre hånd Lou. De resterende 6 kvinder er dog ingen undtagelse. Rihanna gør det overraskende godt som hackeren Nine Ball, og Sarah Paulson er ligeså overbevisende som den kleptomaniske forstadsmor med blod på tanden. I det komiske hjørne brillerer Anne Hathaway som den forfængelige og egoistiske skuespillerinde Daphne Kluger, der skal bære den dyre halskæde til gallaen. Helena Bonham Carter er den småforvirrede modedesigner Rose, og Mindy Kaling er juveleren Amita, der ved alt om ædelsten. Awkwafina er genial i rollen som mesterblufferen Constance. Man har tidligere set hende i Neighbors 2 (2016), men forhåbentlig kan denne rolle bane vej for hende til lidt større komiske roller.
Castet virker godt gennemtænkt, og der sniger sig selvfølgelig også lige et par cameos ind. Og med tre Oscarvindere kan det vel heller ikke gå helt galt? Det gør det heller ikke.
Men den står heller ikke på egne ben, da det er en sequel til de forrige Ocean’s film. På den ene side ville jeg have ønsket, at den ville være en heist movie helt uafhængig af Clooneys slæng, så den ikke skulle bære det samme navn, den samme karakteristiske stil med ping-pong dialog, samt planlægningsmontager med den samme underlægningsmusik. Det er et højlydt ekko af nostalgi fra de tre film før den. Den havde nok været bedre på dens helt egne præmisser uden hele tiden at tænke på og sammenligne med de andre. Når det så er sagt, så kan alle de fantastiske kvinder sagtens bære denne film, og man kunne vove at påstå at den i hvert fald er bedre end Ocean’s Twelve (2004) – muligvis også Ocean’s 13 (2007).
Man kan godt komme til at savne lidt mere komisk interaktion mellem de otte svindlere, og jeg ville vildt gerne vide mere om deres individuelle baggrunde end det man lige får opridset. Det kunne faktisk være interessant hvis der kom en efterfølger til denne film – med forhåbentlig de samme karakterer. Hvis der bliver skruet op for komikken uden at det bliver plat, og kuppet er ligeså storstilet, ville en efterfølger være velkommen.
Filmen får 4 ud af 6 stjerner, med den begrundelse at; ja, jeg var underholdt og glædede mig til at se en kupfim med kvinder, der ikke spillede på deres seksualitet men på deres kyniske holdning til fupnumre. Men det føltes for meget som mere af det samme. Ja, der er blevet rystet i posen i forhold til Hollywood og kønsrepræsentation, men kan vi så ikke få nogle selvstændige projekter?
På trods af det farverige cast og især Helena Bonham Carter og Awkwafinas komiske sans, blev det kun til et par fåmælte grin herfra og det er super ærgerligt. Der er et virkelig godt og gennemført håndværk bag filmen rent teknisk, ingen tvivl der. Og bag kameraet ses den danske filmfotograf Eigild Bryld, der tidligere har stået for fotograferingen af Becoming Jane (2007) og In Bruges (2008). Filmen har som de fleste et par plothuller, men rummer til gengæld også nogle super gode twists, som altid er fedt hvis man ikke har regnet det ud. Det føles lidt som om at manus ikke er helt så skarpt som i trilogien, men castet er så stærkt at det for det meste kan overskygges af deres fremragende skuespil.
