Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Vejen Hjem
Vejen Hjem billede

Heretic


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Ørkenblomst

11. marts 2010 af Mie Bach

6 stjerner Skriv en kommentar

Ørkenblomst billede

”Fantastisk smuk og helstøbt film, der gør stort indtryk”.

Waris Dirie bliver født i Somalia ind i en nomadefamilie, hvor hun vogter geder. Kårene er trange og som 13-årig bliver det arrangeret, at hun skal giftes væk. Waris flygter dog gennem ørkenen og ender på mirakuløs vis i London. Her lever hun på gaden, indtil hun møder den hjertevarme Marilyn, der giver hende tag over hoved. Waris får job som rengøringsdame, men alt ændres, da en kendt fotograf får øjnene op for hende. Det bliver startskuddet til et nyt liv og hendes karriere som topmodel, men Waris har dog store ar på sjælen. Hun lider under den omskæring, hun fik foretaget i en alder af 3 år, og hun er splittet mellem sin muslimske baggrund og den vestlige kultur.

Historien lyder næsten for utrolig til at være sand, men ikke desto mindre findes Waris Dirie, og filmen bygger på hendes bestseller biografi. Waris er verdensberømt fotomodel og i dag, i en alder af 38 år, talskvinde for FN mod omskæring af kvinder. Hendes karakter spilles af Liya Kabede, der er topmodel og skuespillerinde, og man kan ikke andet end at blive betaget af hendes skønhed, charme og stålfaste blik. Sally Hawkins spiller hendes trofaste veninde Marilyn, og har tidligere vundet en Søvlbjørn og Golden Globe for hendes hovedrolle i ”Happy Go Lucky”. Hun gør det ligeledes fremragende som den lettere kiksede veninde, der trods sine egne nederlag er en konstant støtte for Waris.

”Ørkenblomst” er i bund og grund en film, der sætter skarpt på omskæring af kvinder, men den er samtidig meget mere end det. Den behandler bl.a. emner som venskab, kærlighed, drømme, håb, og kan håndtere dem alle uden det bliver overfladisk. ”Ørkenblomst” er perfekt doseret, og ingen af emnerne bliver behandlet kvalmende eller sentimentalt. Filmen behandler store og tunge emner, men det bliver fordøjeligt og underholdende, da filmen hele vejen igennem af præget af sødme og humor, uden på noget tidspunkt at miste respekten.

Man kan næppe være i tvivl om, at jeg er ganske begejstret for ”Ørkenblomst”, som er en smuk og helstøbt film, der stiller skarpt på et stort problem og samtidig er vældig underholdende. Det eneste der er at påpege, er det begrænsede antal biografer, som filmen går i.

”Ørkenblomst” kan ses i Gloria, Vester Vov Vov, Gentofte Kino, Øst for Paradis Århus, Cafe Biografen Odense og Biffen Aalborg.

Titel: Ørkenblomst
Original Titel: Desert Flower
Premieredato: 11. marts 2010
Instruktør: Sherry Hormann
Skuespillere: Liya Kebede, Sally Hawkins, Timothy Spall, Juliet Stevenson, Anthony Mackie, Meera Syal, Soraya Omar-Scego
Spilletid: 132 min.
Selskab:
Genre: Drama





banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...