Søndag aften mistede dansk film en af sine største karakterskuespillere, Frits Helmuth. Han stod i mange år i skyggen af faderen, Osvald, der om nogen var folkekær med de berømte viser bl.a. om en særlig ølhund. Selv om Helmuth debuterede allerede i 1938, og der måske var lagt op til en karriere indenfor den letbenede folkekomediegenre, er han stort set sluppet helskindet igennem 1950erne og 1960erne udenfor mange af den slags film på CV’et. Dog spillede han Styrmand Karlsen i filmen af samme navn fra 1958, som nok mest huskes for spillet mellem Sprogøe og Passer. To for inden havde Helmuth sit kunstneriske og folkelige gennembrug i filmen Ung leg, der var et af den eneste seriøse bud på en ungdomsfilm for unge på dansk i et filmisk årti, hvor ungdomsfilmen var meget populær. Det er først i årene omkring 1970, hvor dansk film begynder at handle om vigtigere ting end livet på landet, at Frits Helmuth finder sig rette element i dansk film, for han var ikke født som folkekomiker, selv om nok skulle bevise sig som fantastisk morsom senere. Først spiller han den nagede Johannes Vig i Løgneren, og i 1974 er den afmålte og kyniske direktør i kriminalfilmen Per. I Edvard Flemings Lille Spejl spiller Helmuth sin første Bodil hjem som drag og bøsse, og to år senere er han Allan Olsens far i Morten Arnfreds Johnny Larsen, som også gav Helmuth en Bodil. Han har spillet med i begge Kasper Rostrups to biograffilm, som den elskelige Karl Aage ved siden af Ghita Nørby i Dansen med Regitze og Her i nærheden. Helt uforglemmelig ond og skrækindjagende som lektor af den sorte skole er han som Lektor Blomme i Peter Schrøders Scherfig-filmatisering Det forsømte forår. Hvem vil nogensinde glemme billederne af den bolschesuttende, småpædofile latinterper, der står og vifter lille Edward op til tavlen med sin lillefinger, blot for ydmyge ham med ord som negermusik, filipens og vomitus og til sidst i karrieren skulle Helmuth vise sig med endnu to store rolle, som den fordrukne læge og selvbestaltede gastrnomi-ekspert Carl i Blinkende Lygter, der er den eneste, der kan sætte de fire psykopater på plads., og som nok kan iværksætte en kur mod skudsår – en flaske snaps og masser af salt. I samme film indførte Helmuth begrebet øl-hul i dansk sprog. Som det hedder i filmen, finder man selv sin helt egen dybde, og det passer så fint til hans egen rolle som karakterskuespiller.
Erik Clausen skabte en film til Frits Helmuth, som altså som skulle vise sig at blive et gribende og flot exit fra dansk film. Her spiller han den katatoniske Walentin, der i Sonja Richters nærvær lukker lidt op i Villa Paranoia. Smukkere afsked kunne man ikke ønske sig med en stor skuespiller og mit bud, er også at Frits Helmuth står til at vinde endnu en Bodil-pris til foråret for sin rolle i filmen. Desværre mistede vi en skuespiller, der lige var begyndt at lukke op for posen til nye sider at en evigt talent – og det var nok Helmuths store fortjeneste, at han kunne spille karakterrolle på linje med de største. På teatret havde Helmuth og så en lang og gloværdig karriere siden han blev færdig fra det Kgl. Teaters elevskole for over et halvt århundrede siden, Vigtigst af alt var at Frits Helmuth i den grad kom ud af faderens skygge i en grad, der overskygger alt andet i dansk film, hvilket de fire Bodil-priser vidner om. Frits Helmuth er dermed også den danske skuespiller, der har vundet flest Bodil-priser overhovedet for sine præstationer på lærredet.
